Tør du være anderledes – at være dig?

Hvorfor går du op i hvad andre tænker om dig?

Tag et øjeblik til atreflektere over dette: Hvorfor bekymrer du dig selv om, hvad andre tænker om dig? Du er en unik, begavet og speciel person. Det er en kendsgerning. Lad det være dit udgangspunkt og dit livsvalg. Her er et par tanker om, hvorfor du skal turde være anderledes, fejre den særlige unikhed, som du er, og ikke bekymre dig om, hvad andre tænker.

Din unikhed og liv har taget dig steder. Ethvert menneske, der nogensinde har levet, eller nogensinde vil leve, er unikt. Du er virkelig en af dem. Vi ved alle, at vi som mennesker har mange ting til fælles, følelser, behov og lignende drømme. Men vi adskiller os også fr hinanden, af den simple grund at vi har evnen til at tænke kreativt. Tænk bare på Einstein, som turde det.

Dine livserfaringer hidtil har gjort dig til den person, du er i dag. Den måde, du blev opdraget af dine forældre og de ting, du har lært i din barndom, har gjort dig helt unik og anderledes end alle andre. Du har også lært nogle ting på samme måde som andre børn, for eksempel at have respekt for dine medmennesker, behovet for at “rydde dit værelse!”, eller at børste tænderne to gange om dagen og så videre. Alligevel har du også lært mange ting, som de fleste andre børn ikke gjorde, som f.eks. At passe på en kanin eller spille et musikinstrument eller bygge et fort i skoven eller løse komplicerede matematiske ligninger.

Det er kombinationen af alt, hvad du har lært, og de forskellige ting, du har gjort, der gør dig virkelig forskellig fra alle andre på denne planet. Andre kan dele nogle af dine talenter og evner, men der er ingen der er nøjagtig lige som dig. Det gør dig unik! Det er som en kunstner, der maler et billede.Selvom en anden kunstner skulle kopiere billedet så tæt som muligt, ville det aldrig være identisk. Forskellige penselstrøg eller kombinationer af maling, vil været brugt, og hvert mesterværk er dets eget.

Så da du er unik, hvorfor ikke fejre den kendsgerning?

Vov at være din egen person og se bort fra, hvad andre tror og tænker. Glem normen – husk Dig. Fantasi er mere vigtig end viden. For mens viden omfatter alt det, der er, omfatter fantasi alt det, der vil komme til at være.” Einstein Vi er opdraget i vores skoler for at overholde; at være den samme som alle andre. Vi er dog nødt til at acceptere det faktum at lille Jonathan er en hurtigere løber end Christian. Og at Christian er langt bedre i matematik end Jonathan. Vi skal fejre og accentuere disse unikke egenskaber. Det er på grund af den kendsgerning, at vi er forskellige, der gør os alle så vidunderlige og specielle.

At være forskellige leder til selvstændig tænkning

Denne holdning, at alle skal være ens, er kvælende opfindsomhed og individuel tænkning. Hvor langt vil være, hvis Albert Einstein havde været forpligtet til at overholde de samme normer som hans jævnaldrende?

Han turde tænke anderledes.
Han turde tænke.
Dette ene menneskes bidrag har gjort verden til et langt bedre sted end det var. Der har været mange andre.
Så fejr det faktum, at du er unik, og at du har dit bidrag til denne verden.
Når du går videre, har du uundgåeligt påvirket verden.
Andre vil blive påvirket af dit liv og din tilstedeværelse her, uanset om du er klar over det eller ej. De, som du elskede, og som elskede dig, vil blive ændret på en måde, der ikke kunne være sket, hvis du aldrig levede.

Hvad er næste skridt?

Hvad kan du bruge de tanker til
At leve efter at ’føle dig fri til at leve dit liv på den bedste tænkelige måde, som du kan.
Det betyder, at du skal du være en sand, autentisk og ægte person. Skjul dig ikke bag skyggerne af ’Snyd og bedrag.’ Hvis du ønsker at klæde sig anderledes end andre, så gør det. Hvis du vil klatre et bjerg, eller udforske en ørken, gør det! Ignorer hvad andre synes.

Du har kun ét liv. Forudsat at den måde, du lever på, ikke skader nogen, har du mulighed for at leve på den måde, du finder det passende.
Så, hvilke dristige ting vil du beslutte at gøre i dag, denne uge, denne måned, i år?

Del dine tanker nedenfor.

 

Du vil være den du er – hvem er du?

Du vil gerne være mere dit autentiske selv.

Og stoppe med at foregive at være en, du ikke er. Du vil også være ærlig mod alle, du møder. Det kræver én ting: ”Vid hvem du er? – og stå ved det. Selv om du her går imod Facebook kulturen, så vinder du dig selv.

Blogs har som regel en “Om mig”. Det er her forfatteren fortæller, om sig selv, så du ved, hvem du forbinder dig med. Du opdager hans kvalifikationer, hans evner, hans håb og mål for siden fx bloggen. Du lærer måske om hans familie, hans succeser og fiaskoer. Alt er ude i det åbne. Vorter og alt. Sådan er det måske ikke for dig! Du har ikke en “Om” side. Når folk møder dig, kan de kun danne en mening om dig udfra det første indtryk. Som vi alle ved, kan første indtryk være fordrejet. Det viser kun personens “skal”, den aktuelle følelse, ikke hvad der foregår indeni.

Jeg snakkede med en stressramt, der kun ville arbejde med stress. Ikke den adfærd, der førte til stress. Inde i forløbet går det op for ham, at han ikke må være den han er, og derfor har han ikke et indre kompas, til at guide ham.  Desværre vil han kun arbejde med facaden og forsætte med at uddanne sig på højt niveau. Derfor blev hans indre stress ikke behandlet, hvor hans nervesystem kører voldsomt op, når han kommunikere med andre.

Gå på opdagelse og lær nye sider af dig selv at kende og mulighed for at lære den virkelige dig, at kende.

1. Se dig i spejlet.

  • Hvad ser du?
  • Hvad kan du fortælle om dig, fra det udtryk du har i ansigt?
  • Kan du lide hvad du ser? Hvis ikke, hvorfor ikke?
  • Hvad vil du ændre om, hvem du ser? Er det muligt eller er du simpelthen urealistisk?Hvad du ser i spejlet, er det, som alle andre ser. Er det også den du identificerer dig med?

2. Besvar disse 10 spørgsmål ærligt.

Undgå at holde pause eller tænke for hårdt. Bare sig, hvad du føler, er rigtigt for dig. Jeg foreslår, at du skriver ned.

  1. Hvad elsker du?
  2. Hvad kan du ikke lide?
  3. Hvad ønsker du? Hvad går du og drømmer om der vil ske i dit liv.
  4. Hvad ville du gøre de næste 24 timer, hvis det var din sidste dag nogensinde?
  5. Hvad er din brændende ambition?
  6. Hvad er din frygt?
  7. Hvad gemmer du?
  8. Hvad er du bange for?
  9. Hvad er du mest stolt af?
  10. Hvad ville gøre det til ’Din dag’ i dag?Vi udvikler os løbende og det kan være et ’wake up call at indse, det ikke er de samme ting vi bære på, eller som er vigtige for os. Det er godt at være i god kontakt med dig selv.

 3. Kom ud fra dit skjul.

Vi gemmer os alle sammen fra “ting” om os selv, som vi ikke ønsker at indrømme. Facebook er god til at træne os i selvfornægtelse. Den kraft selvindsigt giver os er, at den sætter os fri.

Skjuler du dig fra –

  • dine følelser
  • dine følelser
  • Dine skuffelser
  • din vrede
  • dit håb
  • din utilfredshed
  • din lykke / sorg
  • dine uopfyldte drømme
  • dine fejl

Det kan være en stor lettelse at begynde at acceptere, hvem du virkelig er. Det give ro at få selvindsigt. Hvis du også kan nyde det uden forlegenhed, er du kommet langt.

 

Vis dit sande ansigt

  • Begynd at sige ‘ja’, når du vil, selv når det er lidt skræmmende.
  • Begynd at sige ‘nej’, når du vil.
  • Vælg hvordan du bruger noget af din tid. Selvom det kun er 10 minutter for dig selv.
  • Vælg at være ‘utilgængelig’, hvis du laver noget, du nyder. Lad meddelelsen gå til telefonsvarer. Hvis det er presserende, vil de ringe igen. Du kan endda (chok!), forlade din telefon hjemme … nogle gange …
  • Lad det “indespærrede barn” komme ud:  Pjatte mere, gå skøjteløb / slæde / udforske med et barn eller endda med en voksen ven! Nyd at ‘gøre barnlige’ ting.
  • Stop med at gemme på din vrede. Begynd at vise, hvordan du virkelig føler. Det kan være i selve konversationen, du viser en attitude med, at dig skal man respektere. I sværere tilfælde kan det være nødvendigt at fortælle folk, når du er uenig, når du ikke er tilfreds med deres adfærd.
  • Ikke være enig for at være populær. Du ender med at føle dig vred, fordi du ved, at du ikke er sand over for den virkelige dig. Du vil tjene respekt på den måde, og måske vil folk ikke forsøge at udnytte dig så ofte.
  • Stop med at finde dig i uacceptabel adfærd. Lær at være selvsikker i stedet for blot at gå med strømmen.
  • Det OK og rigtigt at være egoistisk. Du skal opfylde dine egne behov, før du kan imødekommer andres behov. Dine behov er de vigtigste. Så det kræver noget at være dig. Du vil føle dig friere, lettere, gladere og mere afslappet, når du holder op med at gemme dig og i stedet begynder at være ‘dig’.Start med at prioritere, hvordan du gerne vil handle på din fornyede selvindsigt:
  1. Føler du det som om du gemmer dig i en skal, som en snegl?
  2. Hvad vil du stoppe med at gøre, simpelthen fordi du ønsker at behage folk?
  3. Hvilket aspekt af den ‘rigtige dig’ vil du først arbejde på?

God rejse :-)

 

5 grunde til fokus på målet.

”Du opnår ikke noget, du ikke har et mål for, og du kan ikke forbedre noget, du ikke har opnået.”

Der er skrevet og fortalt meget om at sætte mål. Så det vil jeg ikke kede dig med at fortælle om, hvordan man sætter mål.

I stedet vil jeg dele nogle grunde til, hvorfor det at lave mål fungerer. Vi ved at målsætning er vigtig, fordi det giver selvtillid og hjælper dig med til at øge produktiviteten.

Jeg har ikke svar på, hvor mange gange et afslag er prellet af på mig, som vand på en gås, fordi jeg havde et Mål. Det er svært at have fokus 2 steder. Hvis jeg derfor bliver ved med at have fokus på målet, glemmer jeg hurtigt afslagene eller de fejlvurderinger jeg evt. har lavet. Fordi jeg er optager af, hvad der bringer mig frem mod målet

Her er fem grunde til, at mål sætning vil forbedre dit fokus:

 

1. Mål udløser adfærd og handling.

At have et klart og overbevisende mål mobiliserer dit fokus mod handlinger, der kan udføres. Med andre ord skal målsætning motivere dig. Lad os antage, at Anne har et mål om at spare penge på at købe en ny bil. Du spørger hende hvilken type bil hun ønsker, og hun svarer: “Alt der kører.” Tænker du, at det motiverer Anne? Sikkert ikke. Problemet her er, at sluttilstanden ikke er klar. Omvendt, hvis Annes mål var mere specifikt, f.eks. “Spar 100.000 i december ved at købe en Tesla inden afslutning af året “, har hun nu noget at stræbe efter. Hun har en mental ledetråd, der udløser fokus og motiverer hende til at begynde at spare.

2. Mål styrer dit fokus.

Når du sætter et mål, leder du naturligvis din opmærksomhed mod det næste trin og det fører som følge heraf dig i den rigtige retning, som tilskynder dig til rette adfærd og at handle. Sagt på en anden måde: Hvad du tror på det vil kroppen reagere på. Kroppen følger sindet – og omvendt.

3. Mål opretholder fart.

At se fremskridt er vanedannende. Det er bogstaveligt talt vanedannende på grund af dopamin-frigivelsen i hjernen efter du opnår en belønning. Ligesom en snebold vokser i størrelse, når den rulles ned ad en bakke, fungerer momentum på samme måde. Tænk bare på den sidste gang du virkelig var “på sporet”, hvor du sagde til dig selv: “Det kører!” Det er momentum. Uanset hvad du gjorde, ville du sandsynligvis ikke stoppe, fordi du var hvad man kalder i flow, hvilket er den optimale tilstand af mental præstation.

4. Mål tilpasser dit fokus.

Mål sætning hjælper dig med at justere fokus på din adfærd, fordi du får feedback ud fra dine fremskridt. De handlinger du foretager – eller undgår – fortæller om dine værdier, overbevisninger, udfordringer, styrker og svagheder, som giver dig mulighed for at korrigere efter behov og nulstille din målpræstationsstrategi (og derefter dit fokus).

5. Målsætning fremmer selvStyring.

Måske er den vigtigste årsag til, at målene fungerer, fordi de bygger karakter. Faktisk opbygger det ens karakter at opnå ens mål. Selvom processen med målsætning er vigtig, fordi den hjælper med at afværge og identificere, hvad der virkelig er vigtig for dig, er forfølgelsen af dine mål den virkelige pengeproducent (bogstaveligt og figurativt). Fordi det opbygger SelvVærdighed. Du udvikler dig til en person, der når sine mål.

Påmind dig selv om: ”Du opnår ikke noget du ikke har et mål for, og du kan ikke forbedre noget, du ikke har opnået.”

Start med målsætning .

5 måder at gøre enhver krise til en succesfuld mulighed

5 måder at gøre enhver krise til en succesfuld mulighed

Vi møder alle udfordringer i livet. Fra det øjeblik vi vågner om morgenen, kan der i løbet af dagen ske uforudset forhindringer. Derfor er det motiverende at kigge på, dem der har formået at vende en udfordring til en ny mulighed. Af den grund vil jeg give dig eksempler på, dem der skiller sig ud, som har håndteret særlig hårde udfordringer til noget endnu bedre. De har vendt udfordringen til en fordel, og kommer fra forhindringen stærkere og mere succesrige.

Mens andre mister hovedet, forbliver de ikke kun rolige, men de kigger også ind i mulighedernes krystalkugle. Tænk blot på den efraring, at “Dårlige virksomheder ødelægges af krise. Gode virksomheder overlever dem. Store virksomheder forbedres af dem. “

 

Når livet smider forhindringer efter dig

Som det viser sig, er der en metode til at forstå og handle på de forhindringer, som livet kaster hos os. Der er en måde at forbedre dem på. Den romerske kejser Marcus Aurelius smedede denne formel for århundreder siden og skrev det til sig selv som en daglig påmindelse:

“Objektiv dømmekraft, lige nu i dette øjeblik.

Uselvisk handling, lige nu i dette øjeblik.

Villig accept – lige nu i dette øjeblik – over for alle ydre begivenheder.

Det er alt hvad du behøver. “

Ikoniske iværksættere som John D. Rockefeller, Thomas Edison og Steve Jobs brugte alle den samme formel, når forhindringer konfronterede dem. Ved at bruge situationen til at realisere deres enorme ambitioner til succes. For dem var forhindringen vejen. Her er fem strategier, som er smedet i århundreder og tidløs visdom, som vi alle kan bruge til at vende de udfordringer, vi står over for til succes for os selv og andre. Her er hvad de store iværksættere har til fælles.

 

Hold hovedet koldt.

John D. Rockefeller var knapt to år i sit første job, da panik fra 1857 ramte Rockefeller kunne være blevet deprimeret og lammet af de uheldige omstændigheder, han stod overfor. Men i stedet for at forvirre tidspunktet for den økonomiske omvæltning valgte han at opfatte begivenheder anderledes end sine jævnaldrende. Han så på dem som en mulighed for at lære og udvikle nye muligheder. Han var tilbøjelig til at se muligheder i enhver katastrofe, som han selv formulerede det.

Inden for 20 år efter den første krise kontrollerede Rockefeller alene 90 procent af oliemarkedet.

I dag kan vi se virksomheder som LinkedIn og Microsoft, der begge blev grundlagt i økonomiske krisetider.

Så husk nar andre bliver paralyseret af krise og bekymring, at kanalisere Rockefeller’s coolness under pres og fokusere på muligheden i en krise.

Tænk anderledes.

Steve Jobs var berømt for, hvad observatører kaldte hans “virkelighedsforvrængning felt”, hvilket gjorde ham immun over for sætninger som “Det kan ikke gøres.” Da han bestilte en speciel slags glas til den første iPhone, blev producenterne forfærdet over den aggressive tidsfrist. “Vær ikke bange,” sagde Jobs.

“Du kan gøre det. Indstil dit sind på det. Du kan gøre det.”

Næsten om natten forvandlede producenterne deres faciliteter til glasfremstillingshænder, og inden for seks måneder havde de lavet nok til hele den første runde af telefonen. Hans insisteren skubbede dem forbi, hvad de troede var muligt. Den samme tilgang kan vi bruge til at overbevise os selv om at vi kan overskride en svær start i livet.

Vi kan lære af virksomheder som Facebook og Google, der i deres startår, ikke havde set andre gøre det. Det så de som en god ting. Det betød, at der var mulighed for at eje det selv.

Ignorer reglerne.

Samuel Zemurray, ejeren af et lille opstarts frugtfirma, fik engang at vide, at han ikke kunne bygge broen, han havde brug for over floden i Mellemamerika. Dette skyldtes, at embedsmænd var blevet bestukket af United Fruit, der var en af de mest magtfulde virksomheder i USA på det tidspunkt. Så Zemurray fik sine ingeniører til at bygge to lange moler, der nåede langt ind i floden i stedet. Når det var nødvendigt, spændte de en midlertidig ponton, der kunne forbinde molerne på et par timer.

Da United Fruit klagede, grinede Zemurray og svarede: “Hvorfor, det er ingen bro. Det er bare et par gamle hvaler. ” I da ser vi samme opfindsomhed i startups som Uber og Tesla.

Der er tidspunkter, hvor vi skal være modige og gøre dristige ting, så du skaber de omstændigheder, der virker for dig.

 

Foregrib (tænk negativt) .

Der er en populær teknik, der er designet af psykolog Gary Klein, som er en øvelse i at praktisere eftersyn på forhånd. Vores planer ligner sjældent den måde, det ender med. Men vi kan godt prøve at forudsig, hvordan vil chefen reagere, hvis han i morgen for første gang oplever jeg siger ham imod. Hvis vi er obs på, hvad der kunne gå galt, kan vi være forberedte og ikke blive slået ud over at blive overraskede. Ved hjælp af denne proces undgår vi at blive handlingslammede. , fordi vi har foregrebet reaktionen

 

Amor Fati – ”Elsk din skæbne.”

Da opfinderen af elpæren Thomas Edison, så sit forsknings- og produktionskampus brænde til jorden, blev han ikke vred eller fortvivlet. I stedet blev han energisk og forfrisket. På kun tre uger var fabrikken delvist i gang igen, alt sammen fordi Edison praktiserede, hvad de gamle vismænd kaldte ”amor fati”, kærlighedsskæbne. I vores eget liv kan vi følge Edisons eksempel, når vi mister et job, en særlig gunstig mulighed eller andet vi brænder for.

Kunsten er at vende forhindringer og finde muligheder i dem og på den måde skabe mere succes for os selv. Jeg blev en gang bedt om at ændre den, hvor jeg afholdte stress samtaler. Det passede mig dårligt, men min teamleder havde overbevisende argumenter. I stedet, tænkt jeg over, hvordan kunne jeg vende det til en fordel for mig selv. Jeg foreslog en hjemmearbejdsdag, hvilket sparede mig for tid og gav et bedre arbejdsmiljø.

 

Konklusion: Vær din egen mesterfilosof

Du kan muligvis ikke se dig selv som en “filosof”, men igen det gjorde ovenstående heller ikke. De var ikke akademikere, men handlingsmennesker. Men filosofiens essens er handling, hvor vi bruger vores evne til at vende forhindringen på hovedet i vores sind.

SKAL JEG VÆLGE EN TERAPEUT ELLER COACH?

Mange er usikre på, hvad forskellen egentlig er på en coach og terapeut, og hvornår de skal vælge hvem. Her er nogle af forskellene mellem livs coaching og terapi og en grundlæggende vejledning for, hvornår hver tjeneste er passende.

DEFINITION AF UDTRYK

Terapi, kan være en længere proces, hvor en klient arbejder med at diagnosticere og løse problematiske overbevisninger, adfærd, forholdsproblemer, følelser og nogle gange fysiske reaktioner. Tanken bag terapi er at fokusere på tidligere traumer og problemer for at ændre selvdestruktive vaner, reparere og forbedre relationer og arbejde gennem smertefulde følelser. I denne forstand fokuserer terapi på fortiden og på introspektion og analyse.

Forskellen mellem en coach og terapeut er, at en coach sætter klienter op med en proces, der kan være lang eller kortvarig, i stedet for regelmæssige sessioner. I livet coaching arbejder en klient med en coach, for at præcisere mål og identificere hindringer og problematiske adfærd for at skabe handlingsplaner for at opnå ønskede resultater. Processen med coaching tager FokusPersonen nuværende situation som en acceptabel neutral grund og er mere handlingsorienterer fra, hvor FokusPersonen starter og fremad.

LIGHEDER OG FORSKELLE MELLEM COACHES OG TERAPEUTER

Grundlæggende i coaching er, hvad der skelner det fra terapi. En coach diagnosticerer ikke, mens terapeuter kan bestemme ubalancer, så de kan behandles klinisk. Terapeuter kan se på klientens fortid som et redskab til at forstå, og for at kunne slippe fortiden, nutidens adfærd, mens en coach blot identificerer og beskriver aktuel problematisk adfærd, så klienten kan arbejde for at ændre dem. Med andre ord fokuserer terapeuter på hvilke adfærdsmønstre der forekommer, og coachen arbejder på “hvordan” for at arbejde hen imod et mål.

Når man ser på en coach vs en terapeuts praksis, er det vigtigt at vide, at terapeuter hjælper klienten med at udforske og forstå deres ubevidste sind. Deres mål i denne udforskning er dyb forståelse, så de ved, hvad det er nødvendigt, hvad de arbejder på at frisætte. En coach fokuserer på resultater og handlinger. Deres mål kan måles med nøgleindikatorer og specifikke adfærdsmæssige udfald og mål.

Terapi og livs coaching deler visse træk og mål. Men om du vælger at arbejde med en coach eller terapeut, arbejder begge for at gøre det muligt for personen at skabe positive ændringer i deres liv og blive mere produktive. Mens terapeuter diagnosticerer og behandler fra et sundhedsperspektiv, er ikke alle terapi klienter syge. Mange sunde mennesker søger hjælp både fra terapeuter og coaches. Terapeuter kan til tider arbejde med specifikke resultater i tankerne, såsom standsning af en bestemt problematisk adfærd.

På trods af lejlighedsvise overlappende områder i terapi og coacing, er deres måde at arbejde med processerne på forskelligt.

 

SKAL JEG SØGE EN TERAPEUT ELLER EN COACH?

Naturligvis er beslutningen om at opsøge en terapeut eller en coach en meget personlig begrundet beslutning. Det kan hjælpe at forestille sig at du skal blive klar til at klatre op på et bjerg. Du kan enten ansætte en ekspert sherpa og guide til din ekspedition eller en læge. Hvem skal du vælge?

Hvis du har fysisk ubehag eller er i fare, hvis du selv forsøgte at klatre, ville en sherpa og guide ikke gøre dig noget godt. Du skal grundlæggende have et niveau af godt helbred, før du kan klatre overhovedet. Du skal altså muligvis se lægen, før du prøver noget, der udfordrer dig i den grad. Men hvis du er sund og bare har brug for nogen til at hjælpe dig med at klatre strategien, bære noget af lasten og finde den bedste vej, er sherpaen og guiden det bedste valg.

I dette eksempel er terapeuten lægen. Han eller hun får dig godt nok til at tage store udfordringer i dit liv ved at udforske dit mentale og følelsesmæssige velvære. Coachen er sherpaen og guiden. Han eller hun har en ekspertviden om din klatring og kan hjælpe dig med at nå toppen.

 

En coach ville være i stand til at tilbyde vejledning ved:

  • Afklare og opnå personlige og professionelle mål
  • Oprettelse af forretningsplaner
  • Arbejder for at forbedre kommunikationsevner
  • At opnå økonomisk uafhængighed og sikkerhed
  • At opnå en balance mellem arbejde og liv
  • Starte en ny virksomhed eller vokse en nuværende forretning

 

En terapeut på den anden side, fokuserer deres samtale på måder at:

  • Gendanne dig og opløse stress på nervesystem fra tidligere traumer
  • Udforsk, hvorfor relationer (forretning eller personlige) er ødelæggende
  • Arbejde dig ud af depression eller angst, der påvirker din evne til at fungere hjemme eller på arbejde
  • Overleve en skilsmisse eller tab af en elsket
  • Styrke din Jeg-følelse

 

Selv om coaches og terapeuter lejlighedsvis hjælper kunder med lignende problemer, er deres arbejde ikke det samme. For at få den rigtige form for faglig ekspertise, er det afgørende at vide, hvilken slags vejledning, der tjener dig bedst.

Uanset hvad er det afgørende du får hjælp til at være motiveret og inspirerer til at opnå mere, end du tror er muligt.

Coach dig selv – 6 tips fra en professionel coach.

Har du nogensinde tænkt på at coache dig selv?

Det er en god færdighed at have, ikke mindst fordi du altid har dig selv ved hånden. Du kan især anvende selv-coaching, når du oplever en uventet ændring, overgang eller periode med usikkerhed. Gennem selv-coaching kan du tage kontrol over dine tanker og handlinger. Selv-Coaching kan være en udfordring på grund af fordomme og antagende begrænsninger. Men ved at øge din bevidsthed om dine tanker og være forsætlig, kan du træne dig selv til positive resultater. Her er seks anbefalinger, der kan hjælpe dig.

 

Her er 6 trin der kan hjælpe dig med at træne dig selv til af håndtere problemstillinger du gerne vil have svar på

Stilhed er nøglen. Afsæt stille tidspunkter for dig selv for at reflektere dybere og udforske dine tanker.

Hav et papir liggende.

Brain Storm. Skriv dine tanker ned. Vær ærlig over, hvordan du virkelig føler. Hold dig ikke tilbage! Husk, du taler kun med dig selv, så vær ærlig!

Identificer dit mål. I din nuværende virkelighed angiver du, hvad du virkelig ønsker at opnå eller ændre. Sig til dig selv:“I en perfekt verden vil jeg …eller ” Hvis jeg kunne få det på min måde, vil jeg … “

Lav en handlingsplan. Målet her er at bevæge sig gennem følelsen af at ’sidde fast’. Bliv  ved at besvare spørgsmålet:“Hvad skal jeg gøre ved det?”

Start småt. Identificer et par handlinger, du vil tage, og giv dig selv tidsfrister. Inkluder, hvad der kan forhindre dig i at blive vellykket, og hvordan du kan overvinde det.

Hvis dit mål fx vil lære at anerkende dig selv, og du har givet dig selv en opgave, hvor du 3 gange i en Nettobutik, beder om at få åbnet en kasse ved mere en 6 i køen. Her lover du fx dig selv at udføre opgaven indenfor 1 uge.

Find en ansvarlig partner. Find en person eller personer, som kan støtte dig og tale med dem om dine mål og handlingsplan. Bed dem om at holde dig ansvarlig.

 

Vi oplever alle ind imellem, vi sidder fast og har brug for lidt hjælp. Hvis du ikke er i stand til at samarbejde med en certificeret træner, skal du huske, at du kan træne dig selv til at bevæge dig mod at tænke anderledes, bevidst udforske dine tanker og skabe en plan.

Brug denne seks-trins proces til at komme i gang – og lad mig vide, hvordan det går!

Sorg er normalt efter et traume

Hvorvidt en traumatisk begivenhed på det ydre ser mere eller mindre alvorlig ud er det afgørende, at du hurtigst muligt oplever følelsen af sikkerhed.

Den naturlige reaktion på dette tab er sorg. Ligesom mennesker, der har mistet en elsket, går traume-overlevende gennem en sorgproces. Du finder det lettere at klare, hvis du vender dig mod andre for at få hjælp og tage vare på dig selv.

Råd til Traume overlevelse – kom ovenpå igen.

Tip 1: Bevæg dig

Traume forstyrrer din krops naturlige ligevægt, og kan sætte dig i en frys-tilstand af hyperarousal og frygt. Som om dit nervesystem sætter sig “fast”. Ud over at adrenalinen brænder og frigiver endorfiner, kan motion og bevægelse rent faktisk hjælpe dit nervesystem til at blive “frisat”.

Prøv at være aktiv i 30 minutter, eller mere, de fleste dage. Eller hvis det er lettere, er tre 10 minutters øvelser om dagen lige så gode. Øvelser der er rytmiske og engagerer både dine arme og ben – som at gå, løbe, svømme, basketball eller endda dans. I stedet for at fokusere på dine tanker eller distrahere dig selv mens du træner, fokusér virkelig på din krop og hvordan det føles, at du bevæger dig. Læg mærke til følelsen af dine fødder, der rammer jorden, eller din rytmiske vejrtrækning, eller følelsen af vind på din hud. Klatring, boksning, vægttræning eller kampsport kan gøre det nemmere.

Tip 2: Isoler dig ikke

Efter et traume kan du måske trække sig fra andre, men isolering gør kun tingene værre. Kontakt til andre ansigt til ansigt hjælper dig med at helbrede, så gør en indsats for at bevare dine relationer og undgå at isolere dig.

Vær forsigtig med at tale om traumer. Kontakt til andre behøver ikke at betyde at du skal tale om dine traumer. Faktisk aktiverer det for meget ubehag og uro. Komfort kommer fra at være engageret og accepteret af andre.

Bed om støtte. Det betyder ikke, at du skal tale om selve traumet. Det vigtigste er, at du har nogen at dele dine følelser med ansigt til ansigt, nogen der vil lytte opmærksomt uden at dømme dig. Henvend dig til et betroet familiemedlem, ven, rådgiver eller præst.

Deltag i sociale aktiviteter, selvom du ikke har lyst til det. Gør “normale” ting med andre, ting der ikke har noget at gøre med den traumatiske oplevelse.

Deltag i en støttegruppe for traumeoverlevende. At være sammen med andre, der står over for de samme problemer, kan hjælpe med at reducere din følelse af isolation og høre, hvordan andre klare kan hjælpe med at inspirere dig i dit eget opsving.

Få nye venner. Hvis du bor alene eller langt fra familie og venner, er det vigtigt at komme ud og få nye venner. Bliv medlem af en forening, hvor du møder andre med lignende interesser, eller ræk ud efter naboer eller arbejdskollegaer.

Tip 3: Selvreguler dit nervesystem

Ligegyldigt hvor ængstelig eller ude af kontrol du føler dig, er det vigtigt at vide, at du kan ændre dit arousal / opvågningssystem og få ro på dig selv. Ikke alene vil det hjælpe med at lindre din angst, men det vil også skabe en større følelse af kontrol.

Mindful vejrtrækning. Hvis du føler dig desorienteret, forvirret eller ked af det, er en hurtig måde at berolige dig selv på ved at tænke vejret. På ca. 60 vejrtrækninger fokuserer du din opmærksomhed på hver udånding.

Sanse input. Er der et bestemt syn, lugt eller smag, der gør at du hurtigt føler dig rolig? Eller måske at ae et dyr eller lytter til musik virker for at berolige dig hurtigt? Alle reagerer forskelligt på sensoriske, så eksperimenter for at finde det, der virker bedst for dig.

Forbliv ’nede på jorden’ For at opleve dig mere tilstede og groundet, kan det at sidde på en stol, hjælpe dig. Føl dine fødder på jorden og ryggen mod stolen. Kig rundt omkring dig og vælg seks genstande, der har rød eller blå i dem. Bemærk hvordan din vejrtrækning bliver dybere og roligere.

Tillad dig selv at føle, hvad du føler, når du føler det.  Godkend dine følelser om traumerne, når de opstår og accepterer dem. Giv så slip igen ved at vælge én af ovenstående forslag.

Tip 4: Pas på dit helbred

Det er sandt: at have en sund krop kan øge din evne til at klare stresset af traumer.

Få søvn. Efter en traumatisk oplevelse kan bekymring eller frygt forstyrre dit søvnmønster. Men manglende søvn kan forværre dine traume-symptomer og gøre det sværere at bevare din følelsesmæssige balance. Gå i seng og stå op på samme tid hver dag og sig efter 7 til 9 timers søvn hver nat.

Undgå alkohol og stoffer. Deres brug kan forværre dine traume-symptomer og øge følelser af depression, angst og isolation.

Spis en velafbalanceret kost. At spise små velafbalancerede måltider dagen igennem hjælper dig med at holde din energi op og minimere humørsvingninger. Undgå sukkerholdige og stegte fødevarer og spis masser af omega-3 fedtstoffer – som laks, valnødder, sojabønner og hørfrø – for at give dit humør et løft.

Reducere stress. Prøv afslapningsteknikker som meditation -start med max 10 min. -, yoga eller dybe vejrtrækninger. Planlæg tid til aktiviteter, der bringer dig glæde som favorithobbyer.

Hvornår skal du søge professionel hjælp?

At genoprette dit nervesystem efter et traume tager tid, og alle heler i hver deres eget tempo. Men hvis måneder er gået, og dine symptomer ikke stopper, kan du få brug for professionel hjælp fra en traumeekspert.

Søg hjælp til traumer, hvis du er:

  • Har problemer med at arbejde hjemme eller arbejde
  • Lidelse fra alvorlig frygt, angst eller depression
  • Ikke kan danne tætte, tilfredsstillende forhold
  • Oplever skræmmende minder, mareridt eller flashbacks
  • Undgår flere og flere ting, der minder dig om traumer
  • Følelsesmæssigt følelsesløs og afkoblet fra andre
  • Brug af alkohol eller stoffer til at føle sig bedre

 

Finde en traume specialist

At arbejde gennem traumer kan være skræmmende, smertefuldt og potentielt re-traumatiserende, så dette helbredende arbejde udføres bedst ved hjælp af en erfaren traume specialist. Det er vigtigt, at den terapeut, du vælger, har erfaring med at behandle traume. Men kvaliteten af forholdet til din terapeut er lige så vigtigt. Vælg en traumespecialist, du har det godt med. Hvis du ikke føler dig sikker, respekteret eller forstået, skal du finde en anden terapeut.

Spørge dig selv:

  • Har du det godt med at diskutere dine problemer med terapeuten?
  • Syntes du, at terapeuten forstod, hvad du talte om?
  • Blev dine bekymringer taget alvorligt, eller blev de minimeret eller negligeret?
  • Blev du behandlet med medfølelse og respekt?
  • Tror du på, at du kan komme til at stole på terapeuten?

 

Behandling for traume

For at kunne helbrede fra fysisk og følelsesmæssigt traume lærer du stille og roligt at regulere stærke følelser og genopbygge din evne at stole på andre mennesker.

Få healet dit traume og ’Kom videre.’

Emotionelle og psykologiske traumer skal tages alvorligt, så de ikke styrer dig resten af dit liv.

Hvis du har oplevet en ekstremt stressende eller forstyrrende begivenhed, der efterlader der med en tilstand, hvor du føler dig hjælpeløs og følelsesmæssigt ude af kontrol, kan du have været traumatiseret.

Psykologisk traume kan efterlade dig med gentagne forstyrrende følelser, minder og angst, der ikke vil gå væk.

Det kan også få dig til at føle dig følelsesløs, kontaktløs og ude af stand til at stole på andre mennesker. Når der sker dårlige ting, kan det tage et stykke tid at komme over smerten og føle sig tryg igen.

Med forskellige selvhjælpsstrategier og -support kan du øge dit opsving. Hvorvidt traumet er sket for mange år siden eller i går, kan du lave helbredende forandringer og fortsætte med dit liv.

Advarsel, det er afgørende at gå stille og roligt frem, for at undgår retraumatisering. Føler du dig stærk ramt, kan det have en større effekt at søge hjælp fra en traumebehandler.

 

Hvad er følelsesmæssigt og psykisk traume?

Emotionelt og psykologisk traume er resultatet af ekstraordinært stressfulde begivenheder, der ødelægger din følelse af sikkerhed, hvilket gør dig til at føle sig hjælpeløs i en farlig verden.

Traumatiske oplevelser indebærer ofte en trussel mod eget liv eller sikkerhed, men enhver situation, der efterlader dig i at føle sig overvældet og isoleret, kan være traumatisk, selvom det ikke indebærer fysisk skade.

Det er ikke de objektive fakta, der afgør, om en begivenhed er traumatisk, men din subjektive følelsesmæssige oplevelse af begivenheden.

Det afgørende er din subjektive følelsesmæssige oplevelse af begivenheden.

Jo mere bange og hjælpeløse du føler dig i situationen, jo mere sandsynligt er det, er du at bliver traumatiseret.

 

En begivenhed kan føre til traumer, hvis:

  • Det skete uventet.
  • Du var uforberedt på det.
  • Du følte dig magtesløs i at forhindre det.
  • Det skete gentagne gange.
  • Nogen var bevidst grusom.
  • Det skete i barndommen

Risikofaktorer

Selv om traumatiske hændelser kan ske for hvem som helst, er der risikofaktorer, som gør at nogle af os er mere tilbøjelige til at opleve psykologisk traume efter en forstyrrende begivenhed.

Du er mere tilbøjelige til at blive traumatiseret, hvis du allerede oplever dig følelsesmæssig belastet / følelsesmæssig stresset, hvis du for nylig har lidt en række tab, eller har været traumatiseret før – især hvis det tidligere traume opstod i barndommen.

Barndomsskader øger risikoen for fremtidige traumer

Oplevelsen af traume i barndommen kan have en alvorlig og langvarig virkning. Når et barndomstrauma ikke løses, videreføres en følelse af frygt og hjælpeløshed til voksenalderen, hvor scenen gøres klar for yderligere traumer.

 

Barndomsskader kan skyldes alt, hvad der forstyrrer barnets følelse af sikkerhed, herunder:

  • Et ustabilt eller usikkert miljø
  • Adskillelse fra en forælder
  • Sygdom
  • Seksuelt, fysisk eller verbalt misbrug
  • Vold i hjemmet
  • Forsømmelse

Symptomer: Vi reagerer alle på forskellige måder på traumer og oplever en bred vifte af fysiske og følelsesmæssige reaktioner. Der er ingen “rigtig” eller “forkert” måde at tænke, føle eller reagere på, så vurder ikke dine egne reaktioner eller andre menneskers reaktioner.

 

Dine reaktioner er NORMALE reaktioner på UNORMALE hændelser.

 

Følelsesmæssige og psykologiske symptomer:

  • Chok, fornægtelse eller mistro
  • Forvirring, koncentrationsbesvær
  • Anger, irritabilitet, humørsvingninger
  • Angst og frygt
  • Skyld, skam, selvbebrejdende
  • Tilbagetrækning fra andre
  • Føler dig trist eller håbløs
  • Føler dig udenfor eller følelsesløs

Fysiske symptomer:

  • Søvnløshed eller mareridt
  • Træthed
  • Bliver let forskrækket
  • Koncentrationsbesvær
  • Hurtig hjerterytme
  • Hæv og smerter
  • Muskelspænding

 

Traumesymptomer varer typisk varer fra et par dage til et par måneder, og vil gradvist falme, mens du behandler den ubehagelige begivenhed.

Men selv når du føler dig bedre, kan du blive foruroliget fra tid til anden af smertefulde minder eller følelser – især som reaktion på udløsere såsom årsdagen for begivenheden eller noget der minder dig om trauma.

Læs mere i næste blog om, hvad du kan gøre, hvis du genkender nogle af symptomerne

Ja, stress kan forårsage du besvimer

Jeg har flere gange snakket med folk, der besvimer forårsaget af følelsesmæssig stress.

Senest i forgårs snakkede jeg med en ung kvindelig leder, der hyppigt besvimer. Hun ved selv det skyldes følelsesmæssigt pres efter at have afsløret en direktør i bedrageri. Hvad er det egentlig der forårsager en så voldsom reaktion, at vi besvimer? Det kan du læse mere om her, for en god ordens skyld, sørg for at kontakte egen læge, hvis du har jævnlige symptomer. For at være sikker på, at det ikke er andet end, hvad der kaldes synkope.

 

Du er overvældet af følelser

Det kan virke ret alarmerende at besvime, men varer normalt kort tid. Ofte ikke mere end et minut eller to. Omgivelserne skal selvfølgelig sikre sig, at den person, der er besvimet, trækker vejret, at deres farve vender tilbage til den normale.

 

Omkring 50% af befolkningen oplever synkope – se nedenfor for definitionen – så det er vigtigt at kende årsagerne, symptomerne.

 

Hvad er en synkope?

Det medicinske udtryk for besvimelse forårsaget af et pludseligt fald i blodforsyningen – og ilt – til din hjerne er synkope. Der er forskellige typer synkope, men disse er nogle af de mest almindelige.

Reflekssyncope er, når dit autonome nervesystem (som styrer din puls og blodtryk), har en midlertidig fejl. Når dette sker, stopper nerverne, som styrer blodkarret og derfor holder blodtrykniveauet kort op med at virke. Resultatet er, at dit blodtryk falder. Dette kan så betyde, at din vagus nerve, som styrer din puls, får din puls til at falde. Denne tilstand kaldes bradykardi.

 

Resultatet er, at dit blodtryk eller din puls eller begge dele kan falde dramatisk. Som følge heraf ophører din hjerne og andre organer pludselig med at få deres normale mængde blod, ilt og andre vigtige elementer.

 

Fælles udløsere til at besvime

Når dette sker, kan det få dig til at føle dig meget svimmel, og få de blackouts vi kender som besvimelse. Der er kendte triggere – følelsesmæssig stress, smerte, at være i skræmmende eller ubehagelig situation, at være for varm, og at se blod kan alle forårsage besvimelse.

Andre former for besvimelse omfatter situationsmæssige synkope. Dette kan ske, når normale daglige situationer, såsom grin, hoste eller nysen, forårsager pludselige ekstra krav til dit autonome nervesystem.

 

Trines historie

Trine som jeg indleder med, er blevet undersøgt af lægerne, og der er ikke fundet nogen fysiologiske ubalancer. Hun er med andre ord sund og rask.

Vi finder sammen ud af, hvordan omgivelserne har været så truende, at reaktionen er frygt og derfor giver mening for hende. Oven i at opleve sig voldsom truet, har hun som leder været overbelastet gennem længere tid.

 

Hvad kan du gøre, når du begynder at blive svimmel?

Medens vi snakker om det, får hun forstadiet til besvimelse. Vi har derfor mulighed for at undersøg, hvad der sker. Hun fortæller om prikken i fingrene og arme.

 

Jeg guider hende til at fokusere på, at genskabe tryghed. Herunder at blive bevidst om tyngdepunktet i benene. Det betyder, at svimmelhedssymptomerne igen forsvinder. Og hun vender tilbage til en normal tilstand.

Vi snakker om, hvordan hun kan minimere den frygt, hun oplever er hendes virkelighed.

For at hun fremover kan forebygge et anfald.

 

Det er sjældent at vi besvimer pga følelsesmæssig stress, mange genkender dog svimmelhed. Lyt til de signaler, der fortæller dig at du har behov for at afstresse. Det kan du læse mere i tidligere blog.

Re: SV: prisliste

Re: “kontakt mig” tekst

Re: hold beskrivelse

Re: Hmmm

Re: Hmmm

Styrk din selvtillid -med positiv indre dialog.

Tjek om du dagligt nedgør dig selv.

Undersøgelser viser at ud af 566 voksne, havde de fleste (93%) en beslutning om at ændre aspekter af deres adfærd. Mange lykkedes ikke. Den største årsag, de selv giver for ikke at tabe sig, spare penge, træne eller lave andre livsstilsændringer, var mangel på viljestyrke.

Hvad står viljestyrke egentlig for?

Vilkår er defineret som den indre styrke, der gør det muligt for os at træffe beslutninger og udføre dem. Hvad mange kan beskrive som “manglende viljestyrke” kan faktisk afspejle en tendens til at overse en vigtig faktor, som påvirker vores beslutsomhed om at få noget til at ske – vores indre dialog.

Indre dialog

Vores indre dialog er faktisk stoffet i historien, vi fortæller os om os selv. Nogle gange er den indre besked meget bevidst; nogle gange er det så automatisk, at vi næppe ved, at vi tænker på det; og nogle gange er det uden bevidst tankegang.

Ofte, hvis det er negativt, kan vi måske bare føle os langt nede, håbløse, umotiveret, vred eller ængstelig – de følelser det aktivere i os, er meddelelser, hvor vi besejrer os selv.

Opdag din indre dialog

At stoppe op for at overveje dine indre budskaber – hvad du selv fortæller om dig selv – er uvurderlig i at udnytte viljestyrke. Det indebærer:

  • At anerkende og forstå din indre dialog
  • Ændring af de negative beskeder
  • Adgang til de positive.

Det gør forskellen mellem for at nå dit mål med en indre kritiker eller en positiv indre coach.

At anerkende og forstå din indre dialog

Vores indre budskaber er centrale for vores definition af os selv. Mange opstår fra vores tidligste oplevelser og identifikationer med vigtige voksne rollemodeller, typisk vores forældre. Selv om der er gået mange år, kan vi stadig gentage vores egen internaliserede version af det, vi fik at vide.

  •  “Jeg vidste, at du ville gøre det godt med det billede!”
  • ”Du bliver aldrig til noget!”
  • “Kan du aldrig gøre noget rigtigt?”
  • “Du er ikke  lige så venlig som din bror – derfor har du ingen venner.”
  • “Du vil altid være fed!”

Nogle gange er vores indre dialog formet af erfaringer, vi har haft i vores liv. Nogle oplevelser er så positive, at de bliver livsbudskaber, vi kan bære og trække på.

  • “Jeg kan ikke tro, jeg rent faktisk vandt det stipendie.”
  • “Jeg er en overlever- jeg kan gøre hvad som helst.”

Nogle oplevelser fanger os i en opfattelse, der er farvet af smerte eller skam, der dækker det bedste af os.

  • “Jeg må være en taber, ellers var han blevet hos mig.”
  • “Jeg har skabt så dårlige venskaber og karrieremuligheder – at jeg kan ikke stole på mig selv.”

Nogle gange bærer vi på indvendige meddelelser, der er kontekstbundne. De er låst i en gammel oplevelse af os selv på et bestemt tidspunkt eller sted. De fortsætter med at fortælle os ting, der ikke gælder ud af den opståede sammenhæng og de saboterer vores indsats.

  • “Jeg var aldrig en atlet, da jeg voksede op: ”Hvordan skal jeg kunne løbe i min fyrre års alder? “
  • “Jeg gik ud at gymnasiet, da jeg var 18 – ”Hvordan kan jeg overhovedet overveje at gå tilbage til skolen.”
  • “Jeg var aldrig en af de populære børn. ”Jeg er ikke synlig i en gruppe. “

Ændring af de negative budskaber – Adgang til de positive

Der er ingen tvivl om, at positive bekræftelser understreger viljestyrke. ”Gør plads til den positive coach i dig ved at ændre de negative beskeder.

Hvis de ekkoet af negative historier, overvej at erstatte dem med en positiv besked fra dit nuværende voksne selv – Det var dengang. De skulle se mig nu. Det er var en meget lille verden. Jeg ejer mit liv og mine mål. Jeg ved, hvordan jeg skal passe på mig selv. Dette ønsker jeg for mig selv. Jeg har nu mennesker i mit liv, som tror på mig.

Hvis tankerne er positive, brug dem og forbind dem med dit nuværende mål – De sagde altid, at jeg elskede konkurrence. Jeg plejer at finde en udvej. Mine forældre opgave mig aldring. Min far vidste, at jeg er kvik. Jeg er som min mor – jeg giver ikke op.

Hvis de er negative beskeder fra dine livserfaringer, re-frame og brug dem som positive aktiver. – Hvis jeg kunne komme ud af kræft, kan jeg gøre hvad som helst. Jeg er ikke et offer – jeg er en overlever. Hvis jeg kunne lave mad til 4 børn i alle disse år, kan jeg også lave mad til mig selv på denne diæt. Jeg vil være stærk nok til at rejse alene eller sammen med en gruppe.

Hvis du fejler, eller då får fortalt, at du er din egen værste fjende på grund af din “manglende viljestyrke” til at opnå dit mål, overvej om du sidder fast i et gammelt overlevelsesmønster.

En afgørende måde at slippe negative budskaber på er at genkende, hvorfor vi mener, at vi skal holde fast i dem.

En af de ting, vi ser rationelle voksne synes at være sabotere selv er, at barnets bedste overlevelsesteknikker ofte er de mest overbevisende mønstre i voksenlivet. Snarere end at nedgøre dig selv, accepter at du engang havde brug for dem til  at overleve – nu har du ret til at leve.

  • Det er virkelig ok at tabe sig – Du behøver ikke at beskytte en jaloux søster.
  • Du behøver ikke at spille dum og være det tavse publikum længere, fordi ingen vil dæmpe dig fordi du forstyrre far eller fortælle en historie. “
  • Du kan ændre din karriere – der er ingen regel om, at du skal være, hvad en anden ønskede du skulle være for at være elsket. “
  • Du kan prøve nye livsstilstilstande uden at være perfekt, fordi ingen kontrollerer eller har brug for perfektion – ikke engang dig.

Har du en alternativ plan?

Hvis du kan bruge din indre dialog og positive affirmationer til at stole på dig selv, vil du du kunne få yderligere hjælp ved at lave en brugbar plan mod dit mål. Din viljestyrke vil blive fornyet, og din succes blivet mere sandsynlig.

  • Planlæg en ændring, når du har tid og energi til at fokusere
  • Opsæt enkle og klare daglige mål
  • Opdag de positive ændringer
  • Arbejd med andre, hvis det vil motivere dig
  • Find andre motiver
  • Forsæt selv om du falder i. Fasthold dit mål.
  • Støt andre

…. og uanset hvad … Hold din indre dialog positiv! Vær som en omsorgsfuld Indre Mor.

Er du afhængig? 4 råd der hjælper dig lige nu.

Der er mange typer afhængigheder.

I artiklen fokuserer jeg på internetafhængighed, men du kan bruge teknikken til alle typer afhængigheder.

Internettet er en konstant og skiftende kilde til information og underholdning. Det er tilgængeligt fra de fleste smartphones, tablets, laptops, mange spil systemer og stationære computere. Email, blogs, sociale netværk, instant messaging og message boards giver mulighed for både offentlig og anonym kommunikation om ethvert emne.

 

Vi forbinder hinanden via internettet, det gør mange ting lettere, men desværre…, når det er ude af kontrol, resulterer det i symptomer, der ligner afhængighed.

Er du afhængig?

Definition på afhængighed er, at vi hengiver os til en tilbagevendende aktivitet, for at kunne styre vores følelser.

Kan du genkende det?

Ofte er det en aktivitet, der hen ad vejen ender med at styre os: overbekymring, overspisning, overgearet arbejdsaktivitet, overplanlægning, overdreven brug af internet & TV eller bare ’overdrivelse’.

Hovedafhængigheden er, at vi kæmper. At vi altid prøver at gøre noget ved livet, anstrenge os, lave om på… i stedet for at være opmærksomme på, hvad vi oplever i dette øjeblik.

Når vi får beroliget os selv med en aktivitet, får vi desværre også skabt et afhængighedsmønster.

 

Kan du genkende afhængigheds tegnene?

Har du den usunde vane med som det allerførste og sidste ting, du gør hver dag at tjekke alle dine e-mail, Facebook, Twitter, Instagram, meddelelser og alle andre konti? Det forsætter dagen igennem med, at du konstant tjekker din mobil. Du sover med din telefon; du panikker, når du ikke kan få nogen service. Det er alle usunde vaner, hvor du kan føle dig dårlig eller forstyrret, hvis de ikke opfyldes. Alle disse eksempler viste en voksende afhængighed af internetbrug og manglende evne til at stoppe og lukke.

 

Du socialiserer mere online med venner end personligt.

Hvis du regelmæssigt bruger mere tid online sammen med venner, end du socialiserer personligt, kan du have et internetafhængighedsproblem. Når det bruges ansvarligt, kan internettet være et godt sted at interagere socialt, møde nye mennesker og finde gamle venner. Imidlertid kan chatrums venner eller andre onlineforbindelser ofte føle sig mere intense end dem i det virkelige liv. Vores fantasier løber løbsk, de får ikke rigtig ’krop’ og forbliver fantasier. Ideen om at være online og skabe ægte venner, kan derfor overstige alle realistiske forventninger. Da det ikke er mange virkelige relationer, der kan konkurrere med de fantastiske fantasyforhold, vil en internetmisbrugeren foretrække at bruge mere og mere tid sammen med deres online venner.

 

Du spiller computerspil eller virtuelle verdensspil i flere timer. Afhængige online spillere kan isolere sig i mange timer eller dage ad gangen. Når du deltage i virtuelle virkelighed eller online fantasy spil, må det nødvendigvis betyde forsømmer andre aspekter af dit liv som arbejde og familie.

Selv om det er sjovt at spille for mange mennesker, bliver det en distraktion fra den virkelige verden. At miste dig selv online kan midlertidigt give dig følelser af ensomhed, stress og depression. Det er en dyr pris for at få kedsomhed til at forsvinde. Er du kommet dertil at du ikke længere spiser rigtigt, ikke dukker til sociale og virkelige relationer, fordi du ikke vil forstyrre dit spil, er det et problem.

 

Hvordan kommer du ud af din afhængighed:

Vær lydhør over for hvad der udløser trangen til at tjekke din mobil, til mad til overbekymring m.m.

Det handler altid om dit nærvær.

Bemærk inden du tjekker din mobil. Spørg dig selv om:

  1. I dette øjeblik: ”Hvad oplever jeg så?”
  2. I dette øjeblik: ”Kan jeg så lade være med det?”
  3. I dette øjeblik: ”Kan jeg så omfatte det her med medfølelse?”
  4. I dette øjeblik, ”Hvad har jeg så i sandhed brug for? – at lytte efter det jeg har behov for, ikke hvad jeg har lyst til.”

Kilde Mary O’Malley – De 4 selvspørgsmål

Du kommer længst med at have den kærlig indstilling til dig selv. Der er en grund til at du har afhængigheden.Omvendt bliver din afhængighed også et problem, hvis den stjæler din indre ro og glæden ved livet.Internettet er et fantastisk værktøj til at forbinde hinanden. En gylden fingerregel er at når du befinder dig sammen med andre, gem mobilen væk. Snak. Smil. Spise

Nyd hinandens selskab

Intet på internettet kan nogensinde være bedre end den tid, vi bruger med en elsket.

 

P.S. Du kan også kontakte mig og få hjælp til at komme ud af din afhængighed. Ved at købe en pakke på 5 eller 10 gange, får du fokus på, hvad der skal til for at komme ud af afhængigheden. Ring 27 48 04 26

 

 

Afhængig? – den ene afgørende løsning

Er du i tvivl om du er afhængig, spørg dig selv om?

 

Du hengiver dig til en tilbagevendende aktivitet, for at kunne styre dine følelser? Hvis denne aktivitet, hen ad vejen ender med at styre dig: Overspisning, overbekymring, overgearet arbejdsaktivitet, overplanlægning, overdrevenbrug af internet, TV, porno eller bare ’overdrivelse’, da vil du sandsynligvis kunne genkende din hovedafhængighed: ”At du kæmper. ”

 

Er du god nok?

Rigtig mange er i tvivl om, og kæmper derfor med, hvorvidt de egentlig er gode nok. Selv ekstremt velhavende og succesrige mennesker kæmper. Derfor er der så mange der ender med at få et afhængighedsproblem. For at berolige alle de stærke følelser.

Kend din dna

Det ligger som en dyb trang i os, at vi altid prøver at gøre noget ved livet, anstrenge os, lave om på…

Det er artens overlevelse, vores fantastiske hjerne, der er forud programmeret til at løse problemer, udfordringer, så vi kan løse og håndtere livets løbende udfordringer. Det er artens overlevelse, en god forudprogrammeret dna, men den skal styres af os selv, for ikke at være overarbejde. Det er os der skal bestemme, hvornår.

Den vigtigste vej ud af afhængighed!

Det allervigtigtigste for at komme ud af en afhængighed, er at du har alternative muligheder. Hvis vi først har forud programmeret hjernen: Fx hver gang der opstår den mindste uro og pulsen ryger op vil hjernen være vænnet til at aktivere afhængigheden fx rygning.

Når det er gentaget et utal af gang, er dette mønster stærkt. Derfor er det i længden omsonst at tage kampen op, fordi hvis der kommer en ydre udfordring, der kræver endnu mere, så har du ikke også overskud til at bekæmpe din afhængighed.

i stedet for at være opmærksomme på hvad vi oplever i dette øjeblik.

Alternative muligheder

Alternative muligheder skal alts hjælpe dig ud af afhængighed, når noget trigger dig og du får impuls til at ryge, tjekke mobilen eller spise, så kigger du på listen for alternative muligheder

Listen laver du på forhånd:

Skriv ting du nyder at gøre og som får dig til at slappe af: Pause, sige ’hej’ til god ven/ kollega, gå en tur, lave en kop te,

Du kan også se 4 forslag til, hvordan du kommer ud af afhængigheden her: http://livjohns.dk/blog-2

Vore afhængighedsmønstre får næring af reaktion!

Derfor er det afgørende for ikke at ’falde i’, at du erstatter afhængigheden med noget andet du nyder at gøre.

Dit nye fundament

Bemærk at i virkeligheden længes du efter et nært og varigt forhold til dén, du i virkeligheden er. Hæng et skilt op, hvor der står:

I’m enough

Afhængighed er et indgroet overlevelsessystem, men gaven ligger i, at det kan betyde din livs rejse til mere nærværende og kærlig kontakt med dig selv.

Accept af live som det er, fordi du er god nok!

P.S god rejse. Hvis du kan mærke, det bliver for svært at starte rejsen alene, find en supportgruppe eller ring til mig på 27 48 04 26, frem for at bruge mange år på at dunke dig selv oven i hovedet med, at du ikke selv kan komme ud af din afhængighed.