5 enkle trin til at identificere giftige forhold – og få det bedste ud af det!

Relationer er afgørende!

vi er programmerede til at skabe relationer med andre og vi har bogstaveligt talt brug for denne forbindelse for at overleve. HVEM du bruger din tid med, kan påvirke dit liv væsentligt. Faktisk næsten hver succesbog vil fortælle dig, at hvis du vil lykkes, skal du hænge ud med ligestillede og succesrige mennesker.

Derfor er det afgørende at tager dig tid til at reflektere over, gennemgå og værdsætte dine relationer.

Hvordan ved du, om en relation virker for dig eller ej?

Det spørgsmål kan du let få afklaret: Når du har brugt tid med denne person, hvordan har du det da med dig selv? Føler du dig energisk, inspireret, opløftet, støttet, opmuntret?

ELLER

Føler du dig drænet, svigtet, afskrækket eller på en eller anden måde mindre værd?

Vælg de gode mennesker for dig

Når du har opmærksomheden på det, kan du bestemme, om du vil bruge mere eller mindre tid med den pågældende person.

Et stærkt coachingværktøj, som er enkelt, men kraftfuld er at score og gennemgå de 20 mennesker, du bruger mest tid sammen med. Herunder partnere, kolleger, venner og familie. Den gode nyhed er, at det er utrolig simpelt, du kan endda starte nu, bare skrive din liste på et stykke papir. Her er forslag til, hvordan du laver den.

5 trin til hjælp dig med at identificerer giftige forhold – og spotte de gode!

1. Lav en liste over (så tæt på 20 som du kan) venner, kolleger, familie og andre mennesker, du bruger mest af din tid med.

2.   For hver, lav en pause og spørg dig selv: “Hvordan føler jeg mig efter at have haft tid med denne person?”

3.  Dernæst, tilføj en score ved siden af tæt ved hvert navn fra +5 til -5 for at repræsentere, hvordan du generelt føler, efter at have brugt tid sammen med dem. Selvfølgelig betyder en negativ (-) score, at du på en eller anden måde føler dig mindre eller negativ om dig selv og dit liv, og de positive (+) scorer repræsenterer, at du føler dig bedre om dig selv og dit liv.

4.  Overvej hvor meget tid du bruger med hver person. Hvad er resultaterne for de mennesker, du bruger mest af din tid med? Spenderer du generelt mere tid med ‘plus’ eller ‘minussen’? Hvor meget tid bruger du med + 4’erne og + 5’erne på din liste? Hvad med afløbene (giftige forhold), -4’er eller -5’er?

5.     Lav en aftale med dig selv

A) Se på dine plusRelationer: Hvis du ikke allerede gør det, find måder at bruge mere tid med med dem. Hvis du ikke har nogen + 4’er og + 5’er på din liste, hvordan kan du udvikle relationer, der vil være det, der understøtter og øger i livet?

B) Se på dine minusRelationer: I teorien er det mennesker, du skal finde måder at bruge mindre tid med. MEN ethvert sundt forhold vil have uslebne patches, og vi bør ikke kassere nogen simpelthen fordi tider bliver hårde. Overvej om der kan være et sår eller en irritation, der skal bringes op i det åbne og diskuteres. Eller det kan være dig der har brug for at bearbejde, fordi der er dig, der dømmer, ikke dem. Alt i alt kan det være, at du skal bruge mindre tid med dem, eller ændre de aktiviteter, du laver med dem. Hvis din mavefornemmelse fortæller dig at gå videre, at denne person ikke er rigtig for dig, kan det være på tide at give det opmærksomhed og give slip.

 For de forhold, der er fantastiske:

Når folk er der for dig, støtter, opmuntrer og inspirerer det dig – så find måder til at bruge mere tid med dem.

Hvad handler det om, med dem du elsker? Om det er en hjertelig tak med et knus, forståelsesord og en meningsfuld øjenkontakt over en kop kaffe eller et glas vin, et kort, brev, email eller en spontan gave – sørg for, at de ved, hvor meget du elsker og sætte pris på dem!

Og for giftige forhold, der ikke længere tjener dig:

Hvis du ikke kan bære at lade en ven gå, eller du er tvunget til at bruge tid sammen med et familiemedlem, skal du finde måder at være sammen med dem, hvor der vil være mindre mulighed for negativiteten at komme ud. For eksempel kan du gå i biografen med dem, hvor du kan interagere mindre. Eller du kan beslutte ikke at diskutere områder af dit (eller deres!) liv, der medfører kritik og fordømmelse.

Til tider kan det være nok at sætte dine grænser og finde måder hvorpå du får forholdet til at fungere på dine vilkår.

“Den eneste tjeneste en ven virkelig kan gøre, er at styrke dit mod ved at holde et spejl op mod dig, hvor du kan se et ædelt billede af dig selv.” George Bernard Shaw

15 Tegn på høj følsomhed i relationer

Er du yderst følsom i forhold?

Eller kender du nogen, der er yderst følsommme? Det er ikke kun en belastning for dig selv, men også for omgivelserne. Af og til reflekterer jeg over, om det er hvad chefer hentyder til, når de efterlyser en robust medarbejder.

Hvad er høj følsomhed?

Det kan defineres som akutte fysiske, mentale og følelsesmæssige reaktioner på eksterne (sociale, miljømæssige) eller interne (intra-personlige) stimuli. Selv om der er mange positive egenskaber ved at være følsomme i relationer, såsom større evne til at lytte og bekræfte, større empati og intuitivitet og bedre forståelse af andres ønsker og behov, vil jeg her fokusere på de aspekter af høj følsomhed i forhold, der er negative for din sundhed, lykke og trivsel.

Det er jo dig, der skal have det gode liv – Jeg har hørt følsomme person fortælle, at det både er “en velsignelse og en forbandelse. Dette gælder især i interpersonelle situationer. Måske kan du genkende et par – det kan vi vist alle. Hvis du kan genkende alle 15 tegn på høj følsomhed i forhold, kan du være for følsom over for andre, eller din egen indre dialog.

Mange mennesker kan opleve nogle af nedenstående tegn fra tid til anden, mens en meget følsom person sandsynligvis “vil føle det for ofte” og “føle sig for dybt.”

Nogle individer kan være meget følsomme over for en eller to stimuli, mens andre kan være stærkt påvirket af mere på listen.

1. Ofte tænker eller bekymrer sig om, hvad andre tænker.

2. Har tendens til at tage ting personligt.

3. Er bange for afvisning, selv i forholdsvis små situationer.

4. Ofte har negative forventninger (dvs. “De vil ikke lide mig”), når de interagerer med andre.

5. Oplever ofte negative følelser, såsom stress og angst, når de interagerer med andre.

6. Finder det svært, når det udløses af relativt lille ubehag hos folk til bare at “lade det gå.”

7. Føler sig nemt skuffet eller såret.

8. Sammenligner selv med andre ofte i fysiske, relationelle, sociale, arbejdsmæssige, økonomiske eller andre scenarier. Oplever også ulykkelige følelser ved negativ social sammenligning.

9. Skjuler ofte negative følelser, idet de tror at de er for stærke, turbulente, pinlige eller sårbare til at dele. Den enkelte holder mange negative følelser tilbage.

10. Alternativt diskuteres ofte negative følelser med andre, fordi der er meget “drama” i deres liv.

11. Har svært ved at acceptere kritisk feedback, selv når den gives rimeligt og konstruktivt.

12. Føler ofte folk er fordømmende, selv når der ikke er stærke beviser.

13. Overreager ofte ved virkelige eller opfattede svagheder og provokationer.

14. Føler ofte mærkelig i gruppesituationer, føler sig urolig eller ikke er i stand til at være sig selv.

15. Føler sig selvbevidst i romantisk intime situationer. De kan bekymre sig for meget om en partners godkendelse, eller være urimeligt bange for at blive dømt eller afvist af en romantisk partner.

Hvad kan du gøre?

For mange højt følsomme mennesker er nøglen til at styre overfølsomhed at lære at berolige sig selv og lindre overbelastning. Den mest effektive metode, jeg kender er ved at helbrede de udviklingsmæssige traumer. Dvs. de oprindelige traumatiserende hændelser, der har lagret sig som stress i nervesystemet.

Hver gang svære hændelser opstår, såsom at føle sig udenfor, at blive ignoreret, ved psykisk og fysisk overgreb, sker der typisk det, at den aktuelle hændelser trigger en fortidig traumatiserende hændelse.

Forstået på den måde, at vi oplever de igen som: ”At nu bliver jeg holdt udenfor og det er meget smerteligt!”. I de situationer vil du kunne lære at afstresse nervesystemet, frem for at køre det yderligere op. Dette kan ske uden, at det er nødvendigt at genoplive samtlige hændelser.

Det er således en meget blid måde at opløse udviklings-traumer på. Og du behøver ikke hele dit liv, at være særlig følsom, når du har lært af afstresse dit nervesystem.

 

Bedste hilsener fra udviklings traume terapeuten, Liv Johns.

For yderligere, se www.narm.dk

 

Hvorfor er livet bedre, når vi er sammen?

Det er ikke kun en solnedgang, der er mere sublim, når vi deler øjeblikket med nogen. Ofte er det stærkere, når vi gør det uden, at vi siger et ord. Undersøgelse viser, at daglige oplevelser virkelig er sødere, når de deles. Hvorfor foretrækker vi egentlig at se en film ledsaget af en ven? Hvorfor går vi til koncert for at sidde skulder til skulder med fremmede?

En fascinerende undersøgelse ledet af yalepsykologer bl.a Erica Boothby viste, at livet virkelig er sødere, når vi deler vores erfaringer. Forskerne satte op for at finde ud af, hvorvidt deling af en oplevelse med andre ændrer den måde, hvorpå folk oplever ting i det daglige liv – se undersøgelsen nederst.

Som Boothby forklarer: “Når folk tænker på fælles erfaring, er det vi oftest kommer til at tænke på tætte andre, som venner eller familie og det at taler med dem. Vi er ikke klar over, i hvilket omfang vi er påvirket af mennesker omkring os, som vi ikke ved og ikke engang kommunikerer med. ”

Måske kan empati være på spil her gennem de forestillede oplevelser med andre. Forskerne antog også, at det er plausibelt, at vi ser verden ikke kun gennem vores øjne (og smagsløg) men også gennem additiv linse hos dem omkring os. Kender du det med at at se verden gennem en andens øjne.

Jeg oplevede for nylig en bekendt blive bevidst om, at den aversion hun havde mod en chefkonsulent, i virkeligheden stammede fra en anden kollegas, Helenes antipati, mod konsulenten. Da min bekendte blev opmærksom på hvor meget Helenas holdning havde påvirket hende og skabt samarbejdsproblemer, følte hun sig stærk manipuleret med.

Det fører mig hen til min afsluttende bemærkning, om at næste gang du er ude at have det sjovt med andre i det virkelige liv, vil det give dig en større og stærkere oplevelser at lægge din mobil fra dig og dele øjeblikket, i stedet for at dele dine indlæg på sociale medier. Ud fra ovenstående betyder det at: “En behagelig og opløftende oplevelse, du ikke deler med en anden, er en savnet mulighed for at fokusere på den aktivitet, du foretager med andre og som er den, der giver dig et boost. ”

Her er undersøgelsen:

I undersøgelsen vurderede forskningsdeltagere en behagelig smagende chokolade som mere sympatisk og smagfuld, da en anden person, de ikke kendte, spiste den samme chokolade samtidig – selvom de ikke kommunikerede med hinanden. På samme måde fandt forskerne, at når deltagerne smagte en ubehagelig smags chokolade, var de mere tilbøjelige til at ikke lide oplevelsen, når en anden person ved siden af dem spiste den samme bitre chokolade. Forskerne konkluderede, at det “at dele en oplevelse med en anden person, uden at kommunikere, forstærker oplevelsen. Både behagelige og ubehagelige oplevelser var mere intense, når de blev delt. ”

PS. Det er alletiders modvægt til depression eller stress, når du deler oplevelser med andre du holder af.

Hun spurgte: “Har jeg stress eller angst?”

Hele ugen har hun svært ved at fokusere på jobbet og uro er en konstant skygge. Nu vil hun ud af det ved at forstå årsagen. Det er lige her, de fleste løber panden mod en mur. Det vigtigste er at vide, hvordan du hurtigst muligt får det bedre. Det er hun enig med mig i, og allerede nu har hun det bedre. Læs hvordan.

Som et monster der ligger under sengen, stjæler stress eller angst de fredelige nat Zzzzzs for tusindvis af mennesker. Angst kan også sabotere din selvtillid og forvandle din mave til knuder og påvirke din generelle trivsel. Se længere nede hvordan du kan håndtere de ubehagelige konsekvenser af stress og angst.

Mange klienter spørger mig, om det er stress eller angst de har. Vi undersøger forskellen: Hvad er de mest dominerende reaktioner? Kan de genkende en følelse af indre pres og forhøjet puls gennem længere tid m.m. Sidder du tilbage med spørgsmålet, kan du tage stresstesten her.

Pointen med denne artikel er at anbefale dig at fokusere på den rette timing. Hvis du flere gange overvældes af angst, er det afgørende, at du kan berolige dig selv og forebygge angst – se muligheder længere nede. Ikke hvorvidt du har stress eller ej, fordi dette er kun med til at aktivere dit nervesystem yderligere, at påtvinge et svar, der ikke er relevant, før din krop er reguleret.
Når du har genvundet roen, kan du begynde at analysere, hvorvidt du har stress eller ej.

Læser du videre får du råd til, hvordan du kan skabe den nødvendige ro.

 

1. Husk! Det går over

Tøjvasken ophober, barnet har feber, og din chef ønskede rapporten i går. Lyder det bekendt med flere krav, end du kan nå at håndtere? Ingen, der forvalter sit eget liv, er uden stress og for meget af det kan føre til overdreven bekymring, nervøsitet, frygt, forstyrret mave eller vejrtrækningsproblemer.
Det første skridt til at overvinde sådanne negative følelser er at erkende, at du oplever en meget almindelig følelsesmæssig tilstand, der oftest betegnes som angst ( lær mere tegn på angst ). Selvom det er ubehageligt, vil de negative følelser passere. Bekæmpelse af angst kan gøre det stærkere. Paradoksalt nok hjælper det at acceptere, at du føler dig ængstelig, fordi det hjælper med at aktivere kroppens naturlige afslapningsrespons.

 

2. Lær SelvBeroligelse

Forestil dig at gå ned på en natursti kun for at blive mødt af en snigende grizzlybjørn – eller værre, din chef afkræver denne rapport. Når vi står over for en angstfremkaldende situation, udløser vores krops sympatiske nervesystem automatisk fysiologiske ændringer. Vores vejrtrækning øger, adrenalin udskilles, og vores hjerte begynder at arbejde hurtigere. Denne naturlige overlevelsesmekanisme – kaldet kamp eller flyrespons – er beregnet til at hjælpe os med at undslippe en sand, livstruende nødsituation. Men når truslen er overstået – Fx jeg dummer mig til denne præsentation, og alle vil vide, at jeg er en svindler – er kamp / fly-respons unødvendigt og meget ubehageligt.

Teknikker, der reducerer stressresponsen

  • Diafragmatisk vejrtrækning: En af de mest effektive måder at aktivere afslapningsresponsen på er at nedsætte hjertefrekvensen. Da vi ikke frivilligt kan ændre vores puls, er der brug for mere håndgribelige foranstaltninger. Der findes flere én af dem til hurtigt at nedsætte hjertefrekvens er med dybe vejrtrækninger. En udbredt strategi er ved vejrtrækning via membranen, en vandret muskel i brystet, der ligger lige over maven. Klik her for at lære dyb vejrtrækningsteknikker.

 

  • Positiv SelvSnak: Hvis et lille barn fortæller dig, at han er nervøs for at gå i skole næste dag, hvad vil du så sige?Intuitivt ved vi, hvordan vi hjælper andre med at bekæmpe stress, nogle gange bedre end os selv. For at øge følelsesmæssig komfort er det vigtigt at udøve beroligende og realistisk selvtSnak. Det kan være sætninger som:

“Denne følelse vil gå over.”

“Jeg vil komme igennem dette.”

“Jeg er sikker lige nu.”

“Jeg føler mig ængstelig nu, men jeg har magten til at gøre mig rolig.”

“Jeg kan føle min hjertefrekvens sænker sig.”

  • Muskelafslapning: Stress får vores muskler til at stramme og blive spændte. For at øge en afslappet tilstand og fysisk komfort, stram og frigør muskler, der begynder med den største muskelgruppe. Se denne video for at lære progressive muskelafslapnings øvelser.

 

 

Mit sidst kærlige tip er at få hjælp. Andre menneskers rolige nærvær er med til at berolige dit nervesystem

Tør du være anderledes – at være dig?

Hvorfor går du op i hvad andre tænker om dig?

Tag et øjeblik til atreflektere over dette: Hvorfor bekymrer du dig selv om, hvad andre tænker om dig? Du er en unik, begavet og speciel person. Det er en kendsgerning. Lad det være dit udgangspunkt og dit livsvalg. Her er et par tanker om, hvorfor du skal turde være anderledes, fejre den særlige unikhed, som du er, og ikke bekymre dig om, hvad andre tænker.

Din unikhed og liv har taget dig steder. Ethvert menneske, der nogensinde har levet, eller nogensinde vil leve, er unikt. Du er virkelig en af dem. Vi ved alle, at vi som mennesker har mange ting til fælles, følelser, behov og lignende drømme. Men vi adskiller os også fr hinanden, af den simple grund at vi har evnen til at tænke kreativt. Tænk bare på Einstein, som turde det.

Dine livserfaringer hidtil har gjort dig til den person, du er i dag. Den måde, du blev opdraget af dine forældre og de ting, du har lært i din barndom, har gjort dig helt unik og anderledes end alle andre. Du har også lært nogle ting på samme måde som andre børn, for eksempel at have respekt for dine medmennesker, behovet for at “rydde dit værelse!”, eller at børste tænderne to gange om dagen og så videre. Alligevel har du også lært mange ting, som de fleste andre børn ikke gjorde, som f.eks. At passe på en kanin eller spille et musikinstrument eller bygge et fort i skoven eller løse komplicerede matematiske ligninger.

Det er kombinationen af alt, hvad du har lært, og de forskellige ting, du har gjort, der gør dig virkelig forskellig fra alle andre på denne planet. Andre kan dele nogle af dine talenter og evner, men der er ingen der er nøjagtig lige som dig. Det gør dig unik! Det er som en kunstner, der maler et billede.Selvom en anden kunstner skulle kopiere billedet så tæt som muligt, ville det aldrig være identisk. Forskellige penselstrøg eller kombinationer af maling, vil været brugt, og hvert mesterværk er dets eget.

Så da du er unik, hvorfor ikke fejre den kendsgerning?

Vov at være din egen person og se bort fra, hvad andre tror og tænker. Glem normen – husk Dig. Fantasi er mere vigtig end viden. For mens viden omfatter alt det, der er, omfatter fantasi alt det, der vil komme til at være.” Einstein Vi er opdraget i vores skoler for at overholde; at være den samme som alle andre. Vi er dog nødt til at acceptere det faktum at lille Jonathan er en hurtigere løber end Christian. Og at Christian er langt bedre i matematik end Jonathan. Vi skal fejre og accentuere disse unikke egenskaber. Det er på grund af den kendsgerning, at vi er forskellige, der gør os alle så vidunderlige og specielle.

At være forskellige leder til selvstændig tænkning

Denne holdning, at alle skal være ens, er kvælende opfindsomhed og individuel tænkning. Hvor langt vil være, hvis Albert Einstein havde været forpligtet til at overholde de samme normer som hans jævnaldrende?

Han turde tænke anderledes.
Han turde tænke.
Dette ene menneskes bidrag har gjort verden til et langt bedre sted end det var. Der har været mange andre.
Så fejr det faktum, at du er unik, og at du har dit bidrag til denne verden.
Når du går videre, har du uundgåeligt påvirket verden.
Andre vil blive påvirket af dit liv og din tilstedeværelse her, uanset om du er klar over det eller ej. De, som du elskede, og som elskede dig, vil blive ændret på en måde, der ikke kunne være sket, hvis du aldrig levede.

Hvad er næste skridt?

Hvad kan du bruge de tanker til
At leve efter at ’føle dig fri til at leve dit liv på den bedste tænkelige måde, som du kan.
Det betyder, at du skal du være en sand, autentisk og ægte person. Skjul dig ikke bag skyggerne af ’Snyd og bedrag.’ Hvis du ønsker at klæde sig anderledes end andre, så gør det. Hvis du vil klatre et bjerg, eller udforske en ørken, gør det! Ignorer hvad andre synes.

Du har kun ét liv. Forudsat at den måde, du lever på, ikke skader nogen, har du mulighed for at leve på den måde, du finder det passende.
Så, hvilke dristige ting vil du beslutte at gøre i dag, denne uge, denne måned, i år?

Del dine tanker nedenfor.

 

Du vil være den du er – hvem er du?

Du vil gerne være mere dit autentiske selv.

Og stoppe med at foregive at være en, du ikke er. Du vil også være ærlig mod alle, du møder. Det kræver én ting: ”Vid hvem du er? – og stå ved det. Selv om du her går imod Facebook kulturen, så vinder du dig selv.

Blogs har som regel en “Om mig”. Det er her forfatteren fortæller, om sig selv, så du ved, hvem du forbinder dig med. Du opdager hans kvalifikationer, hans evner, hans håb og mål for siden fx bloggen. Du lærer måske om hans familie, hans succeser og fiaskoer. Alt er ude i det åbne. Vorter og alt. Sådan er det måske ikke for dig! Du har ikke en “Om” side. Når folk møder dig, kan de kun danne en mening om dig udfra det første indtryk. Som vi alle ved, kan første indtryk være fordrejet. Det viser kun personens “skal”, den aktuelle følelse, ikke hvad der foregår indeni.

Jeg snakkede med en stressramt, der kun ville arbejde med stress. Ikke den adfærd, der førte til stress. Inde i forløbet går det op for ham, at han ikke må være den han er, og derfor har han ikke et indre kompas, til at guide ham.  Desværre vil han kun arbejde med facaden og forsætte med at uddanne sig på højt niveau. Derfor blev hans indre stress ikke behandlet, hvor hans nervesystem kører voldsomt op, når han kommunikere med andre.

Gå på opdagelse og lær nye sider af dig selv at kende og mulighed for at lære den virkelige dig, at kende.

1. Se dig i spejlet.

  • Hvad ser du?
  • Hvad kan du fortælle om dig, fra det udtryk du har i ansigt?
  • Kan du lide hvad du ser? Hvis ikke, hvorfor ikke?
  • Hvad vil du ændre om, hvem du ser? Er det muligt eller er du simpelthen urealistisk?Hvad du ser i spejlet, er det, som alle andre ser. Er det også den du identificerer dig med?

2. Besvar disse 10 spørgsmål ærligt.

Undgå at holde pause eller tænke for hårdt. Bare sig, hvad du føler, er rigtigt for dig. Jeg foreslår, at du skriver ned.

  1. Hvad elsker du?
  2. Hvad kan du ikke lide?
  3. Hvad ønsker du? Hvad går du og drømmer om der vil ske i dit liv.
  4. Hvad ville du gøre de næste 24 timer, hvis det var din sidste dag nogensinde?
  5. Hvad er din brændende ambition?
  6. Hvad er din frygt?
  7. Hvad gemmer du?
  8. Hvad er du bange for?
  9. Hvad er du mest stolt af?
  10. Hvad ville gøre det til ’Din dag’ i dag?Vi udvikler os løbende og det kan være et ’wake up call at indse, det ikke er de samme ting vi bære på, eller som er vigtige for os. Det er godt at være i god kontakt med dig selv.

 3. Kom ud fra dit skjul.

Vi gemmer os alle sammen fra “ting” om os selv, som vi ikke ønsker at indrømme. Facebook er god til at træne os i selvfornægtelse. Den kraft selvindsigt giver os er, at den sætter os fri.

Skjuler du dig fra –

  • dine følelser
  • dine følelser
  • Dine skuffelser
  • din vrede
  • dit håb
  • din utilfredshed
  • din lykke / sorg
  • dine uopfyldte drømme
  • dine fejl

Det kan være en stor lettelse at begynde at acceptere, hvem du virkelig er. Det give ro at få selvindsigt. Hvis du også kan nyde det uden forlegenhed, er du kommet langt.

 

Vis dit sande ansigt

  • Begynd at sige ‘ja’, når du vil, selv når det er lidt skræmmende.
  • Begynd at sige ‘nej’, når du vil.
  • Vælg hvordan du bruger noget af din tid. Selvom det kun er 10 minutter for dig selv.
  • Vælg at være ‘utilgængelig’, hvis du laver noget, du nyder. Lad meddelelsen gå til telefonsvarer. Hvis det er presserende, vil de ringe igen. Du kan endda (chok!), forlade din telefon hjemme … nogle gange …
  • Lad det “indespærrede barn” komme ud:  Pjatte mere, gå skøjteløb / slæde / udforske med et barn eller endda med en voksen ven! Nyd at ‘gøre barnlige’ ting.
  • Stop med at gemme på din vrede. Begynd at vise, hvordan du virkelig føler. Det kan være i selve konversationen, du viser en attitude med, at dig skal man respektere. I sværere tilfælde kan det være nødvendigt at fortælle folk, når du er uenig, når du ikke er tilfreds med deres adfærd.
  • Ikke være enig for at være populær. Du ender med at føle dig vred, fordi du ved, at du ikke er sand over for den virkelige dig. Du vil tjene respekt på den måde, og måske vil folk ikke forsøge at udnytte dig så ofte.
  • Stop med at finde dig i uacceptabel adfærd. Lær at være selvsikker i stedet for blot at gå med strømmen.
  • Det OK og rigtigt at være egoistisk. Du skal opfylde dine egne behov, før du kan imødekommer andres behov. Dine behov er de vigtigste. Så det kræver noget at være dig. Du vil føle dig friere, lettere, gladere og mere afslappet, når du holder op med at gemme dig og i stedet begynder at være ‘dig’.Start med at prioritere, hvordan du gerne vil handle på din fornyede selvindsigt:
  1. Føler du det som om du gemmer dig i en skal, som en snegl?
  2. Hvad vil du stoppe med at gøre, simpelthen fordi du ønsker at behage folk?
  3. Hvilket aspekt af den ‘rigtige dig’ vil du først arbejde på?

God rejse :-)

 

5 grunde til fokus på målet.

”Du opnår ikke noget, du ikke har et mål for, og du kan ikke forbedre noget, du ikke har opnået.”

Der er skrevet og fortalt meget om at sætte mål. Så det vil jeg ikke kede dig med at fortælle om, hvordan man sætter mål.

I stedet vil jeg dele nogle grunde til, hvorfor det at lave mål fungerer. Vi ved at målsætning er vigtig, fordi det giver selvtillid og hjælper dig med til at øge produktiviteten.

Jeg har ikke svar på, hvor mange gange et afslag er prellet af på mig, som vand på en gås, fordi jeg havde et Mål. Det er svært at have fokus 2 steder. Hvis jeg derfor bliver ved med at have fokus på målet, glemmer jeg hurtigt afslagene eller de fejlvurderinger jeg evt. har lavet. Fordi jeg er optager af, hvad der bringer mig frem mod målet

Her er fem grunde til, at mål sætning vil forbedre dit fokus:

 

1. Mål udløser adfærd og handling.

At have et klart og overbevisende mål mobiliserer dit fokus mod handlinger, der kan udføres. Med andre ord skal målsætning motivere dig. Lad os antage, at Anne har et mål om at spare penge på at købe en ny bil. Du spørger hende hvilken type bil hun ønsker, og hun svarer: “Alt der kører.” Tænker du, at det motiverer Anne? Sikkert ikke. Problemet her er, at sluttilstanden ikke er klar. Omvendt, hvis Annes mål var mere specifikt, f.eks. “Spar 100.000 i december ved at købe en Tesla inden afslutning af året “, har hun nu noget at stræbe efter. Hun har en mental ledetråd, der udløser fokus og motiverer hende til at begynde at spare.

2. Mål styrer dit fokus.

Når du sætter et mål, leder du naturligvis din opmærksomhed mod det næste trin og det fører som følge heraf dig i den rigtige retning, som tilskynder dig til rette adfærd og at handle. Sagt på en anden måde: Hvad du tror på det vil kroppen reagere på. Kroppen følger sindet – og omvendt.

3. Mål opretholder fart.

At se fremskridt er vanedannende. Det er bogstaveligt talt vanedannende på grund af dopamin-frigivelsen i hjernen efter du opnår en belønning. Ligesom en snebold vokser i størrelse, når den rulles ned ad en bakke, fungerer momentum på samme måde. Tænk bare på den sidste gang du virkelig var “på sporet”, hvor du sagde til dig selv: “Det kører!” Det er momentum. Uanset hvad du gjorde, ville du sandsynligvis ikke stoppe, fordi du var hvad man kalder i flow, hvilket er den optimale tilstand af mental præstation.

4. Mål tilpasser dit fokus.

Mål sætning hjælper dig med at justere fokus på din adfærd, fordi du får feedback ud fra dine fremskridt. De handlinger du foretager – eller undgår – fortæller om dine værdier, overbevisninger, udfordringer, styrker og svagheder, som giver dig mulighed for at korrigere efter behov og nulstille din målpræstationsstrategi (og derefter dit fokus).

5. Målsætning fremmer selvStyring.

Måske er den vigtigste årsag til, at målene fungerer, fordi de bygger karakter. Faktisk opbygger det ens karakter at opnå ens mål. Selvom processen med målsætning er vigtig, fordi den hjælper med at afværge og identificere, hvad der virkelig er vigtig for dig, er forfølgelsen af dine mål den virkelige pengeproducent (bogstaveligt og figurativt). Fordi det opbygger SelvVærdighed. Du udvikler dig til en person, der når sine mål.

Påmind dig selv om: ”Du opnår ikke noget du ikke har et mål for, og du kan ikke forbedre noget, du ikke har opnået.”

Start med målsætning .

5 måder at gøre enhver krise til en succesfuld mulighed

5 måder at gøre enhver krise til en succesfuld mulighed

Vi møder alle udfordringer i livet. Fra det øjeblik vi vågner om morgenen, kan der i løbet af dagen ske uforudset forhindringer. Derfor er det motiverende at kigge på, dem der har formået at vende en udfordring til en ny mulighed. Af den grund vil jeg give dig eksempler på, dem der skiller sig ud, som har håndteret særlig hårde udfordringer til noget endnu bedre. De har vendt udfordringen til en fordel, og kommer fra forhindringen stærkere og mere succesrige.

Mens andre mister hovedet, forbliver de ikke kun rolige, men de kigger også ind i mulighedernes krystalkugle. Tænk blot på den efraring, at “Dårlige virksomheder ødelægges af krise. Gode virksomheder overlever dem. Store virksomheder forbedres af dem. “

 

Når livet smider forhindringer efter dig

Som det viser sig, er der en metode til at forstå og handle på de forhindringer, som livet kaster hos os. Der er en måde at forbedre dem på. Den romerske kejser Marcus Aurelius smedede denne formel for århundreder siden og skrev det til sig selv som en daglig påmindelse:

“Objektiv dømmekraft, lige nu i dette øjeblik.

Uselvisk handling, lige nu i dette øjeblik.

Villig accept – lige nu i dette øjeblik – over for alle ydre begivenheder.

Det er alt hvad du behøver. “

Ikoniske iværksættere som John D. Rockefeller, Thomas Edison og Steve Jobs brugte alle den samme formel, når forhindringer konfronterede dem. Ved at bruge situationen til at realisere deres enorme ambitioner til succes. For dem var forhindringen vejen. Her er fem strategier, som er smedet i århundreder og tidløs visdom, som vi alle kan bruge til at vende de udfordringer, vi står over for til succes for os selv og andre. Her er hvad de store iværksættere har til fælles.

 

Hold hovedet koldt.

John D. Rockefeller var knapt to år i sit første job, da panik fra 1857 ramte Rockefeller kunne være blevet deprimeret og lammet af de uheldige omstændigheder, han stod overfor. Men i stedet for at forvirre tidspunktet for den økonomiske omvæltning valgte han at opfatte begivenheder anderledes end sine jævnaldrende. Han så på dem som en mulighed for at lære og udvikle nye muligheder. Han var tilbøjelig til at se muligheder i enhver katastrofe, som han selv formulerede det.

Inden for 20 år efter den første krise kontrollerede Rockefeller alene 90 procent af oliemarkedet.

I dag kan vi se virksomheder som LinkedIn og Microsoft, der begge blev grundlagt i økonomiske krisetider.

Så husk nar andre bliver paralyseret af krise og bekymring, at kanalisere Rockefeller’s coolness under pres og fokusere på muligheden i en krise.

Tænk anderledes.

Steve Jobs var berømt for, hvad observatører kaldte hans “virkelighedsforvrængning felt”, hvilket gjorde ham immun over for sætninger som “Det kan ikke gøres.” Da han bestilte en speciel slags glas til den første iPhone, blev producenterne forfærdet over den aggressive tidsfrist. “Vær ikke bange,” sagde Jobs.

“Du kan gøre det. Indstil dit sind på det. Du kan gøre det.”

Næsten om natten forvandlede producenterne deres faciliteter til glasfremstillingshænder, og inden for seks måneder havde de lavet nok til hele den første runde af telefonen. Hans insisteren skubbede dem forbi, hvad de troede var muligt. Den samme tilgang kan vi bruge til at overbevise os selv om at vi kan overskride en svær start i livet.

Vi kan lære af virksomheder som Facebook og Google, der i deres startår, ikke havde set andre gøre det. Det så de som en god ting. Det betød, at der var mulighed for at eje det selv.

Ignorer reglerne.

Samuel Zemurray, ejeren af et lille opstarts frugtfirma, fik engang at vide, at han ikke kunne bygge broen, han havde brug for over floden i Mellemamerika. Dette skyldtes, at embedsmænd var blevet bestukket af United Fruit, der var en af de mest magtfulde virksomheder i USA på det tidspunkt. Så Zemurray fik sine ingeniører til at bygge to lange moler, der nåede langt ind i floden i stedet. Når det var nødvendigt, spændte de en midlertidig ponton, der kunne forbinde molerne på et par timer.

Da United Fruit klagede, grinede Zemurray og svarede: “Hvorfor, det er ingen bro. Det er bare et par gamle hvaler. ” I da ser vi samme opfindsomhed i startups som Uber og Tesla.

Der er tidspunkter, hvor vi skal være modige og gøre dristige ting, så du skaber de omstændigheder, der virker for dig.

 

Foregrib (tænk negativt) .

Der er en populær teknik, der er designet af psykolog Gary Klein, som er en øvelse i at praktisere eftersyn på forhånd. Vores planer ligner sjældent den måde, det ender med. Men vi kan godt prøve at forudsig, hvordan vil chefen reagere, hvis han i morgen for første gang oplever jeg siger ham imod. Hvis vi er obs på, hvad der kunne gå galt, kan vi være forberedte og ikke blive slået ud over at blive overraskede. Ved hjælp af denne proces undgår vi at blive handlingslammede. , fordi vi har foregrebet reaktionen

 

Amor Fati – ”Elsk din skæbne.”

Da opfinderen af elpæren Thomas Edison, så sit forsknings- og produktionskampus brænde til jorden, blev han ikke vred eller fortvivlet. I stedet blev han energisk og forfrisket. På kun tre uger var fabrikken delvist i gang igen, alt sammen fordi Edison praktiserede, hvad de gamle vismænd kaldte ”amor fati”, kærlighedsskæbne. I vores eget liv kan vi følge Edisons eksempel, når vi mister et job, en særlig gunstig mulighed eller andet vi brænder for.

Kunsten er at vende forhindringer og finde muligheder i dem og på den måde skabe mere succes for os selv. Jeg blev en gang bedt om at ændre den, hvor jeg afholdte stress samtaler. Det passede mig dårligt, men min teamleder havde overbevisende argumenter. I stedet, tænkt jeg over, hvordan kunne jeg vende det til en fordel for mig selv. Jeg foreslog en hjemmearbejdsdag, hvilket sparede mig for tid og gav et bedre arbejdsmiljø.

 

Konklusion: Vær din egen mesterfilosof

Du kan muligvis ikke se dig selv som en “filosof”, men igen det gjorde ovenstående heller ikke. De var ikke akademikere, men handlingsmennesker. Men filosofiens essens er handling, hvor vi bruger vores evne til at vende forhindringen på hovedet i vores sind.

SKAL JEG VÆLGE EN TERAPEUT ELLER COACH?

Mange er usikre på, hvad forskellen egentlig er på en coach og terapeut, og hvornår de skal vælge hvem. Her er nogle af forskellene mellem livs coaching og terapi og en grundlæggende vejledning for, hvornår hver tjeneste er passende.

DEFINITION AF UDTRYK

Terapi, kan være en længere proces, hvor en klient arbejder med at diagnosticere og løse problematiske overbevisninger, adfærd, forholdsproblemer, følelser og nogle gange fysiske reaktioner. Tanken bag terapi er at fokusere på tidligere traumer og problemer for at ændre selvdestruktive vaner, reparere og forbedre relationer og arbejde gennem smertefulde følelser. I denne forstand fokuserer terapi på fortiden og på introspektion og analyse.

Forskellen mellem en coach og terapeut er, at en coach sætter klienter op med en proces, der kan være lang eller kortvarig, i stedet for regelmæssige sessioner. I livet coaching arbejder en klient med en coach, for at præcisere mål og identificere hindringer og problematiske adfærd for at skabe handlingsplaner for at opnå ønskede resultater. Processen med coaching tager FokusPersonen nuværende situation som en acceptabel neutral grund og er mere handlingsorienterer fra, hvor FokusPersonen starter og fremad.

LIGHEDER OG FORSKELLE MELLEM COACHES OG TERAPEUTER

Grundlæggende i coaching er, hvad der skelner det fra terapi. En coach diagnosticerer ikke, mens terapeuter kan bestemme ubalancer, så de kan behandles klinisk. Terapeuter kan se på klientens fortid som et redskab til at forstå, og for at kunne slippe fortiden, nutidens adfærd, mens en coach blot identificerer og beskriver aktuel problematisk adfærd, så klienten kan arbejde for at ændre dem. Med andre ord fokuserer terapeuter på hvilke adfærdsmønstre der forekommer, og coachen arbejder på “hvordan” for at arbejde hen imod et mål.

Når man ser på en coach vs en terapeuts praksis, er det vigtigt at vide, at terapeuter hjælper klienten med at udforske og forstå deres ubevidste sind. Deres mål i denne udforskning er dyb forståelse, så de ved, hvad det er nødvendigt, hvad de arbejder på at frisætte. En coach fokuserer på resultater og handlinger. Deres mål kan måles med nøgleindikatorer og specifikke adfærdsmæssige udfald og mål.

Terapi og livs coaching deler visse træk og mål. Men om du vælger at arbejde med en coach eller terapeut, arbejder begge for at gøre det muligt for personen at skabe positive ændringer i deres liv og blive mere produktive. Mens terapeuter diagnosticerer og behandler fra et sundhedsperspektiv, er ikke alle terapi klienter syge. Mange sunde mennesker søger hjælp både fra terapeuter og coaches. Terapeuter kan til tider arbejde med specifikke resultater i tankerne, såsom standsning af en bestemt problematisk adfærd.

På trods af lejlighedsvise overlappende områder i terapi og coacing, er deres måde at arbejde med processerne på forskelligt.

 

SKAL JEG SØGE EN TERAPEUT ELLER EN COACH?

Naturligvis er beslutningen om at opsøge en terapeut eller en coach en meget personlig begrundet beslutning. Det kan hjælpe at forestille sig at du skal blive klar til at klatre op på et bjerg. Du kan enten ansætte en ekspert sherpa og guide til din ekspedition eller en læge. Hvem skal du vælge?

Hvis du har fysisk ubehag eller er i fare, hvis du selv forsøgte at klatre, ville en sherpa og guide ikke gøre dig noget godt. Du skal grundlæggende have et niveau af godt helbred, før du kan klatre overhovedet. Du skal altså muligvis se lægen, før du prøver noget, der udfordrer dig i den grad. Men hvis du er sund og bare har brug for nogen til at hjælpe dig med at klatre strategien, bære noget af lasten og finde den bedste vej, er sherpaen og guiden det bedste valg.

I dette eksempel er terapeuten lægen. Han eller hun får dig godt nok til at tage store udfordringer i dit liv ved at udforske dit mentale og følelsesmæssige velvære. Coachen er sherpaen og guiden. Han eller hun har en ekspertviden om din klatring og kan hjælpe dig med at nå toppen.

 

En coach ville være i stand til at tilbyde vejledning ved:

  • Afklare og opnå personlige og professionelle mål
  • Oprettelse af forretningsplaner
  • Arbejder for at forbedre kommunikationsevner
  • At opnå økonomisk uafhængighed og sikkerhed
  • At opnå en balance mellem arbejde og liv
  • Starte en ny virksomhed eller vokse en nuværende forretning

 

En terapeut på den anden side, fokuserer deres samtale på måder at:

  • Gendanne dig og opløse stress på nervesystem fra tidligere traumer
  • Udforsk, hvorfor relationer (forretning eller personlige) er ødelæggende
  • Arbejde dig ud af depression eller angst, der påvirker din evne til at fungere hjemme eller på arbejde
  • Overleve en skilsmisse eller tab af en elsket
  • Styrke din Jeg-følelse

 

Selv om coaches og terapeuter lejlighedsvis hjælper kunder med lignende problemer, er deres arbejde ikke det samme. For at få den rigtige form for faglig ekspertise, er det afgørende at vide, hvilken slags vejledning, der tjener dig bedst.

Uanset hvad er det afgørende du får hjælp til at være motiveret og inspirerer til at opnå mere, end du tror er muligt.

Coach dig selv – 6 tips fra en professionel coach.

Har du nogensinde tænkt på at coache dig selv?

Det er en god færdighed at have, ikke mindst fordi du altid har dig selv ved hånden. Du kan især anvende selv-coaching, når du oplever en uventet ændring, overgang eller periode med usikkerhed. Gennem selv-coaching kan du tage kontrol over dine tanker og handlinger. Selv-Coaching kan være en udfordring på grund af fordomme og antagende begrænsninger. Men ved at øge din bevidsthed om dine tanker og være forsætlig, kan du træne dig selv til positive resultater. Her er seks anbefalinger, der kan hjælpe dig.

 

Her er 6 trin der kan hjælpe dig med at træne dig selv til af håndtere problemstillinger du gerne vil have svar på

Stilhed er nøglen. Afsæt stille tidspunkter for dig selv for at reflektere dybere og udforske dine tanker.

Hav et papir liggende.

Brain Storm. Skriv dine tanker ned. Vær ærlig over, hvordan du virkelig føler. Hold dig ikke tilbage! Husk, du taler kun med dig selv, så vær ærlig!

Identificer dit mål. I din nuværende virkelighed angiver du, hvad du virkelig ønsker at opnå eller ændre. Sig til dig selv:“I en perfekt verden vil jeg …eller ” Hvis jeg kunne få det på min måde, vil jeg … “

Lav en handlingsplan. Målet her er at bevæge sig gennem følelsen af at ’sidde fast’. Bliv  ved at besvare spørgsmålet:“Hvad skal jeg gøre ved det?”

Start småt. Identificer et par handlinger, du vil tage, og giv dig selv tidsfrister. Inkluder, hvad der kan forhindre dig i at blive vellykket, og hvordan du kan overvinde det.

Hvis dit mål fx vil lære at anerkende dig selv, og du har givet dig selv en opgave, hvor du 3 gange i en Nettobutik, beder om at få åbnet en kasse ved mere en 6 i køen. Her lover du fx dig selv at udføre opgaven indenfor 1 uge.

Find en ansvarlig partner. Find en person eller personer, som kan støtte dig og tale med dem om dine mål og handlingsplan. Bed dem om at holde dig ansvarlig.

 

Vi oplever alle ind imellem, vi sidder fast og har brug for lidt hjælp. Hvis du ikke er i stand til at samarbejde med en certificeret træner, skal du huske, at du kan træne dig selv til at bevæge dig mod at tænke anderledes, bevidst udforske dine tanker og skabe en plan.

Brug denne seks-trins proces til at komme i gang – og lad mig vide, hvordan det går!

Sorg er normalt efter et traume

Hvorvidt en traumatisk begivenhed på det ydre ser mere eller mindre alvorlig ud er det afgørende, at du hurtigst muligt oplever følelsen af sikkerhed.

Den naturlige reaktion på dette tab er sorg. Ligesom mennesker, der har mistet en elsket, går traume-overlevende gennem en sorgproces. Du finder det lettere at klare, hvis du vender dig mod andre for at få hjælp og tage vare på dig selv.

Råd til Traume overlevelse – kom ovenpå igen.

Tip 1: Bevæg dig

Traume forstyrrer din krops naturlige ligevægt, og kan sætte dig i en frys-tilstand af hyperarousal og frygt. Som om dit nervesystem sætter sig “fast”. Ud over at adrenalinen brænder og frigiver endorfiner, kan motion og bevægelse rent faktisk hjælpe dit nervesystem til at blive “frisat”.

Prøv at være aktiv i 30 minutter, eller mere, de fleste dage. Eller hvis det er lettere, er tre 10 minutters øvelser om dagen lige så gode. Øvelser der er rytmiske og engagerer både dine arme og ben – som at gå, løbe, svømme, basketball eller endda dans. I stedet for at fokusere på dine tanker eller distrahere dig selv mens du træner, fokusér virkelig på din krop og hvordan det føles, at du bevæger dig. Læg mærke til følelsen af dine fødder, der rammer jorden, eller din rytmiske vejrtrækning, eller følelsen af vind på din hud. Klatring, boksning, vægttræning eller kampsport kan gøre det nemmere.

Tip 2: Isoler dig ikke

Efter et traume kan du måske trække sig fra andre, men isolering gør kun tingene værre. Kontakt til andre ansigt til ansigt hjælper dig med at helbrede, så gør en indsats for at bevare dine relationer og undgå at isolere dig.

Vær forsigtig med at tale om traumer. Kontakt til andre behøver ikke at betyde at du skal tale om dine traumer. Faktisk aktiverer det for meget ubehag og uro. Komfort kommer fra at være engageret og accepteret af andre.

Bed om støtte. Det betyder ikke, at du skal tale om selve traumet. Det vigtigste er, at du har nogen at dele dine følelser med ansigt til ansigt, nogen der vil lytte opmærksomt uden at dømme dig. Henvend dig til et betroet familiemedlem, ven, rådgiver eller præst.

Deltag i sociale aktiviteter, selvom du ikke har lyst til det. Gør “normale” ting med andre, ting der ikke har noget at gøre med den traumatiske oplevelse.

Deltag i en støttegruppe for traumeoverlevende. At være sammen med andre, der står over for de samme problemer, kan hjælpe med at reducere din følelse af isolation og høre, hvordan andre klare kan hjælpe med at inspirere dig i dit eget opsving.

Få nye venner. Hvis du bor alene eller langt fra familie og venner, er det vigtigt at komme ud og få nye venner. Bliv medlem af en forening, hvor du møder andre med lignende interesser, eller ræk ud efter naboer eller arbejdskollegaer.

Tip 3: Selvreguler dit nervesystem

Ligegyldigt hvor ængstelig eller ude af kontrol du føler dig, er det vigtigt at vide, at du kan ændre dit arousal / opvågningssystem og få ro på dig selv. Ikke alene vil det hjælpe med at lindre din angst, men det vil også skabe en større følelse af kontrol.

Mindful vejrtrækning. Hvis du føler dig desorienteret, forvirret eller ked af det, er en hurtig måde at berolige dig selv på ved at tænke vejret. På ca. 60 vejrtrækninger fokuserer du din opmærksomhed på hver udånding.

Sanse input. Er der et bestemt syn, lugt eller smag, der gør at du hurtigt føler dig rolig? Eller måske at ae et dyr eller lytter til musik virker for at berolige dig hurtigt? Alle reagerer forskelligt på sensoriske, så eksperimenter for at finde det, der virker bedst for dig.

Forbliv ’nede på jorden’ For at opleve dig mere tilstede og groundet, kan det at sidde på en stol, hjælpe dig. Føl dine fødder på jorden og ryggen mod stolen. Kig rundt omkring dig og vælg seks genstande, der har rød eller blå i dem. Bemærk hvordan din vejrtrækning bliver dybere og roligere.

Tillad dig selv at føle, hvad du føler, når du føler det.  Godkend dine følelser om traumerne, når de opstår og accepterer dem. Giv så slip igen ved at vælge én af ovenstående forslag.

Tip 4: Pas på dit helbred

Det er sandt: at have en sund krop kan øge din evne til at klare stresset af traumer.

Få søvn. Efter en traumatisk oplevelse kan bekymring eller frygt forstyrre dit søvnmønster. Men manglende søvn kan forværre dine traume-symptomer og gøre det sværere at bevare din følelsesmæssige balance. Gå i seng og stå op på samme tid hver dag og sig efter 7 til 9 timers søvn hver nat.

Undgå alkohol og stoffer. Deres brug kan forværre dine traume-symptomer og øge følelser af depression, angst og isolation.

Spis en velafbalanceret kost. At spise små velafbalancerede måltider dagen igennem hjælper dig med at holde din energi op og minimere humørsvingninger. Undgå sukkerholdige og stegte fødevarer og spis masser af omega-3 fedtstoffer – som laks, valnødder, sojabønner og hørfrø – for at give dit humør et løft.

Reducere stress. Prøv afslapningsteknikker som meditation -start med max 10 min. -, yoga eller dybe vejrtrækninger. Planlæg tid til aktiviteter, der bringer dig glæde som favorithobbyer.

Hvornår skal du søge professionel hjælp?

At genoprette dit nervesystem efter et traume tager tid, og alle heler i hver deres eget tempo. Men hvis måneder er gået, og dine symptomer ikke stopper, kan du få brug for professionel hjælp fra en traumeekspert.

Søg hjælp til traumer, hvis du er:

  • Har problemer med at arbejde hjemme eller arbejde
  • Lidelse fra alvorlig frygt, angst eller depression
  • Ikke kan danne tætte, tilfredsstillende forhold
  • Oplever skræmmende minder, mareridt eller flashbacks
  • Undgår flere og flere ting, der minder dig om traumer
  • Følelsesmæssigt følelsesløs og afkoblet fra andre
  • Brug af alkohol eller stoffer til at føle sig bedre

 

Finde en traume specialist

At arbejde gennem traumer kan være skræmmende, smertefuldt og potentielt re-traumatiserende, så dette helbredende arbejde udføres bedst ved hjælp af en erfaren traume specialist. Det er vigtigt, at den terapeut, du vælger, har erfaring med at behandle traume. Men kvaliteten af forholdet til din terapeut er lige så vigtigt. Vælg en traumespecialist, du har det godt med. Hvis du ikke føler dig sikker, respekteret eller forstået, skal du finde en anden terapeut.

Spørge dig selv:

  • Har du det godt med at diskutere dine problemer med terapeuten?
  • Syntes du, at terapeuten forstod, hvad du talte om?
  • Blev dine bekymringer taget alvorligt, eller blev de minimeret eller negligeret?
  • Blev du behandlet med medfølelse og respekt?
  • Tror du på, at du kan komme til at stole på terapeuten?

 

Behandling for traume

For at kunne helbrede fra fysisk og følelsesmæssigt traume lærer du stille og roligt at regulere stærke følelser og genopbygge din evne at stole på andre mennesker.

Få healet dit traume og ’Kom videre.’

Emotionelle og psykologiske traumer skal tages alvorligt, så de ikke styrer dig resten af dit liv.

Hvis du har oplevet en ekstremt stressende eller forstyrrende begivenhed, der efterlader der med en tilstand, hvor du føler dig hjælpeløs og følelsesmæssigt ude af kontrol, kan du have været traumatiseret.

Psykologisk traume kan efterlade dig med gentagne forstyrrende følelser, minder og angst, der ikke vil gå væk.

Det kan også få dig til at føle dig følelsesløs, kontaktløs og ude af stand til at stole på andre mennesker. Når der sker dårlige ting, kan det tage et stykke tid at komme over smerten og føle sig tryg igen.

Med forskellige selvhjælpsstrategier og -support kan du øge dit opsving. Hvorvidt traumet er sket for mange år siden eller i går, kan du lave helbredende forandringer og fortsætte med dit liv.

Advarsel, det er afgørende at gå stille og roligt frem, for at undgår retraumatisering. Føler du dig stærk ramt, kan det have en større effekt at søge hjælp fra en traumebehandler.

 

Hvad er følelsesmæssigt og psykisk traume?

Emotionelt og psykologisk traume er resultatet af ekstraordinært stressfulde begivenheder, der ødelægger din følelse af sikkerhed, hvilket gør dig til at føle sig hjælpeløs i en farlig verden.

Traumatiske oplevelser indebærer ofte en trussel mod eget liv eller sikkerhed, men enhver situation, der efterlader dig i at føle sig overvældet og isoleret, kan være traumatisk, selvom det ikke indebærer fysisk skade.

Det er ikke de objektive fakta, der afgør, om en begivenhed er traumatisk, men din subjektive følelsesmæssige oplevelse af begivenheden.

Det afgørende er din subjektive følelsesmæssige oplevelse af begivenheden.

Jo mere bange og hjælpeløse du føler dig i situationen, jo mere sandsynligt er det, er du at bliver traumatiseret.

 

En begivenhed kan føre til traumer, hvis:

  • Det skete uventet.
  • Du var uforberedt på det.
  • Du følte dig magtesløs i at forhindre det.
  • Det skete gentagne gange.
  • Nogen var bevidst grusom.
  • Det skete i barndommen

Risikofaktorer

Selv om traumatiske hændelser kan ske for hvem som helst, er der risikofaktorer, som gør at nogle af os er mere tilbøjelige til at opleve psykologisk traume efter en forstyrrende begivenhed.

Du er mere tilbøjelige til at blive traumatiseret, hvis du allerede oplever dig følelsesmæssig belastet / følelsesmæssig stresset, hvis du for nylig har lidt en række tab, eller har været traumatiseret før – især hvis det tidligere traume opstod i barndommen.

Barndomsskader øger risikoen for fremtidige traumer

Oplevelsen af traume i barndommen kan have en alvorlig og langvarig virkning. Når et barndomstrauma ikke løses, videreføres en følelse af frygt og hjælpeløshed til voksenalderen, hvor scenen gøres klar for yderligere traumer.

 

Barndomsskader kan skyldes alt, hvad der forstyrrer barnets følelse af sikkerhed, herunder:

  • Et ustabilt eller usikkert miljø
  • Adskillelse fra en forælder
  • Sygdom
  • Seksuelt, fysisk eller verbalt misbrug
  • Vold i hjemmet
  • Forsømmelse

Symptomer: Vi reagerer alle på forskellige måder på traumer og oplever en bred vifte af fysiske og følelsesmæssige reaktioner. Der er ingen “rigtig” eller “forkert” måde at tænke, føle eller reagere på, så vurder ikke dine egne reaktioner eller andre menneskers reaktioner.

 

Dine reaktioner er NORMALE reaktioner på UNORMALE hændelser.

 

Følelsesmæssige og psykologiske symptomer:

  • Chok, fornægtelse eller mistro
  • Forvirring, koncentrationsbesvær
  • Anger, irritabilitet, humørsvingninger
  • Angst og frygt
  • Skyld, skam, selvbebrejdende
  • Tilbagetrækning fra andre
  • Føler dig trist eller håbløs
  • Føler dig udenfor eller følelsesløs

Fysiske symptomer:

  • Søvnløshed eller mareridt
  • Træthed
  • Bliver let forskrækket
  • Koncentrationsbesvær
  • Hurtig hjerterytme
  • Hæv og smerter
  • Muskelspænding

 

Traumesymptomer varer typisk varer fra et par dage til et par måneder, og vil gradvist falme, mens du behandler den ubehagelige begivenhed.

Men selv når du føler dig bedre, kan du blive foruroliget fra tid til anden af smertefulde minder eller følelser – især som reaktion på udløsere såsom årsdagen for begivenheden eller noget der minder dig om trauma.

Læs mere i næste blog om, hvad du kan gøre, hvis du genkender nogle af symptomerne