Dans dig glad – ud af angsten

I går var jeg til danse fest og atter engang må jeg dagen derpå konstatere de fantastiske eftervirkninger. Glæde og overskud. I går skrev jeg om social angst. Det fik mig til at læse om, hvad andre kan dokumentere om dansens virkning på mennesket. Fokus i denne blog er de terapeutiske virkninger dans har.

 

Dans dig ud af angst

Jeg kan hurtigt konstatere, at dans er en af de en største modvægt til stress, angst eller depression. Det er også første gang jeg anbefaler selvmedicinering. Dans! Fordi de terapeutiske virkninger er så stærke og alligevel blide, men individuelt doseret.

Hør, hvad den overvægtige Whitney Thore kendt fra tv-showet “My Big Fat Fabulous Life” fortæller: Efter en polycystisk ovariesyndrom, havde hun taget 50 kg på og hun fandt det svært at acceptere sin større krop. Et breakup toppede den følelsesmæssige frustration. Frustreret og ude af stand til at finde fred, sætter hun musik på og begynder at danse.

“Jeg var alene i lejligheden med mig selv, og jeg lukkede øjnene og lod naturligt min krop bevæge sig som den ønskede, hvilket jeg ikke havde gjort i over et årti. Og da jeg begynder at bevæge mig , bare svajende, senere flytter jeg mig mere og mere. Og inden for få minutter græd jeg bare. ”

Den kombination af musik og bevægelse, har både lindrende og uskadelig påvirkning. Og når dans får kroppen til at slappe af er den terapeutiske effekt at angsten forsvinder.

 

Musik, dans og lykke

Videnskaben er enig om, at der sker -se 2014-undersøgelse – positive ændringer i humøret på rekreative dansere. Deltagerne havde højere energiniveauer og var mindre spændte sammenlignet med konkurrencedansere, der havde stressniveauer svarende til andre konkurrencedygtige atleter. Oveni udløse det frigivelsen af endorfiner, som øger dit humør.

 

Slip tankerne fri

Det fantastiske er, at tankemylder forsvinder under dansen. Der er færre tanker, der løber af med én. Når du lader kroppen hengive sig til musikken, slapper den af.

 

Dans dig til selvtillid

En anden undersøgelse viser, at hos voksne kvinder har en regelmæssig danseklasse positivt påvirket deres mentale sundhed. Undersøgelsen fra American Medical Association fandt, at unge piger har flere positive tanker og føler mere tillid efter dans. De rapporter om bedre følelser og sundhed efter at have deltaget i strukturerede dansekurser, der fokuser på at nyde bevægelse frem for perfektion og ydeevne.

 

Dans…

Når vi er utrygge, angst og bange, spænder vi i kroppen. Når vi afspænder kroppen, påvirker det hjernen, der tænker på glæde, håb og frihed. Derfor er blid bevægelse, det bedste du kan gøre med stor terapeutisk effekt. Sæt din yndlingsmusik på og dans.

 

Som Whitney Thore siger, dans tvinger dig til at føle dine muskler, knogler og led, “og at komme i kontakt med din krop på den måde er det første skridt til enhver form for fysisk kondition.”

Og hjem til dig.

 

 

Overvind frygt og social angst.

Der kan være mange grunde til, at social interaktion kan være skræmmende.

Ellers ville det ikke eksistere. Og… rigtig mange kender til det, også dem, du tror er helt uberørte. Nedenstående tanker aktiverer ofte social angst:

  • Hvad hvis du ikke ved, hvad du skal sige?
  • Hvad hvis du gør noget akavet og folk griner af dig?
  • Hvad hvis du bliver afvist?

Social interaktion skal gerne være sjovt, ellers kan det hurtigt blive for krævende. Mennesker med stress, bliver først ramt af evnen til at være social, fordi alle sanser er på spil for at afkode det sociale spil.

Når du kæmper med angst, er det svært at nyde den tid du er sammen med andre. Heldigvis er der en måde til at overvinde din frygt på. Du kan ikke slukke for frygten, men du kan styre den frem for, at frygt kontrollerer dig.

For at gøre dette skal du forstå forskellen mellem ’ægte frygt’ og ’fysisk frygt’.

Reel frygt eller fysisk frygt.

  • Reel Frygt er en god ting. Det er din krops måde at advare dig om fare. Hvis en bjørn bevæger sig ind på din campingplads, vil du opleve dig fyldt med adrenalin, dit hjerte begynder at hamre, og din hjerne vil begynde at skrige. ”Det er en bjørn!” På grund af frygt vil du slippe alt andet, du laver, og arbejde på at beskytte dig selv. Din krop aktivere den reelle frygt for at beskytte dig ved reel fare.

 

  • Fysisk Frygt er, når din krop aktiverer frygtrespons, selv om der ikke er nogen reel fare. Når et monster hopper ud i en skræmmende film, kan du opleve det samme fysiske svar, som bjørnen på din campingplads udløste. Forskellen er, at mens en bjørn kan skade dig, kan specielle effekter ikke.

Din krop forstår ikke forskellen. Men det gør du. Du kan nyde en skræmmende film, fordi du kender forskellen mellem et harmløst filmmonster og den virkelige fare for en bjørn. Og du kan nyde sociale interaktioner ved at lære at skelne mellem fysisk frygt og ægte frygt.

Tænk på det i et øjeblik.

Din frygt i sociale interaktioner er næsten rent fysisk frygt, ikke sand frygt. Du kan være bange for at du vil gøre eller sige noget akavet, eller at andre ikke vil lide dig, eller at andre kan dømme dig.

Sandsynligvis ved du godt, at ingen af disse ting ske. Måske endda at selvom det sker, er det okay.

Hvordan er det, lige nu at sige sammen med mig. At skulle det ske… er det ok.

 Social Angst  er lig Fysisk Frygt

Hvis du taler med nogen og kommer til at siger noget utroligt akavet, hvad sker der? Du vil nok føle dig flov. Den anden person kan blive forstyrret, eller begynde at grine.

Men samtalen vil bevæge sig videre. Den anden person vil tilgive din akavethed, og vil snart glemme det helt. Værste tilfælde er hvis det sker igen i en ny samtale med en anden. Ingen reel skade er gjort. Ingen blev maltrakteret af en bjørn.

Social interaktion skal være sjovt, og fejl er ikke en big deal.

Fejl er ikke en big deal. Hvis du kvajer dig i en social interaktion, vil der ikke ske nogen permanent skade. Tag en dyb indånding, mind dig selv om, at ingen blev majet ned af en bjørn, og gå videre i samtale med en ny person.

Nu er der en undtagelse fra denne regel. Hvis du gør noget for at forstyrre eller fornærme nogen, som du har et langsigtet forhold til (som en veninder eller en kollega), så kan der faktisk være reelle konsekvenser, da du kan skade forholdet. Men du skal alvorligt forstyrre eller fornærme nogen for at forårsage varig skade, og hvis du gør en indsats for at være følsom over for deres følelser, er det usandsynligt, at det sker.

Bemærk at normalt er din største angst ikke forårsaget af de mennesker, der er tæt på dig. Den er forårsaget af folk, du ikke ved meget godt.

Når du ikke kender nogen godt, er der intet forhold du kan skade og derfor heller ingen reel fare.

 

Frihed fra frygt

Næste gang du føler din angst, når du tænker på en social interaktion, så mind dig selv, at det kun er fysisk frygt. Social interaktion kan ikke virkelig skade dig – selvom du kvajer dig. Jeg ved, at denne påmindelse ikke vil få den fysiske frygt til at forsvinde. Dit hjerte kan stadig køre, og dinehåndflader stadig svede.

Men du vil have modet til at møde frygten.

Selvfølgelig er det at overvinde frygt en proces. Din frygt kan være ekstremt kraftfuld, især hvis du har en social angstlidelse, eller hvis du har oplevet smertefuld mobning og afvisning. Og hvis det er tilfældet, er det okay. Jeg forventer ikke, at nogen der læser dette kan eliminere frygt.

I stedet håber jeg, at det vil opmuntrer dig til at tage små, men stabile skridt væk fra frygt. Find et mål, der virker skræmmende, men gennemførligt, og brug din viden om ægte frygt og fysisk frygt for at hjælpe dig med at nå dette mål.

Bare rolig, hvis du fejler første gang – husk, at fejl ikke er en stor ting. Til tider kan det være godt at bede familie og venner om at støtte dig, eller find en supportgruppe. Ellers kan jeg anbefaler, at du overvejer at få hjælp. Den rette hjælp kan være utrolig hjælpsom, og kan være en kæmpe befrielse. Faktisk viser undersøgelser, at dem der beder om hjælp, klarer sig betydelig bedre, end dem der går med det selv.

Den vigtige ting at huske er, at angst er noget, du kan overvinde. Det kan tage tid, og det kan kræve støtte fra venner, rådgivere / terapeuter og kære, men du kan overvinde angst.

Små skridt fører dig hen mod dit mål.

P:S God rejse til og med dit modige Selv.

 

Krisen, der begyndte med en hjernerystelse.

Kriser kommer ind i vores liv, uanset hvordan vi måske forsøger at undgå dem.

De er foruroligende, uønskede oplevelser eller begivenheder, der tager os ud af vores komfortzone. Kriser resulterer typisk i en form for tab. Selve karakteren af krisen er i modstrid med vores kerneværdier sikkerhed og forudsigelighed, som på et øjeblik ser ud til at være forsvundet.

Vi forsøger desperat at genoprette orden i vores liv, som kaos synes at råde over. Men hvis vi lærer en anden indstilling til, hvordan vi forstår og forholder os til krise, kan vi faktisk udnytte det; som i Annes fortælling længere nede. Der er potentiale og en gevinst i at lære at stoppe modstand mod den uønskede forandring.

Krisen kan være af økonomisk, kærlighedsmæssig, sundhedsmæssig eller spirituel karakter. De kriser, der alene foregår inden i os selv, har en tendens til at være relationelle, psykologiske eller følelsesmæssige. Normalt forsøger vi at undgå disse forstyrrelser, så godt vi kan. Alligevel kan der ske omvæltninger, der får os til at føle os som ofre for omstændighederne, og vi kæmper hårdt for at holde fast i livet, som vi kender det.

Nedenstående forløb, fortalt af min gode tidligere kollega, viser, at der er en vej, selv af krise forårsaget af en hjernerystelse, og at det betaler sig at tage den alvorligt.

Fortællingen viser også, at krisen kan være starten på et liv, som er mere i overensstemmelse med den du er.

Hvorvidt forløbet bliver forlænget uden den rette behandling, er svært at gisne om.

Jeg vil dog anbefale dig at få den rette hjælp, så meget og så hurtigt som muligt, så du ikke unødigt forhaler processen. Des mere vi slapper af og får den rette hjælp, des mere får kroppen at vide, at alt er godt igen, og det får musklerne til at slappe af og lindre smerterne.

Her er Annes vej ud af krisen:

Krisen der blev mit vendepunkt

Marts 2015

Jeg vil gerne tage dig tilbage til en aften i marts 2015. Jeg er 23 år og har afsluttet en uge med et tætpakket program, der er præget af min næsten grænseløse hang og trang til at springe på ved udsigten til faglig udvikling og praksiserfaring. Mit skema i det forår byder på fuldtidsstudie på Københavns Universitet, studiejob i en Psykologisk Rådgivning, frivilligjob på et forskningsprojekt tilknyttet Institut for Psykologi, deltagelse i redaktionsmøder som redaktionsmedlem af studiebladet på Psykologi KU, frivilligvagter på et krisecenter for voldsramte kvinder og sidst men ikke mindst var jeg frivillig gruppeleder i Angstforeningen.

Denne aften er jeg til middagsselskab hos en veninde, og der bliver snakket på kryds og tværs af middagsbordet. Når jeg taler, taler jeg hurtigt. Præcist og effektivt, og talen afspejler i høj grad mit liv: Det går hurtigt, det er koncentreret, der er ikke den store plads til pauser og det er generelt præget af ordet ’ja’. Ikke så dårligt, kan det måske lyde, men det blev jeg. Dårlig altså. Den aften faldt jeg og slog mit hoved, min nakke og ryg med en hjernerystelse og stærke ryg- og nakkesmerter til følge. Ryg- og nakkesmerterne fik jeg hurtigt behandling for, og de gik over. Til hjernerystelsen sagde lægen, at kuren var afslapning og minimalt skærmarbejde. Halvanden måned inde i mit personlige restitueringsforløb måtte jeg konstatere, at jeg ikke havde det bedre, og at jeg desuden var kommet så langt bagud med mit bachelorprojekt, at det var urealistisk at kunne aflevere dét semester.

 

Juli 2017

Det viser sig, at jeg skal skrue tiden næsten 2,5 år frem, før jeg igen føler mig rask og funktionsdygtig. Og hvis bare jeg havde haft sådan en fast forward-knap i virkeligheden, som man har på fjernkontrollen. De lange dage i sengen, de mange fysiske smerter, de uendelige frustrationer over alt det, jeg ikke kunne; noget så simpelt som samvær med gode venner, som før var hyggeligt, var under min hjernerystelse en næsten uoverkommelig opgave. Og selv om mit energiniveau var stort set nul kæmpede jeg mig stædigt (og i benægtelsens tegn) videre i min stadig ret travle hverdag, mens tanken ”du bliver aldrig dig selv igen” kørte som en mental båndsløjfe i mit hoved.

I dag er jeg inderligt taknemmelig for den hjernerystelse, fordi den tvang mig til at standse op, revurdere mig selv og mit liv, og det er der kommet en masse smukke ting ud af. Af min hjernerystelse lærte jeg at sætte pris på alt det, som jeg ikke kunne, da jeg havde travlt – og som jeg faktisk slet ikke vidste, at jeg længtes efter. Det er ting som:

 

  • At trække vejret helt ned i maven
  • At mærke efter om jeg rent faktisk har lyst til den kaffe- eller løbeaftale som jeg lige nu er ved at sige ja til
  • At have tid til at være alene og være mig selv
  • Yoga
  • Meditation
  • Gåture
  • Værdien af tavshed
  • Friheden i at sige ’nej (tak)’
  • … Og listen fortsætter

Og hvad vil jeg gerne sige med det? At vi alle sammen skal finde en hule og meditere os ud af livets fortrædeligheder? Nej. For mig handler det om at finde balancen. Der er mange tilfredsstillende elementer i at give den gas arbejdsmæssigt og socialt, ligesom der er meget livskvalitet i at indrette en hverdag med tid afsat til selvpleje. For mig er det en ny tommelfingerregel, at mine ’åndehuller’ skal være så tilpas lange og regelmæssige, at det ikke er brandslukning, der skal hjælpe mig til at ’holde ud’ og overleve, men derimod noget jeg gør så ofte, at det giver mig lyst til livet. Og så har hjernerystelsen lært mig, at kriserne kan give de gaver, vi ikke ved, vi har brug for.

Set i bakspejlet…

Jeg tror, at en stor del af grunden til, at det tog mig næsten 2,5 år at blive rask, var, at det tog mig lang tid at acceptere, at jeg ikke kunne fortsætte min hverdag, som den havde kørt indtil da. Efter min ulykke satte jeg farten ned, så jeg nu gik fra i overført betydning at have ligget omkring 130 km/t på motorvejen til at køre på en trafikeret landevej med 80 km/t – stadig alt alt for meget set i lyset af mine gener efter hjernerystelsen.

Først i foråret 2017 trådte jeg bremsen helt i bund, tog orlov fra studiet, rejste til Sydamerika på ubestemt tid og endte med i den proces at sige op på mit studiejob og sige mine frivilligforpligtelser fra. Og den rejse helede mig. Ikke så meget rejsen i sig selv, men derimod min beslutning om at praktisere accept og medfølelse i min relation til mig selv – og faktisk også min hjernerystelse. Accept er en finurlig størrelse.

Svær helt at indfange og svær at komme frem til med tvang. Og det er både den tvang henimod accepten, jeg mødte fra omverden”Anne du MÅ simpelthen bare se i øjnene, at du ikke kan det samme som før, ellers får du det jo aldrig bedre” og den tvang jeg udøvede på mig selv, når jeg slog mig selv oven i hovedet: Hvorfor kan jeg ikke det samme som før? Og dobbelthammeren: Hvorfor kan jeg ikke bare acceptere, at jeg ikke kan det samme som før? Her kan jeg afsløre to ting, jeg selv erfarede:

  1. Både udgaven fra omverdenen og mig selv havde den modsatte effekt. Jeg kunne ikke tvinges til accept hverken af mig selv eller min omverden. Accept er også accept af, at det i det her øjeblik er for svært at acceptere tingenes tilstand.
  2. Når ordet ’bare’ indgik i en sætning, jeg sagde til mig, var det oftest stemmen med hammeren, der talte.

Friheden i de erfaringer er, at du altid har et valg: Du kan vælge at lytte ukritisk til stemmen med hammeren eller du kan vælge også at invitere en stemme ind, som er omsorgsfuld og medfølende – som har set dig og den kamp, du kæmper. Husk: Du gør dit bedste. Altid. Alle gør altid deres bedste. Læg hammeren væk. Og tro på, at du får det godt igen.

***

Det er vigtigt at understrege, at det med neurologiske forstyrrelser kan være særligt vigtigt at inddrage en traumeterapeutisk vinkel på behandlingen, fordi neurologiske forstyrrelser har en gennemgribende påvirkning, og derfor kan give en forhøjet og konstant stresstilstand. Denne stresstilstand kan være en vedligeholdende faktor, der hæmmer helingsprocessen. Traumeterapi kan bidrage til at afhjælpe denne stresstilstand. Derfor kan det være vigtigt med en traumeterapeut.

Det er helt tydeligt, at Anne får øje på udviklingspotentialet frem for at fokusere på tabet af det velkendte. Som George Harrison synger:

“Solopgang varer ikke hele morgenen.”

Heldigvis sker der udvikling og forandring. Det er dog afgørende for os, at vi kan følge med, og at vi ikke befinder os på ukendt territorium for længe, for da vil vi opleve os for truede og stressede og dette bremser vores heling.

Gør hvad du kan for, at krisen bliver så givende og kort som muligt.

Du kan læse mere her om måder at komme ud af krise. Har du haft krisetilstand i længere tid, vil jeg anbefale dig at søge hjælp hurtigst muligt.

 

5 Coach Spørgsmål – der kan ændre dit liv.

Livet er fyldt med små spørgsmål:

 

Hvad skal jeg have på til mit møde? Hvad er der til frokost? Skal jeg tage S-tog, cykel eller bilen?

Små spørgsmål er vigtige, da de letter dagligdagen. Problemet er, at de fleste mennesker ikke ofte nok tager sig tid til at stille de store spørgsmål. De rigtige spørgsmål. De spørgsmål, der vil ændre vores liv til det bedre. At overveje, hvad der virkelig betyder noget for os og hvad vores bidrag til verden er. Vores kloge gamle ven Sokrates sagde: “et u-undersøgt liv er ikke værd at leve.”

 

Her er fem spørgsmål, du kan hjælpe dig selv med at undersøge dit liv. Det kan være ret effektfuldt at coache dig selv. Tag et par minutter, et roligt sted og spørg disse selv (advarsel: svarene kan overraske dig!):

 

1.   Hvor glad er jeg samlet i dag, ud af 10?

Tage hensyn til alle områder af dit liv, når du gør dette. Uanset hvad tallet er, vær ærlig over for dig selv. Fordi først da, kan du være reel omkring, hvad du kan gøre for at øge det.

 

2.   Hvilken type liv vil jeg leve

Tænk på dit liv 10 år fra nu. Er du tilfreds med dit liv, hvis det fortsætter nøjagtigt som det er i øjeblikket? Er du tilfreds med dine relationer, arbejde, sundhed? Forestil dig det ideelle liv, du vil kunne leve. Hvordan er det anderledes? Visualisering hjælper os med at forstå, hvad det er, at vi kan gøre anderledes nu.

 

3.   Hvordan ser succes ud til mig? 

For nogle mennesker er det at blive ekspert i deres branche. For andre er det tager et år ud hver syvende år for at rejse. For nogle rejser det at opfostre en sund og sammentømret familie. Vær klar over, hvordan det ser ud for dig og ikke blive forstyrret over andres visioner for sig selv. Dit liv er din vej til ære og aktualisering.

 

4.   Hvad bringer mig glæde?

Er det at skrive, undervise, synge, frivilligt arbejde, danse? Uanset hvad det er, giv dig tid til det!

 

5.   Hvad kan jeg gøre i de næste to uger for at bringe mere glæde, lidenskab og formål i mit liv?

Her kommer dræberdelen! Alt ovenfor er vigtigt, men det vil ikke påvirke dit liv, medmindre du tager handling. Start i det små. Skriv en blog. Tag en danselektion. Snak med en ven i udlandet om et potentielt møde i løbet af de næste par måneder. Du ved selv, hvad der vil generere spænding og lykke i dit liv. Skub det ikke væk!

 

Svarene er inden i os. Vi har alt, hvad der skal til for at skabe det liv, vi ønsker os. At bliver klar over det er udgangspunktet og det kan du ved at coache dig selv til forandring, eller at gå i den retning du selv ønsker.

Et gammelt ordsprog siger,

“Den bedste tid til at plante et træ er for 20 år siden.

Den næstbedste tid er nu.”

 

Få travlt nu, med at så de frø i dit liv, du ønsker skal blomstre i de kommende år.

PS. At ændre ens overlevelsesstrategi, kan være vigtigt at få hjælp til. Der er en grund til vi har den.

Panik Anfald? – “I dag vælger jeg livet!”

Mange mennesker tror, de er nødt til at håndtere panikanfald resten livet. Desværre er der nogen der tror, at det altid skal være en del af deres virkelighed.

Farvel panikanfald.

Det kan være det ikke helt er dit første, eller værste, panikanfald . Måske er du blevet bedre til at ‘håndtere det’.

Dit liv er godt nu, og der er kun ét område, hvor de hjemsøger dig. Men dine muskler er stadig spændte. Og nogle gange kan selve tanken om det give dig et panikanfald. Du gør alle vejrtrækningsøvelserne og fortæller dig selv, at alt er okay.

Bortset fra at dit hjerte slår lidt hurtigere, når du tænker på at gå til det sted, eller gøre den aktivitet, der er skræmmende for dig. Din vejrtrækning bliver lav. Du er fyldt af frygt, og klar med et helt kompendium af undskyldninger, så du kan løbe væk. Du kan være nok så rationel og fortælle dig selv: “Det kun foregår i dit hoved”, “Masser af mennesker gør det hver dag, og de har det fint med det”

Alligevel har du måttet sande at det ikke kun handler om den rette tankegang eller at tale det væk.

Inderst inde ved du:

  • Hvis du hele tiden planlægger hvordan du kan undgå panikanfald eller konstant søger at besvare:  “Hvordan løber jeg væk”, lever du ikke rigtig.
  • Du er flov over din lille hemmelighed; uanset hvor godt du skjuler det, frygter du nogen har afsløret dig. Du bekymrer dig om, det påvirker din karriere.
  • Hver dag bliver mere udmattende overfor dine panikanfald, der bekymrer sig om natten, ugen eller måneden før.
  • Du er træt af hvordan dit liv er blevet på grund af panikanfald – du undgår tog, fly eller bestemte steder / aktiviteter, og du har det dårlig med at trække dine kære ned.

Du oplever dig skuffet over dig selv. Fordi du ved du spilder din tid og dit liv, og du kan høre sekunder tikker.

Sandheden er at

Det er okay at gennemgå det, du oplever. Dine panikanfald er en invitation til at forvandle noget i dit liv, der er er udløbet og i stedet trækker dig ned.

Din hemmelige drøm

Du vil have et liv, hvor du ikke engang tænker på panikanfald. At gå hvor som helst du vil uden at måtte finde på undskyldninger for at, du må flygte, hvis nogen fanger dig i dine panikanfald. Du vil være fri. For altid.

Du godt kan komme helt ud af det, selvom: –

  • Du mener, at sådan er livet, fordi din forælder har det, eller du har levet med det i årtier.
  • Du ikke ønsker at sidde i årevis på en terapeutens sofa, gå rundt i cirkler og hæmme din tid, penge og energi.
  • Du overbeviser dig selv om at “Det er ikke så slemt som…
  • Du har et hav af ‘tankespinsarbejde’, der ikke synes at ændre sig, og bruger penge på mirakelterapi, der ikke ændre din situation. Derfor er du blevet bange for du ikke er mulighat hjælpe.

Hvis du kunne være enhed af det følgende

  • Lev de drømme, du hylede væk, og dristigt sige ja! til livet.
  • Udfør fænomenalt på alle områder af dit liv, fordi du er blevet ustoppelig.
  • Tilbring tid med de mennesker, du holder af, dyrk dybere relationer.
  • Gå længere, mere og mere lykkelig, fordi dit helbred, søvn og energi er uendeligt bedre. Og du respekterer dig selv dybt.
  • Luk kapitlerne i din fortid – oprindelsen af dine panikanfald – og bryd gamle mønstre.
  • Find fred, helbred og elske dig selv. 

Find din kraft, fordi frihed og sikkerhed er selv-kærlighedens nektar.

 Er du klar til…

  • At sige farvel! til dine panikanfald.
  • At komme ud af, hvad der holder dig tilbage? Især gamle mønstre.
  • en person, der rejse med dig trin for trin.
  • at leve og blive dit mest fænomenale selv.

Personlig udvikling? Træt og trist? – 6 fordele ved personlig udvikling.

Giver det mening for dig? 

Det meste af mit liv, har jeg været optaget af personlig udvikling. Det betyder, at den tristhed, ængstelse og udmattelse jeg tidligere kunne opleve, nu kun fylder et kort øjeblik. Jeg har dog bemærket, at begrebet Personlig udvikling ikke giver den samme mening for mange andre. Da der ligger enorme ressourcer i at opleve sig vital og motiveret, vil jeg beskrive især 6 fordele.

Er det andet end navlebeskuelse?

Personlig udvikling har været den største gave for mig, derfor vil jeg beskrive effekten af personlig udvikling. Det handler om at investere i dig selv, så du kan styre dig selv effektivt uanset, hvad livet byder dig. Personlig udvikling giver dig mulighed for at være proaktiv.  I stedet for at vente på, at gode ting skal ske, arbejder du bevidst for, at de sker. Det er måske ikke altid du når dine mål, men du vil opleve et rigere og mere givende liv, når du forpligter dig til at forfølge dine egne mål. Lige dén del er så vigtig for at undgå at være trist og træt. Fordi du i stedet er engageret i personlig udvikling, som er det første skridt på vejen til personlig opfyldelse.

Det allerbedste er, at du ikke længere oplever dig som et offer i livet: ”Hvorfor skulle det her ske for mig.” En anden tilgang vil være: ”Hvordan kan jeg støtte mig selv bedst mulig, så dette ikke sker igen?” Se evt. tidligere blog, ”12 tip til at overleve personlig krise”. Her har jeg oplistet flere ting, du kan gøre i særligt pressede situationer.

 

6 Fordele ved personlig udvikling:

Følgende er 6 af de vigtigste fordele ved en tankegang, hvor dit fokus er personlig udvikling

1. Selvbevidsthed

Personlig udvikling begynder med selvbevidsthed. Du lærer virkelig at finde ud af, hvem du. Hvad der er dine værdier, overbevisninger og det formål, du ønsker at forfølge. Ægte opfyldelse sker aldrig af at jage andres drømme. Hvis du vil opnå varig lykke, skal du designe dit liv ud fra, hvem du er. Derefter kan du jage dine egne mål og mål. Når du jager dine egne mål, er rejsen i sig selv fyldt med tilfredshed og glæde. Fordi den handler om at nå frem til din destination. Selvbevidsthed er det første grundlæggende skridt i den personlige udviklingsproces.

2. En følelse af retning

Når du får mere selvbevidsthed, er du mere klar på de ting, du ønsker at opnå fra livet. Beslutningsprocessen bliver meget lettere. Opgaver, som plejede at tage en stor del af din tid, forsvinder langsom fra din opgaveliste, hvis de ikke matcher dig og dine behov. Du indser nu, at de ikke bevæger dig mod dine mål og derfor ikke er værdige til din tid. Selvfølgelig er du stadig et socialt individ, der ønsker at gøre noget for dine kære, men nu ved du, at du kan træffe et bevidst valg.

3. Forbedret fokus og effektivitet

Med personlig udvikling kommer klarhed. Selv med en stærke følelse af retning, vil der altid være opgaver, der søger din opmærksomhed. Når din personlige udvikling forbedres, bliver prioritering meget lettere. Du er bevidst om dine mål, og du kan hurtigt identificere hvilke opgaver, der vil give dig det bedste resultat med de ressourcer, der er tilgængelige for dig i øjeblikket.

Forbedret fokus og effektivitet kommer af at kende og inddrage dine styrker.

4. Mere motivation

Når du ved hvad du vil opnå, er det lettere for dig at se fordelene ved at handle. Selv når opgaven der ligger foran dig ikke er fornøjelig. Hvis du kan se en klar fordel, er du mere motiveret til at tage de nødvendige skridt. Kender du det gamle ordsprog ”Hvor der er en vilje, er der en vej’”? Med stærk personlig udvikling udvikler du den nødvendige vilje.

5. Større modstandsdygtighed

Der vil stadig være hårde tider. Når de hårde tider opstår, skal du have de færdigheder og egenskaber, der skal til for at håndtere dem effektivt. Personlig udvikling kan ikke forhindre alle dårlige ting i at forekomme, men det vil hjælpe dig med at håndtere dem, når de gør det. Du vil have større tillid, modstandsdygtighed, personlige og interpersonelle færdigheder til at klare enhver udfordring.

6. Flere tilfredsstillende forhold

Forhold er et tveægget sværd for mange. De løfter dig enten op eller trækker dig ned. Når du forbedrer din personlige udvikling, er du bedre i stand til at se, hvilke relationer der er værd at investere i, og hvilke du skral vriste dig ud af. Personlig udvikling betyder ofte, at du også udvikler færdighederne til at få mest muligt ud af de relationer, der har den mest positive indvirkning på dit liv.

Personlig udvikling kræver indførelse af effektive mål, som inspirerer og motiverer. Det handler om at bruge tid, ressourcer for at investere i dig, som værende din største ressource. Når du bestræber dig på at udvikle dig selv, er belønningen fantastisk. Mange mennesker har modstand på personlig udvikling, fordi resultaterne ikke altid er målbare. Men de største præstationer i livet, er at nøglen til succes er evnen til at styre dig selv i en række situationer.

Denne evne kommer gennem personlig udvikling.

PS. At komme i gang, eller at komme ud af en depressiv tilstand, kræver ressourcer. Har du ikke dem endnu, kan det være vigtigt at få hjælp til at opstarte ressouce-motoren, så du ikke ender med at opgive et godt og spændende liv.

Strees – hjælper mindfulnessApp?

Virker mindfulness?

Millioner verden over bruger mindfulness meditation mobile app, men virker de? Ny forskning viser, at det gør de og at de kan reducere kroppens respons på biologisk stress.

 

Hvad siger undersøgelsen?

En undersøgelse ledet af et Carnegie Mellon Universitet, kommer frem til at især en del af mindfulness-interventioner har en vigtig påvirkning på stressbiologien. Den del fra mindfulness, der er vigtig er accept. Eller at lære at være åben og accepterende over for den måde tingene er på i ethvert øjeblik.

 

Stressreduktion

Forskerne giver altså det første videnskabelige bevis på, at en kort mindfulness meditation på mobil app der inkorporerer den accepterende træning, netop reducerer kortisol og blodtrykket, der reagerer på stress. Det betyder at app’en har en stressreduktionseffekt.

 

Hvad skal du kigge efter?

“Vi har vidst, at mindfulness træningsprogrammer har en afstressende virkning, men vi har ikke vidst hvordan de virker,” siger David Creswell, lektor i psykologi på Dietrich College of Humanities and Social Sciences. Undersøgelsen giver første bevis for, at den accepterende del er afgørende for at stressreduktionsfordelene ved mindfulness træningsprogrammer.”

I undersøgelsen deltog 144 stressede voksne i en af tre tilfældigt tildelte smartphone-baserede interventioner:

  1. træning i overvågning af nuværende øjeblik med accept,
  2. træning i overvågning af kun øjeblikket
  3. aktiv kontrol træning.

 

Hver deltager gennemførte en 20 minutters daglig lektion i 14 dage. Derefter blev de anbragt i en stressende situation, mens deres kortisolniveau og blodtryk blev målt.

 

Her er resultatet

Resultaterne viste, at deltagerne i det kombinerede overvågnings- og acceptprogram havde reduceret kortisol og var blodtryks nedsættende.

Deres blodtryksrespons var ca. 20 procent lavere end dem i de to interventioner, der ikke omfattede acceptuddannelse.

Deres kortisolrespons var også mere end 50 procent lavere.

 

Det er ikke kun accept

“Vi kunne ikke kun vise, at accept er en kritisk del af mindfulness-træningen, men vi har for første gang demonstreret, at et kort systematisk smartphone mindfulness-program hjælper med at reducere stresspåvirkningen på kroppen”, siger Lindsay Ph.D. i psykologi ed University of Pittsburgh.

 

2 uger til at komme ud af stress

2 uger skal der til for en forbedring. En læge fortalt mig at det tager 3 uger før kortisole, der kan måles i blodet er ude af kroppen. Alle oplever stress i vores liv, men undersøgelse viser, at det er muligt at lære færdigheder, som forbedrer vores organers reaktion på stress med så lidt som to uger af dedikeret praksis.

 

Accept er vejen

I stedet for at kæmpe for at slippe af med ubehagelige følelser,

Er det altså mere effektiv og stressreducerende at acceptere de aktuelle følelser under stressede øjeblikke er nøglen.

 

En app udviklet af Shinzen Young og 01 Expert System blev brugt til undersøgelsen.

 

Ps. Inden du går i gang, vil jeg anbefale, at du de første dage max lytter 10 min. Ellers vil det svare til at du har den ene fod på speederen og den anden på bremsen.

 

Omsorgssvigt, er det dig?

7 tegn på at du er vokset op i følelsesmæssig

forsømmelse.

Omsorgssvigt er både enkel i sin definition og kraftig i dens virkning. Det sker, når dine forældre ikke reagerer nok på dine følelsesmæssige behov, mens de opfostrer dig. Omsorgssvigt er en usynlig og måske glemt barndomsoplevelse. Men hvis det er ubearbejdet, kan det hænge over dig som en sky, der farver hele dit voksne liv.

Hvad gør omsorgssvigt usynlig og ubevidst om, at det er foregået?

Der er flere vigtige faktorer.

For det første kan det ske i ellers kærlige, omsorgsfulde familier, der ikke mangler noget materielt. For det andet er dine forældres manglende reaktion ikke noget, der sker for dig som barn. I stedet er det noget, der ikke skete for dig som barn. Vores øjne ser ikke de ting, der ikke sker. Og så kan vores hjerner heller ikke registrere dem.

Årtier senere forstår en voksen, at noget ikke er rigtigt, men du ved ikke, hvad det er. Du kan se på din barndom og lede efter svar, men du kan ikke se det usynlige. Så du er ladt tilbage med at måtte antage, at der nok er noget forkert med dig.

“Hvad end der er forkert, så er det min egen skyld,” tror du i hemmelighed. “Jeg er forskellig fra andre mennesker. Noget mangler. Jeg er forkert. ”

Men det er ikke din skyld. Der er svaret. Og når du forstår problemet, kan du begynde at helbrede det. Eller søge hjælp.

 

Her er de 7 tegn på at du er vokset op i følelsesmæssig forsømmelse

1.   Følelser af tomhed.

Følelsen af tomhed føles forskellig for forskellige mennesker. For nogle er det en tomheds følelse i mave, bryst eller hals, der kommer og går. For andre er det følelsesløshed.

 

2.   Frygt for at være afhængig.

Det er en ting at være en selvstændig person. Men føler sig dybt ubehagelig tilpas ved tanken om at være afhængig af andre er en anden ting helt. Hvis du finder det ubehageligt at behøve hjælp, støtte eller pleje af andre, kan du have denne frygt for at være afhængig af andre

 

3.   Urealistisk selvvurdering.

Er det svært at vide, hvad du er i stand til? Hvad er dine styrker og svagheder? Hvad kan du lide? Hvad vil du have? Hvad betyder noget for dig? Kæmper du med at besvare disse spørgsmål er det et tegn på, at du ikke kender dig selv så godt som du burde.

 

4.   Ingen medfølelse for dig selv, masser for andre.

Er du hårdere ved dig selv end du nogensinde ville være ved en ven? Taler andre til dig om deres problemer, mens det er svært for dig at dele dine?

 

5.   Skyld, skam, selvhad og selvanklage.

Skyld, skam, selvhad og selvanklage: “De Fantastiske Fire”, alle rettet mod dig selv. Nogle mennesker har en tendens til at gå direkte til skyld og skam på dem selv, når der sker en negativ begivenhed i deres liv. Skammer du dig over ting, som de fleste mennesker aldrig ville skamme sig over? Som at have behov, lave fejl eller have følelser?

 

6.   Føler sig grundlæggende forkert.

Det er den dybe følelse, jeg talte om ovenfor. Du ved, at noget er forkert i dit liv, men du kan ikke finde ud af, hvad det er. “Det er mig,” siger du til dig selv, og du føler, at det er sandt. “Jeg er ikke én andre kan lide,” “Jeg er anderledes end andre mennesker.” “Der er noget galt med mig.”

 

7.   Vanskeligheder ved at føle, identificere, styre og / eller udtrykke følelser.

Føler du dig mundlam, når du er ked af det? Har du et begrænset ordforråd af følelsesord? Ofte føler sig forvirret over, hvorfor folk (herunder dig selv) føler eller handler som de gør?

Forældre, der er uopmærksomme, undervurderer eller ikke responderer på deres barns følelser, kommer utilsigtet til at videreformidle en stærk besked til barnet:

Dine følelser er ligegyldige.

For at klare dig som barn, skubber barnet naturligvis følelserne væk for at forhindre dem i at blive et “problem” i dit barndomshjem.

Derefter lever du som en voksen uden tilstrækkelig adgang til dine følelser: dine følelser, som skal lede, styre, informere, forbinde og berige dig som voksen. Dine følelser, som skal fortælle dig, hvem der betyder noget for dig og hvad der betyder noget for dig og hvorfor.

 

Og nu til dagens gode nyhed

Det er ikke for sent for dig.

Når du har forstået årsagen til din evindelige “fejl”, og hvordan det skete, kan du helbrede dig fra din barndoms følelsesmæssige forsømmelse ved at stille spørgsmålstegn til dine selvanklager.

 

Du kan etablere en ny rørledning til dine følelser.

Du kan lære den færdighed at bruge den viden du får fra dine følelser.

Du kan endelig acceptere, at dine følelser er virkelige, og de betyder noget.

Du kan endelig se, at du betyder noget.

Når du indser din barndoms omsorgssvigt, kan du ændre på det, og da vil dit liv ændre sig.

 

Fyret – undgå de 7 trin, og kom ovenpå.

Saboterer du dig selv?

”Du er fyret!” Det er i sig selv et chok og vil ofte føles som en afvisning. Den økonomiske del er i sig selv en udfordring, men de psykologiske påvirkninger ved en fyring kan være svære at håndtere. For det første har rigdom og status altid været magtens symboler. Derfor kan tabet af et job ofte opleves som et tab af magt. Især for dem, der forbinder deres job med magt på andre områder, som i familien og i sociale kredse.

For det andet ser mange mennesker deres karriere som en del af deres selvforståelse og identitet. For disse personer er fyringen lig med et tab af identitet. Tabet af et job, kan også føre til en stærk følelse af skyld. Skyld over ikke at være i stand til at sørge for ens kære eller skyld over at bringe stress og usikkerhed ind i deres liv.

Desuden er det normalt at det aktivere indre stress, fordi du bliver bombarderet med en masse uafklarede tanker. Endelig kan depression også være en reaktion på tab af arbejdspladsen, og depression kan føre til en lang række andre problemer.

Selv om alle disse følelser er helt normale, kan de også være selvdestruktive i den forstand, at det har en dramatisk indvirkning på den fyrede. Det kan have en stærk indflydelse på vores tænkning og adfærd. Hvis opfattelsen forbliver negativ, er sandsynligheden for et positivt resultat derfor væsentligt mindre. Derfor kan det være vigtigt at skabe bevidst modvægt med et optimistisk perspektiv, f.eks. med holdningen

 

Når en dør lukker, åbner en anden.

 

For at undgå at blive suget ned af stress og den negativitet, der almindeligvis opleves efter at være fyret, er her syv ting, du bør forsøge at undgå.

1.Undgå panik. Vær særdeles opmærksom på, hvilke tanker du omgiver dig med. Find positive citater som ovenstående. Fordi panik kun gør situationen værre. Du kan ikke foretage gode valg, mens du er i panik og gode muligheder kan gå tabt i panikperioden.

 

  1. Undgå isolering. Et såret dyr står gerne for sig selv for at slikke sine sår, og nogle mennesker vender tilbage til dette instinktive træk, når de er følelsesmæssigt oprørt eller beskadiget. Selv om reaktionen er menneskelig, så begræns handlingen. Selv om du giver dig tid til at reflektere over fortiden og opdager nye retninger for fremtiden, er det vigtigt, at det ikke sker på bekostning af familie, venner og kolleger, som ikke alene kan yde støtte, men også komme med ideer til og fremtidige jobmuligheder gennem deres netværk af venner og kolleger.

 

  1. Undgå at lade negative følelser overvælde dig.Selvom du ikke nødvendigvis skal have negative følelser, er det vigtigt, at du tillader dem at vise sig. Det er meget forståeligt og en sund reaktion. Vrede, bitterhed og tristhed er alle almindelige følelser oplevet efter at være fyret. Registrer at de er der, at du det kan du sagtens forstå på en omsorgsfuld måde. Og lade dem så flyver væk igen som sommerfugle. Følelser er budbringere, som vinden der kommer og går. Beslut dig hellere for at bruge din værdifuld energi på at finde andre muligheder.

 

  1. Undgå et rigidt mindset. Selv om du måske ikke tror, at et midlertidigt job ikke er sliddet værd, hvis pengene mangler, så kan et midlertidigt job være nødvendigt plus. Hvem ved om midlertidige muligheder åbner dørene for permanente.

 

Det er ofte godt at tænke uden for boksen. Vi mennesker er komfortable med det, vi ved og har gjort før. Når en ny mulighed viser sig, så afvej om det vil være godt for dig at vove dig ind i ukendt territorium, selvom det først gør dig nervøs.

Du ved ikke, hvor rejsen kan føre dig hen, medmindre du starter hen ad stien.

 

  1. Undgå “hvad hvis.” Selv om det er et resultat af den utryghed fyringen har startet i dig, så overvej om, “hvad hvis” gør noget godt for dig. For det er umuligt at svare på. Hvis pengene ikke er et problem lige nu, så har du mulighed for at fokusere på nye gode oplevelser såsom relationer, efteruddannelse eller nye aktiviteter. Hvis penge er kritisk, så fokuser på fremtiden ved at udforske andre karrieremuligheder eller en karriereændring. Jobafslutninger kan også give mulighed for at styrke din selvidentitet gennem introspektion.Tag dig tid til at revurdere dine livsmål. Det er en ekstraordinær chance for at åbne døren til næste kapitel i dit liv.

 

  1. Undgå sløvhed og inaktivitet. Det er nemt at blive inaktiv, når du føler dig deprimeret, men modstå det træk. Gør alt for at vedligeholde eller starte en slags træningsprogram eller fysisk aktivitet. Det er også den bedste måde at undgå at stressen tager over. Ikke alene vil dette give mulighed for at distrahere fra negativ tænkning, det har også positive fysiske effekter, og selv om det kan virke kontraintuitivt, øger øvelsen normalt mere energi i en person, som kan være nyttig, når man søger efter nye jobmuligheder.

 

  1. Undgå at gå alene med det. Hvis ingen af disse ideer virker, og negativiteten begynder at blive alt for tidskrævende, og det at åbne for familie eller nære venner er svært, kan det i nogle tilfælde være afgørende at få psykologisk hjælp.

 

For de fleste er fyring en begivenhed i et ellers produktivt liv. At se det som mere end, hvad det er for en kort periode efter at være blevet fyret, kan sabotere dine chancer for at opdage nye muligheder. Du er meget mere end dit arbejde. Hvis du bruger dine lidenskaber til at guide dig og dine styrker for at starte en ny rejse, er der ingen at fortælle, hvor vejen kan føre.

 

[x_blockquote type=”left”]Husk, når en dør lukker, åbner der sig en ny dør. Hvad skal der være inde i det nye rum?[/x_blockquote]

 

Coacher eller leder du dygtige medarbejdere?

Bemærkelsesværdig ledelse

Uhh, man kan godt blive træt af at høre om andres succeshistorier. Alligevel gør det fordi det giver stor værdi, at tage ved lære af andres gode erfaringer. Frem for at spilde år på de samme fejl.

Hør hvad Twitter grundlæggeren Jack Dorsey, siger om hans bemærkelsesværdige ledeslesfilosofi. Hans egentlige værdi er skabt af medarbejderne, der er resultatet af, hvordan han coachede deres talenter. Dorsey’s ledelsesfilosofi er at lede gennem at være en rollemodel for medarbejderne i topkvalitet og optimisme, og det meste er via coaching.

At lede betyder coaching, på samme måde som en sportsholdsleders coaching opfattes.

Værdsat, at du skal være der for dine medarbejdere. Det er nøglen til succes at styrke alles kompetencer, færdigheder og kapacitet. For at beherske lederskab skal du være en ægte partner for alle teammedlemmer.

Sørg for at du støtter dem alle lige og ikke favoriserer nogen over de andre.

Lad dig inspirere af hans ledelsesfilosofi her:

Sæt klare forventninger

For at motivere dine team-medlemmer til at påtage sig deres ansvar og udvikle deres styrker, skal du sætte klare og ambitiøse forventninger. Du skal lytte omhyggeligt til alles ønske og sætte konkrete leverancer. Håndhæv disciplin, der er baseret på stolthed i stillingen.

Ros er mere effektivt end kritik

Tving dig til at være positiv, uanset hvad. Dette er helt klart den sværeste del, men det vil gøre det muligt for dine folk at tro på løsningen. Glem aldrig at anerkende godt arbejde. Hvis forventningerne er opfyldt eller overskredet, udtrykker du din taknemmelighed og roser de detaljer, du finder mest genkendelige.

Vis nysgerrighed

Alt for mange gange lytter vi med manglende opmærksomhed og er utålmodige. Det hæmmer dialogen. Alt for ofte er vi fokuseret på vores egne ting, mens vi snakker med en anden. I stedet vis nysgerrighed og ægte interesse for, hvad andre fortæller dig. Coaching starter altid med at lytte og motivere den anden til at tale frit.

Stil yderligere spørgsmål

Relevante spørgsmål forbedrer ikke kun dialogens kvalitet, men giver dig også en bedre forståelse af individuelle interesser og forventninger. Afspejl hvad der er blevet sagt med nøjagtighed og gentag meningsfulde dele af samtalen for at bekræfte, at du har forstået de vigtigste budskaber.

Opbyg tillid

Ved at stille åbne afsluttede spørgsmål giver du mulighed for en proaktiv udforskning af løsninger. Dette styrker dine team-medlemmer mentalt og viser dem, at du sætter pris på deres mening, erfaring og viden. Dette vil øge deres evne til at turde være ærlige over for dig.

Giv øjeblikkelig, og løbende tilbagemelding

Dette er nøglen til udvikling. Alt for ofte antages tilbagemeldinger som iboende at være kritiske.

Succesfulde ledere giver løbende tilbagemelding og vurderer ikke, men udtrykker snarere positive, klare og relevante forslag til forbedringer. Vær ivrig efter at være ydmyg og udtrykke dig selv så klart som muligt. Misforståelser fører hurtigt til mistillid og defensivitet.

Ved at give den rigtige feedback, sætter klare forventninger og at lytte ivrigt med nysgerrighed, vil du opbygge et tillidsfuldt forhold til dit team, hvor alle føler sig motiverede til at overskride det ordinære.

At vise du værdsætte dine medarbejdere og deres udvikling giver tilfredshed. Den øgede ydeevne, giver din kunde større værdi og booster hele din virksomhed.

 

  1. Disse statements er altså Twittergrundlæggerens, som du kan lade dig inspirere til at bruge.

 

  1. At ændre ens overlevelsesstrategi, kan være vigtigt at få hjælp til. Der er en grund til vi har den

 

12 tips til overlevelse af personlig krise

Håndtering og overlevelse af personlig krise.

Vi kan ikke undgå personlige kriser, men du har mulighed for at gøre den til din livs store og positive ændring, så det bliver en livsstil for dig.

Vores livs rejse handler ikke kun om de destinationer, vi har nået. Vi er rundet af de mennesker, vi møder, de stier vi vælger at følge og de erfaringer vi har lært undervejs.

Enhver krise handler om tab.

Hvordan du håndterer tab, bestemmer hvem du er, og hvem du bliver. Vi forholder os alle forskelligt til tab og krise. Det er sjældent let, ellers vil det ikke være en krise. Og at komme igennem det, ville ikke blive kaldt overlevelse. Det handler om livsledelse, og det er muligt. Og at du er lederen i dig eget liv.

 

Her er 12 Tips til overlevelse af personlig krise

1. Er det en fordel? Ellers undlad at gør det – start med at sige “Nej”

Mange mennesker tror, at livet er en selvopofrelse og lever som om du konstant arbejder med velgørenhed. Men det er dit liv vi snakker om. Start med at sige “nej”. Du behøver ikke sige ja til alt. Påskøn dig selv – din krop, dit liv – som din egen personlige virksomhed, hvor du er administrerende direktør. At sige “nej” er ikke egoistisk. Det er derimod at tage kontrol og styre dit liv.

 

2.  Vær opmærksom på, hvordan du bruger din tid 

Ligesom du ikke ville bruge hele din arbejdsdag på emails eller at kigge YouTube-videoer igennem, bør du heller ikke forsvinden hen i at gøre én. Såsom at ligge på sofaen hele dagen, drikke, ryge, spise / ikke spise. Stå op og få balance, når krisen banker på. Find din balance og forsæt med at vedligeholde den. Noget så enkelt som at gå en tur, kigge ud af vinduet eller lave yoga. Det vigtigste er at, når du begynder at føle dig det mindste stresset, skal du undgå, at stress-følelsen eskalerer.

 

3. Undgå social afhængighed

Nogle hævder, at Facebook og den uendelige strøm af selvfremmende adfærd kan føre til depression. Hvis du finder ud af, at det styrer dig, arbejd da på at finde en balance, frem for at udmelde dig. Sociale medier forsvinder ikke de næste årtier og du vil jo heller ikke gå glip af vigtige sociale informationer. Når du i stedet skaber balance, undgår du at isolere eller ekskludere dig selv. Brug evt. mobilen til at ringe til en rigtig levende stemme. Du ville blive overrasket over, hvor stort det føles at komme væk fra tastaturet og bare trække vejret. Indstil en timer, hvis du kan mærke du har brug for at styre din tid.

 

4. Lav tema-kalender

Får krisen dig til at kollapse så meget, at du stoppe med at gøre de ting som revitaliserer dig, kan det være en hjælp at følge en ’tema’-kalender. Det vil give dig den struktur, du skal overleve på under en personlig krise. Opstil et ugentligt skema for ærinder, så du kun ugentligt skal gøre ting, du ikke er vild med. Fx – mandag til dagligvarebutikken; tirsdag besøg bedstemor; onsdage gå på biblioteket, torsdage må du få en brownie, fredage betale regninger. Gør alt hvad du kan for at støtte dig selv i at have et dagligt anker. Illustrerer det på vægkalender, evt. collage eller brug en online version med påmindelser. Støt dig selv, som du ville støtte dit voksne barn, der var ramt af krise.

Tænk på, at de kun virker ikke, hvis du udfører dem. Ret simpelt.

 

5. Nedskriv dine mål
Vores mål er ikke det samme som drømme – mål skal være fuldt opnåelige, men ikke så lette, at du ikke behøver at arbejde hårdt for at nå dem. Det er det arbejde, der gør dem umagen værd – præstationen er alt. Der er mange ting jeg kun har opnået fordi jeg har et mål, ellers havde jeg bare ladet mig styre af en umiddelbar tilstand. Skrive dem ned, det tvinger dig til at give dem ord og ord give dine mål magt. Ved at give dine mål magt, er du i stand til at se potentialet, når et mål er opnået. Planlæg dem – find ud af hvad du skal gøre for at opnå dem og sig: “Wow, jeg klarede det.” Gør hvad der skal gøres for at nå dit mål.

 

6. Læg din mobil væk
Ofte skaber mobilen drama for os end vi har brug for. Ligesom det er nemt at blive afhængig af sociale medier. Du behøver ikke være tilsluttet alle, hver dag. I hvert fald ikke efter arbejdet. Lettelsen vil forvirre dig. Du vil huske, hvordan det var at have samtaler, mens du kigger på andres ansigt. Nyd stilheden. Du kan endda finde den fred, du har brug for til at tænke, til at genvinde din vilje til at overleve. Eller bare for at undgå stress.

Hvad med en gåtur uden at tage telefonen med dig. Det giver fred og er et perfekt pusterum. Måske dit favorit tip, og den, der er sværest at opnå. Interessant, om det også virker godt for dig.

 

7. Planlæg det meste inden klokken 14.00
Du vil blive overrasket over, hvor meget du kan få gjort, hvis du planlægger dine gøremål før frokost, før dagen ’har taget dig’. Undgå at planlægge møder eller aftaler sent på dagen. Ofte er det en misforståelse, at vi tror eftermiddag er vores primære tid. Vi er ofte træge og måske endda deprimeret efter frokost, endnu mere, hvis du springer over frokost eller arbejder igennem det. Vores organer og sind er bedst, når de er fuldt udhvilede, ikke når de er blevet slået ned i løbet af dagen. Undgå så meget som muligt at være hjemmefra om aftenen. Overvej den gave du giver til dig selv – at din fridag faktisk er fri, fra tid til anden. Du har brug for at genoplade og revitalisere. Gid det dig selv.

 

8. Tale venligt

At tale godt med nogen kan betyde al verden for dem – det er aldrig til at vide. Nu handler det om dig – det handler om at komme igennem din krise. At tale godt om og med andre blødgør dit eget indre og din ydre skal. Den som vi især bygger, når vi vil beskytte os selv. Jeg har i årenes oplevet at venlighed kommer ti fold tilbage og kan være lige den redning du har brug for, for at komme igennem dagen.

 

9. Hold ‘ferie’

At tage en pause, en reel pause fra din dagligdag, er gavnlig for din mentale og fysiske sundhed. Du behøver ikke tage til et eksotisk sted langt væk. Du kan vælge at blive hjemme og gennemføre et enkelt og vitaliserende projekt. Det kan være at anlægge en blomsterhave, på altanen eller i din vindueskarm. Det kan være en hel væg, fyldt med billeder af dit yndlingssymbol, solen, havet eller sommerfugle. En ung pige med angst havde så meget præstationsangst, hun kunne besvime. Når hun erindrede sig sit sommerfuglebillede derhjemme, beroligede det hende så meget at hun kunne gennemføre en fremlæggelse. Det at skabe gode, sjove og nye minder, er noget du kan kigge på når du har brug for at revitalisere dig.

 

10. Pas på dig selv, før du tager vare på andre
Det er meget svært for mange af os at prioritere os selv først. Det er afgørende at du først tager din iltmaske på. Hvis du ikke tager vare på dig, hvem vil? Når en krise vækker dig, eller falder ned i dit skød, vil du være bedre til at tackle det, hvis du tager dig af dig selv. Du kan ikke fuldt ud give til andre, hvis du ikke har taget vare på dig selv.

 

11. Frigiv angst
Gør noget, der hjælper dig med at frigøre angst, før den begynder at køre med dig. Det kan være at skrive hver dag. For mange er det den største enkle ting de har gjort både for det personlige velbefindende og for karrieren. Du vil finde ud af meget om dig selv ved at skrive og forfølge bestemte tankegange. Du kan også tagen en anden ting op, der hjælper dig med at blive bedre til at fokusere. Fx en ny færdighed som power walking, yoga eller kajakroning. Vælg en aktivitet, der får dig til at fokusere grundigt og hjælper dig med at give slip på spændinger og begyndende angst. Sørg for at du får nok søvn.

 

12. Skab din vision

Dette er et lille trick flere efterfølgende har implementeret i deres liv, som oprindelig skulle hjælpe dem ud af en stor personlig krise. Det kan være en skilsmisse, fyring eller erkendelse af en barsk fortid, vi ikke på forhånd ved, hvordan vi skal klare os igennem. Lav din historie, dit visionboard, eller script om, hvad fremtiden vil bringe, en måde at forestille dig det, du drømmer om vil ske. Beslut hvad hovedpersonen i dit liv skal opnå. Det kan være et eksamensbevis i hånden. Uanset hvad der sker i historien så forsæt med at se dig selv stå med diplomet i hånden. Selv om det tager flere år, så forsæt med at realisere det, du drømmer om.  

 

Livet er en afbalanceringslov
Du står på hovedet, Du leverer og du opofrer dig. Det handler om at opnå balancen, så du kan afbalancere gevinsten. Uanset hvad du gør, er den bedste afstressning at huske at leve, elske og grine så meget som muligt.

 

Hvorfor gå at have det dårligt i flere år, når du allerede nu kan arbejde dig ud af krisen?

 

Forstå budskabet og kom ud af angst

”Hjæææælp!”

Angst og frygt er magtfulde følelser. Derfor enten hader vi dem, eller lader os styre af dem, så de forhindrer os i at følge vore drømme.

  1. Hvem kan lide følelsen af, at jorden brænder under os
  2. og synes det er skønt at være styret af en stærk trang til at flygte,
  3. eller rødme med trykken for brystet, ved tanken om at vi skal tale til en stor forsamling.

Hvad er forskellen på frygt og angst

Angst er et ord, vi bruger til nogle typer frygt. Angst har normalt noget med ’ved tanken om at…’ at gøre. Det kan være tanken om en trussel eller noget, der går galt i fremtiden, snarere end noget der sker lige nu.

 

Er du bange i mere end få sekunder?

Angst varer normalt kun i kort tid. Derefter vil tilstanden passere. Problemet opstår hvis det forsætter og du sidder fast i angsten. I nogle tilfælde kan den overtage dit liv og påvirke din evne til at spise, sove, koncentrere, rejse, nyde livet eller endda forlade huset. Dette kan holde dig tilbage fra at gøre ting, du vil, eller skal gøre, og det påvirker også dit helbred.

 

Hvordan kan du komme ud af angsten

Frygt skaber stærke signaler om at reagere, og da det er et instinkt vi har, er vi nødt til at håndtere det. Det vi frygter ude i fremtiden, er definition på angst. Derfor kan nedenstående tilgange hjælpe.

 

  1. Hvad gør dig bange?

Masser af ting kan gøre én bange. Mekanismen ’at være bange’ fx for brande, skal hjælpe dig med at komme i sikkerhed. Ligesom frygt kan få dig til at forsøge at gøre det godt, så du ikke mislykkes. Omvendt kan det også forhindre dig i at præstere godt, hvis følelsen er for stærk.

Bare det at vide, hvad der gør dig bange og hvorfor, kan være det første skridt til at sortere i frygt.

 

Hvordan ved du angsten er på vej?

Ordet ‘angst’ har tendens til at blive brugt til at beskrive bekymring, eller når frygt er nagende og vedvarer over tid. Angst er et ord, der ofte bruges af sundhedspersonale, når de beskriver vedvarende frygt. De måder, du føler, når du er bange og angst, er meget ens, da de grundlæggende følelser er de samme. Når du føler dig bange eller seriøst ængstelig, arbejder dit sind og krop meget hurtigt.

 

Her de typiske fysiske reaktioner på angst:  

  • Dit hjerte slår meget hurtigt – måske føles det uregelmæssigt
  • Du trækker vejret meget hurtigt
  • Dine muskler føler sig svage
  • Du sveder meget
  • Din maveknude eller din tarm føler sig løs
  • Det er svært at koncentrere dig om noget andet
  • Du føler dig svimmel
  • Du føler dig frossen til stedet
  • Du kan ikke spise
  • Du har varme og kolde sved
  • Du får en tør mund
  • Du får meget spændte muskler

Ovenstående opstår, fordi din krop, forbereder dig på en nødsituation, så du hurtigt får blodgennemstrømning til musklerne, øger blodsukkeret og giver dig den mentale evne til at fokusere på det, som din krop opfatter som en trussel.

 

De psykiske følgepåvirkning af angst

Angst på længere sigt kan give en mere voldsom følelse af frygt, og du kan blive irritabel, have problemer med at sove, udvikle hovedpine eller have problemer med at komme videre med arbejde og planlægning for fremtid; du har måske problemer med at have sex og kan miste selvtillid.

 

  1. Hvordan kan du hjælpe dig selv?

Frygt kan være en én gangs følelse, når du står over for noget ukendt. Men det kan også være et dagligvarende, langvarigt problem – selvom du ikke kan sætte fingeren på hvorfor. Nogle mennesker føler en konstant følelse af angst hele tiden uden nogen særlig udløser.

Der er masser af udløsere af frygt i hverdagen. Derfor er det afgørende, du ved hvordan du beroliger dig selv og får ro på nervesystemet, at krokodillen lukker sit gab og forsvinder.

Du kan forebygge, ved få kontrol over de situationer, der skræmmer dig. Fx blive til ’festen’ i kortere tid, sørge for at være i kontakt med de mennesker der har en beroligende virkning på dig. Tillade dig selv følelsen, men lyt til beskeden om at frygt er nærværende, så du gør, hvad du kan for at minimere den.

Timingen er afgørende. Det er ikke realistisk tidspunkt at analysere når angsten er nærværende: ”Gad vid hvorfor løven er lige ved at springe på mig?”

 

  1. Slap af

Lær afslapnings teknikker, der kan hjælpe dig med at øge din mentale og fysiske følelser af tryghed – se Youtube Eller forestil dig et afslappende sted. Du kan også prøve at lære ting som yoga, meditation, massage eller mindfulness

 

  1. Spis dig til indre ro

Spis masser af frugt og grøntsager, og undgå for meget sukker, da højt blodsukker kan give ængstelige følelser. Forsøg at undgå at drikke for meget kaffe, da koffein kan øge angstniveauet. Grunden til at alkohol skal undgås er, at eftervirkningerne af alkohol kan få dig til at føle dig endnu mere bange eller ængstelig.

 

  1. Undgå at gå med angst for længe

Sørg for at lære, hvordan du styrer din frygt og reducerer din angst.

Angstproblemer har tendens til at stige, hvis det bliver et gentaget mønster

 

Hvordan ved du, om du har brug for hjælp?

Frygt og angst kan påvirke os alle nu og da. Det er først, når det er alvorligt og langvarigt, at lægerne klassificerer det som et psykisk problem. Hvis du føler dig ængstelig hele tiden i flere uger, eller hvis det føles som om din frygt overtager dit liv, er det en god ide at spørge om hjælp.

 

Flere er kommet ud af angstens klør via min angstpakke på 5 gange.

Ring 27 48 04 26 og hør nærmere.

 

P.S Kom ud af angst i tide, så angsten guider dig i stedet for at den styrer dit liv.