Ung og angst. Løsningen? – “Nyt-Mønster-Strategien”

Enig. Mange unge døjer med angst og piger med angst har ofte et perfekthedssyndrom. Jeg har dog endnu til gode, at når vi kradser lidt i lakken, at det er her hunden ligger begravet.

Undersøgelser viser at et vigtigt træk ved de perfektionistiske børn er, at de er “følelsesmæssigt investeret i ikke at begå fejl.” Det er ligegyldigt, hvor vanskelige eksamenerne er. Dem med høj perfektionisme forventer altid, at det vil gå dårligere, selvom de klarer sig godt i testene.

Til evig debat: Er jeg god nok?

Så hvordan hjælper vi de unge med angst? Ofte er de i tvivl om de er gode nok. De perfektionistiske børn, er fanget i en ond cirkel, som de ikke kan komme ud af? Angsten er blot symptomet. Denne psykiske belastning er i sig selv alvorlig, når de konstant frygter ikke at kunne lykkes. Det gør dem kun mere ængstelige, sårbare, angste og eksamener bliver til et sandt helvede. Og på et tidspunkt bliver det for meget.

Lad os kradse lidt i lakken

Lad os starte med en ’gad-vide-tese’. Først og fremmest forestil dig et barn, der i forvejen oplever sig elsket og grundlæggende god nok, fordi dets behov bliver opfyldt. Meget ofte af den årsag er et godt relations-mønster allerede opbygget. Ud fra dette kommer jeg med tesen…

Gad vide om det barn tænker, at det er vigtigt at være perfekt?

Jeg er ‘God nok’, når jeg oplever mig mødt

Min erfaring er, at de unge meget hurtigt får det bedre – ofte omkring 5 sessioner – når de oplever en relation, hvor der er plads til dem og hvor de bliver set. Altså noget af det, jeg definerer som en god relation.

Deres reaktioner, når deres oplevelser ikke bliver benægtet, bortforklaret eller… ”Du skal bare… ” er noget af det stærkeste at mærke.

Når relationen er tryg

Mange unge fortæller mig, hvor påvirket de er, hvis forældrene har en usund relation. Der er drengen, der tvivler på om han er accepteret i de forskellige sammenhænge. Fordi bedsteforældrene ikke synes om mor og far er fraværende i relationen til ham. Der er pigen, hvor mor har alt for kort lunte og ’slår’ datteren med negative bemærkning. Der er pigen, der har behov for mere mor-tid, men samtidig kan se, at mor er overbebyrdet. Gæt, hvad den pige ofte gør?

Hun sørger for, at mor har mere tid. Hun påtager sig et helt familie ansvar. Des yngre des værre. For hun har ikke de rette kompetencer. Mange gange viser presset sig først i gymnasiet. Selv i skolen, i gruppearbejdet og det sociale bruger hun samme livsnødvendige mønster. Det mønster der blev dannet, da hun savnede den nødvendige og kærlige relation.

Dét, som det hele startede med

var

Savnet af mor og andre ansvarlige voksne.

Det er aldrig for sent at om-lakere

Selv om der har samlet sig rust under overfladen og der er skabt mange dårlige vaner, er det en fantastisk evne vi mennesker har, at vi kan ændre på fastgroede negative mønstre.

Selv om vi ikke bare lige kan ændre et fastgroet familiemønster, så viser det sig ofte, at den unges vej ud af angsten også bliver familiens rejse mod større sammenhold, nærvær og mod til at vise kærlighed i familien.

Advarsel

Har den unge haft angst i mere end ½ år. Sørg for at den unge får den rette hjælp og forsæt indtil det sker. Forsæt, og forsæt, og forsæt. Ind til den rette hjælp er fundet! Hvad jeg ikke har hørt af forarmede historier, der ender ud i diagnoser, indlæggelser, stærk indskrænket fremtid… det skal du undgå.

Angst er uro der skal lyttes til. Gør den til familiens ressource frem for familiens handicap.

Lad den i stedet være hele familiens nye mulighed for et bedre fællesskab.

 

Et stort fravær er en alarmklokke der burde give genlyd i omgivelserne. Det er min påstand at mange diagnoser kan undgås og sengen er blevet den eneste løsning, begynder lige så stille at folde vingerne ud igen, når de bliver mødt.

Relationen er GUD

Nej vi sidder ikke og snakker en masse. Når den unge kommer hos mig er det snarere hvordan det er at være i relationen, der er aktuel. Ofte har den unge brug for at fortælle, hvordan det opleves at være dem. På den måde finder vi ud af, hvor det er ’kæden hopper af’. Der går lige så meget tid med at støtte dem i at være i kontakt med sig selv. Også når de er i en relation.

Her finde de langsom ud af, at det perfekthedsmønster de har fået skabt egentlig handler mere om overlevelse.

 

Terapi… hvad nu hvis det ikke virker?

”Jeg har været så bange for at starte i terapi. Tænk nu, hvis det ikke virker?” Når en ny klient antyder dette ved jeg, at her skal jeg virkelig lytte… og undersøge.

Selvfølgelig kan jeg godt svare med: ”Ja, det er der mange der siger. Så, du er ikke alene.” Eller: ”Lad os undersøge, hvad der aktiverer så meget frygt, at du i årtier ikke har kunnet tage imod den fornødne hjælp?”

Hvis du i mange år har arbejdet med tanken om terapi og om det virker, så kan du her få nogle pejlemærker på, hvad terapi kan.

ER FORTIDEN IKKE SLUT?

Mange indleder med: ”Jeg gider ikke snakke om barndommen.” Det støtter jeg altid op om. Hvis det ikke giver mening, er det jo bare spild af tid.

Min erfaring har lært mig, at det er vigtigt at være skarp på, balancen mellem at lytte og undersøge. Eksempelvis den indledende sætning, viser ofte, at der ligger en dybere smerte, der omhandler grundlæggende svigt. Skal terapien virkelig hjælpe og være effektiv nok, så kan det være vigtigt at kigge på, det grundlæggende mønster om at have tillid til andre. Her kan det være personen første fase i livet der er underudviklet, og som konstant hæmmer personens håndtering af livets udfordringer. Derfor er det mere korrekt at sige, at når vi i vores personlighed ikke har fået lagt fortiden bag os, forsætter den med at blokere.

TILID ER ALT

Forestil dig en god ven, der har gået med en stor hemmelighed i flere årtier. Først nu er han klar til at dele den med dig og siger: ”Der er noget, jeg er nødt til at fortælle dig…” Når vi hører en betroelse af den art, lytter hver en fiber af kroppen.

Det samme sker, når bemærkningen kommer…”Tænk nu hvis det ikke virker.” I stedet for at slå det hen ved jeg, at en bemærkning som denne er hele forudsætningen for om klienten tør tro på, at her er en jeg kan have tillid til. For hvem har lyst til at gentage en lidelsesfuld. fortid. Tillid fungerer her som en afprøvning af: ”Er det ok at forsætte her?”

DEN BARSKE SANDHED BAG UDTALELSEN

Det har vist sig gang på gang at bag en bemærkning af den art, er der ofte tilknyttet så megen sorg og frygt for at blive svigtet igen, at det er for farligt at risikere noget.

Mange har fundet frem til at de er hypersensitive (som det udviklingstraume det er) og har i stedet brugt en masse kræfter på at beskytte sig selv for det ene og andet. Når de i stedet, får ro på nervesystemet og grænsesætningen, behøver de ikke trækker sig så meget væk fra livet. Sørg for at du føler dig mødt og forstået af behandleren, så er du godt på vej.

FRYGTER DU OGSÅ TERAPI?

Selv om du ikke har en lige så dyb smerte, er tillid stadig et fælles behov for alle mennesker. Den er afgørende i terapi.

Selvfølgelig skal du opleve, at det er sikkert og trygt at hengive dig til den hjælp du har brug for og det gør tillid

Du behøver ikke vente mere

Det bedste du kan gøre er at søge hjælp. Det kan være fra dine omgivelser, eller ofte endnu bedre en dygtig behandler.

God rejse mod det liv, du altid har drømt om er din virkelighed

Kærligst Liv

 

 

Hvad en klient ville ønske, at nogen havde fortalt om, hvordan terapi rent faktisk fungerer

Klienten fortæller…”Da jeg første gang kørte hen til en terapisession, anede jeg ikke, hvordan oplevelsen ville være. De eneste billeder, jeg havde, var fra film, men de skildrer ikke egentlig terapi. Jeg var skeptisk, bekymret for at det ville være spild af tid og penge.” Sagt af klient Oliver .

Som terapeut, efter mange års snak med klienter, lærte jeg, at mange mennesker, der overvejer terapi, har det på samme måde, før de træffer beslutningen. Terapi opleves forskellig for alle. Oliver forsætter…”Mange går med myter og misforståelser, der ikke er sande. Det var lige ved at forhindre mig i alle fordelene.” Han gik i terapi pga depression. For at bryde denne stigmabarriere vil jeg dele med dig hvad terapi egentlig går ud på. Så du lærer sandheden om terapi at kende.

FREMSKRIDT SKER OFTE GRADVIST

Ofte ser vi på film store scener, hvor terapeuten fortæller “Det er ikke din skyld”. Klienten bryder sammen og græder for første gang. For derefter at vende om på livet og øjeblikkeligt overvinde tilknytningsforstyrrelse, angst, stress eller depression. Det sker ind i mellem, men det er ikke normen. Terapi er nærmere en række mindre gennembrud. Frem for store Aha-øjeblikke, hvor du overvinder dine problemer med jubel Nogen oplever øjeblikke i terapien med stor erkendelse og katarsis, uden umiddelbart at ændre adfærd. Andre ændrer straks adfærd og overbevisning til det punkt, hvor det ikke længere er et problem. Medens andre igen synes de må arbejde på det uden for terapien og genoverveje problemet i min næste session.

TERAPI ‘REPARERER’ DIG IKKE, FORDI DU er IKKE ØDELAGT

Dette er et af de områder, hvor terapi og medicinsk adskiller sig fra hinanden. Med medicinsk behandling er det bedste resultat en kur, hvor du udrydder sygdommen og sikrer, at den ikke vender tilbage. I terapi er dette ikke muligt, fordi psykiske sygdomme, negative overbevisninger og utilpasset adfærd ikke er sygdomme. Terapi hjælper klienter med at afdække styrker og lære nye færdigheder, der giver dem mulighed for at håndtere de udfordringer, der opstår i livet. En vellykket terapioplevelse betyder ikke, at en klient er helbredt, det betyder, at personen har de indre og ydre ressourcer til at håndtere livets op- og nedture.

DER ER IKKE ALTID EN SOFA, OG FOLK SIDDER OP

Det er fortid fra psykoanalyse og Freuds indflydelse på psykologi, at terapeuter insisterede på, at patienterne lagde sig på en sofa og kiggede væk fra dem, fordi de mente, at det gjorde patienten mere åben. Det ved man i dag gør det vanskeligere at knytte bånd til terapeuten, ligesom der anvendes andre metoder end psykoanalysen i dag.

HVAD SKER DER UNDER BEHANDLINGEN?

Terapisessioner kan ses som problemløsende workshops. Ved hver session analyserer en diskussion med din terapeut, hvor du arbejdet med dit problem. Husk, at terapi er en trinvis proces, der sker med progression. Hver terapisession fungerer som et skridt i din fremgang. Under behandlingen kan du tale om alt, hvad du tænker på, og din terapeut vil lytte. Du kan tale åbent og sårbart om dig selv; dine samtaler med din terapeut er fortrolige. TERAPEUTER GØR MERE END AT LYTTE Klichéen “blank skærm”, hvor terapeuter knap nok interagerer med klienter, er endnu en rest fra psykoterapiens tidlige dage. “Terapi er en interaktiv proces, fordi det er et forhold,” Den gode terapeut vil spejle dig og spørge ind, så du lærer at forholde dig til hele dig selv som person. Både tanker, følelser og sansninger. Det kan være hovedpine, mavepine eller stærk hjertebanken, som fortæller hvordan det specifikke emne påvirker dig.

TERAPEUTER FORTÆLLER DIG IKKE, HVAD DU SKAL GØRE

Terapeuter er anderledes end trænere. De guider dig til løsninger, de mener er bedst, men vil ikke direkte foreslå ting. Det er op til klienten at anvende, hvad de lærer under sessioner.

TERAPI BEHØVER IKKE AT HANDLE OM DIN BARNDOM

Når vi taler om Freud, har hans indflydelse fået potentielle patienter til at bekymre sig om, at deres terapeuter unødigt vil forbinde alt til deres barndom og besættelse af sex og grave efter ubevidste problemer, der ikke eksisterer. Du skal muligvis tale om din barndom, hvis det er relevant, men det vil langt fra være det eneste, du diskuterer. Borte er Freuds dage og fokus på ubevidste faktorer.

TERAPI ER IKKE LET

Mange nyder terapien og de muligheder det giver for at dele konfliktstof, de aldrig har talt med andre om. Det er ikke det samme som det altid er let at gøre fremskridt. Det kan være svært at udfordre negative overbevisninger, der føltes lige så dybe som din marv, ting som du har holdt fast ved i næsten et årti. Til tider kan de virke umuligt at ændre. Når du kommer frem til en overbevisning om, hvad der er bedst for dig, vil det oftest føles let at ændre.

TERAPI BEHØVER IKKE AT VARE RESTEN AF DIT LIV

Folk forpligter sig sjældent til terapi, endnu sjældnere indtil de dør. Der er ikke noget galt med at fortsætte behandlingen resten af dit liv, men du behøver ikke. Terapeuten skal gerne fortælle dig, hvis du ikke har brug for terapi længere. Fordi du har gjort nok fremskridt til permanent at forlade behandlingen. Jeg arbejder altid med klinetnes mål og hvis de ikke har sat sig nye mål så kan behandlingen slutte.

ONLINE TERAPI ER LIGE SÅ EFFEKTIV

Det er først efter covid-19 at der er sket en stor udbredelse af onlineterapi. Nogen veksler mellem online- og klinikterapi. Mange fortæller, at de ville ønske, at de var begyndt på onlineterapi tidligere. Ofte kommer det i stand, fordi der opstår en akut fraværssituation. For ikke at miste pengene siger de ja til mit tilbud om en onlinesession, hvor de befinder sig, dette kan også foregå over mobil. De fleste plejer så at blive hængende i online terapi Det kan være pga. familien, eller fordi det er svært at overbevise chefen om lov til at holde fri fra arbejde for at gå til terapisessioner. Med online terapi er tidsplanen mere fleksibel, og du behøver ikke at holde fri fra arbejde.

EN MANDLIG ELLER KVINDELIG TERAPEUT GØR INGEN FORSKEL

Det er OK at have en kønspræference for din terapeut, men tro ikke, at det at vælge en terapeut af samme køn vil forbedre kvaliteten af dine sessioner væsentligt. Køn vil sandsynligvis heller ikke ændre måden, en terapeut behandler dig på. Da Oliver ledte efter en terapeut, var han bange for at vælge en kvinde. Han troede, at kvindelig terapeut ville være lige så kvalificeret og effektiv, men var bekymret for, at hun ville dømme ham. Når han fortalte, om at sove med kvinder eller ved politisk ukorrekt sprog. Nu hvor han har haft flere kvindelige terapeuter, ved han, at bekymringerne var ubegrundede. Mand eller kvinde, terapeuter dømmer dig ikke. De vil have dig til at føle dig fri til at være dig selv og sige, hvad du tænker på.

TERAPEUTER ER IKKE TANKELÆSERE

Nogle potentielle klienter bekymrer terapeuter vil forudsige, hvad de tænker eller nedbryde deres problemer i en demonstration af analytisk dygtighed i Sherlock Holmes-stil. Husk, gode terapeuter vil gerne hjælpe dig. Du er ikke et eksemplar for dem. Du er en klient, en, de holder af.

TERAPEUTER KAN ikke ORDINERE MEDICIN

Vær ikke bekymret for at smide ind med en pille -skubber. Kun læger og psykiatere kan lovligt ordinere medicin såsom antidepressiva

FORSTÅELSE ER DET FØRSTE SKRIDT TIL ET BEDRE LIV

Da Oliver forstod, hvordan terapi fungerede, og hvordan han kunne udnytte det, ændrede det hans liv og verden. Efter en lammende episode af depression, hvor han ikke sov i fire dage hjalp terapien ham med at blive på arbejdet. Ændre på symptomerne og udvikle overbevisninger, der forbedrede mit sociale og romantiske liv.

Fordi han ikke havde læst noget som det her, måtte pårørende presse ham.

 

Medicin mod Angst? – eller 3 grundregler.

Om du skal tage medicin mod angst er et stort spørgsmål, fordi det ikke kun afhjælper mod graden af uro. Det er min erfaring, at de fleste ønsker at undgå at få medicin. Derfor vil jeg dele nogle guidelines med dig

Jeg kender selv til angst. Havde jeg fået medicin dengang, havde jeg aldrig fundet ud at, hvad der skulle til for at gøre mit liv så rigt som det er blevet nu.

Uanset hvilet navn angsten har handler det om uro. Det kan være du lider af panikangst, præstationsangst, social angst, generaliseret angst eller endda svinger mellem angst og depression

Når hjælpen forveksles med magi

Problemet er, at hvis du har døjet med angst i mange år uden at få det bedre, vil lægen typisk til sidst sige: ”Nu er der nok ikke andet at gøre end, at du får medicin.” og du tænker det samme. For angsten er jo ikke forsvundet, og hvor er det hårdt.

Det beskæmmende er, at hjælpen mod angst er forvekslet med et håb om, at hvad der forårsager angst er forsvundet. Det svarer til en magisk tilgang

Pejlemærker mod et svar på, om medicin er løsningen eller ej, vil jeg foreslå du først besvare de 3 nedenstående grundregler. Kan du ikke besvare ja til dem alle 3, vil jeg anbefale dig at afprøve god og effektiv hjælp mod angst. Dvs. at du ikke kun analyserer angsten, men også får adskilt dig fra, hvad der har forårsaget angst.

#1 JEG VED HVAD DER SKABER URO

Ind til videre har alle mine tidligere angst-klienter – hvis de ikke i forvejen er på medicin – fået det bedre.

Årsagen?

De finder frem til, hvad der aktiverer konstant uro.

Der er meget der kan skabe uro. Det kan være ikke at føle sig god nok, have et for stort ansvar eller evige uløste dilemmaer der skaber uro. Hvis ikke det er et uforløst traume der ubevidst aktiveres, navligt i stressede perioder.

Uro skaber angst

Et dilemma kan omhandle: Du har lyst til at leve livet på din måde, men fordi du ikke har fået adskilt dig fra andre, vil det betyde (for) meget, hvad andre mener. Mange oplever at et styrket selvværd har stor betydning. Fordi den evig uro over at tænke og vurdere, hvad andre synes om dig, ikke har samme betydning. Det er svært at leve det liv du gerne vil, hvis du bruger energien på, hvad andre mon synes. Det afgørende er, hvis du ikke ved, hvad der skaber uro, at du begynder at finde ud af dette. Det kan medicin ikke. Den kan berolige dig.

#2 JEG VED HVORDAN JEG FOREBYGGER

Der er forskellige måder at forebygge på. Den nemmeste måde er at undgå, hvad der skræmmer dig. Såsom af aflyse den fest der skaber uro, glemme en vanskelig aftale eller blive hjemme på sofaen. Hvis det blot skubber problemet fremad bliver snebolden kun større.

Derfor er det afgørende du foretager dig noget, der mere grundlæggende beroliger dig, så du nemmere kan opsøge situationer, der lindrer eller udføre de ‘ubehagelige’ ting der skal gøres.

#3 JEG VED HVORDAN JEG HURTIGT BEROLIGER MIG SELV

Når angsten er i udbrud, er det rigtig svært at udholde det bankende hjerte, maven eller halsen der snører sig sammen, åndedrætsproblemer m.m.. Det er ikke så mærkeligt, når din krop er i alarmberedskab. Derfor er det godt at kende til teknikker der beroliger og afstresser. Afprøv, hvad der hjælper dig. Det kan være noget så enkelt og effektivt som at gå en tur. Hvis det føles som en uovervindelig ting, så opsøg hjælp.

Har du svaret ‘Ja’ til de ovenstående 3?

Hvis du har svaret ja til ovenstående, har jeg svært ved at forestille mig, at du har så voldsom, at du har brug for medicin. I stedet vil jeg anbefale, at du bruger angsten som din skjulte gave.

Pak den op. Vigtigt! At de sker kontrolleret. Ingen kan ene håndtere en helt hær.

Undersøg, hvad den forsøger at fortælle dig og skab den fornødne forandring.

Husk! Hvis du kun ser løven i øjnene, når du er ubeskyttet er den alt for farligt. Og så kan medicinen opleves som en sidste udvej.

Giv dig i stedet lov til være løbende ’beskyttet’, ved at leve efter de 3 grundregler.

God rejse ud i friheden.

 

 

 

Stress kan også være et traume

For et par måneder siden var jeg udsat for en bilulykke. Jeg gik derfra uskadt, men som traume-terapeut vidste jeg, at det var afgørende mit fokus var på at forebygge.

Især fordi stress og traumer påvirker det fysiske og følelsesmæssige velvære. Det kan mange hundrede tusinde, omkring  2% danskere, skrive under på.

Forskel mellem stress og traumer

Det er svært med nøjagtig information om forekomsten af stress og traumer og tilhørende påvirkninger på grund af de komplekse hændelser og variation i individuelle reaktioner.

Ifølge Gomes 2014 er ‘Trauma en oplevelse af ekstrem stress eller chok, der på et tidspunkt var en del af livet’. Traumatiske hændelser er ofte livstruende og omfatter begivenheder som naturkatastrofer, ulykker med motorkøretøjer, en nær’s sygdom, barndomstraumer, seksuelle overgreb. Stress er en reaktion på mindre dramatiske og faktiske livshændelser såsom tab af job, eksamener, deadlines, økonomi eller skilsmisse fra en ægtefælle. Selvom stress ikke altid er skadeligt, er traumer næsten altid.

Hvad er stress?

Stress er en fysisk, mental eller følelsesmæssig faktor, der forårsager kropslig eller mental spænding’. Stress kan være ekstern – fra miljøet, psykologiske eller sociale situationer – eller interne – sygdom eller fra en medicinsk procedure. Stress kan starte en tilbagevendende “kamp eller flugt” reaktion.

Undgå langvarig stress

Kontinuerlig stress uden lindring kan føre til fysiske symptomer som hovedpine, tab af appetit, øget blodtryk, brystsmerter, seksuel dysfunktion og problemer med at sove. Stress kan også forårsage eller påvirke en lang række fysiske helbredstilstande .

Hvad er traume?

Traume direkte oversat betyder, psykisk sår. Det opstår af enhver begivenhed, der indebærer udsættelse for faktisk eller truet død, alvorlig personskade eller seksuel vold kan have en traumatisk karakter. De fleste mennesker vil gennemgå mindst 1 traumatisk hændelse i deres liv, men ikke alle vil reagere på samme måde. De mest almindelige traumatiske hændelser er: • oplever en uventet død af en nær elsket en • vidne til en person kritisk såret eller dræbt, eller finde et lig • befinder sig i en livstruende bilulykke.

Forebyg efter særlig belastning

Som jeg indledte med var jeg udsat for en bilulykke for et par måneder siden. Eftersom jeg i forvejen hjælper mennesker med at komme ud af traumer, brugte jeg et par måneder på at forebygge. Især ville jeg undgå piskesmæld, Psykisk handlede det om sikre mig, min krop var klar over at ulykken var ovre, så kroppen igen faldt til ro. Mine behandlinger har været fra osteopati, fysioterapi og traume terapi. Det viste sig at jeg havde et medfølgende barndomstraume, som havde forårsaget stress visse perioder i mit liv. Nu fik jeg i stedet mulighed for at opløse dem.

Reducer følgevirkningerne

Eftersom jeg bevidst har reduceret følgevirkningerne, har dette medført, at jeg i stedet har fået fokus på taknemmeligheden for livet. I stedet er oplevelser blevet en ny ressource.

Ellers kan de traumatiske skader og andre traumatiske hændelser spille en uhensigtsmæssig stor rolle. Den primære forebyggelse af akutte stressforstyrrelser og PTSD er afgørende.

Primær forebyggelse

Primær forebyggelse – at gribe ind, før der opstår helbredseffekter gennem foranstaltninger såsom ændring af risikabel adfærd (dårlige spisevaner, alkohol- eller tobaksbrug) og forbud mod stoffer, der vides at være forbundet med en sygdom eller sundhedstilstand.

Sekundær forebyggelse

Den Sekundær forebyggelse omfatter målrettede interventioner for personer med størst risiko for at udvikle PTSD efter traumer, angst, herunder dem med allerede eksisterende psykiatriske lidelser, en familiehistorie med lidelser og/eller barndomstraume. Mennesker påvirkes negativt af stress, når de ikke har udviklet et stabilt sæt strategier til at håndtere stressfaktorer.

Lær at stresshåndtere

Stresshåndtering anerkendes som en effektiv behandlingsmetode og kan være psykologiske og afslapningsmetoder, herunder meditation og yoga og vedtagelse af en sund livsstil inklusiv motion. Er du det mindste i tvivl, som jeg var, så søg hellere hjælp for at få en afklaring af din egen tilstand.

Jeg ønsker dig det bedst tænkelige liv

 

Angst? Hun gjorde jo bare, hvad hun havde lært…

Det var kommet så vidt, at hun var begyndt at sygemelde sig. Hvad hun mente var startet som ’en lille ting’ havde udviklet sig til angst i hende. Det var så voldsomt, at hun bare havde lyst til at blive liggende i sengen. Lad os kalde hende Julie. Hun fik i løbet af kort tid forandret et årelangt problem til selvindsigt. Denne brugte hun til at være på forkant fremover over. Den er så enkel, at hun blot bruger nedenstående tilgange.

#1 – LYT TIL DIG SELV

Anerkend det, hvis der er noget der går dig på. Noget som starter tankemylder og kører i ring. For det betyder,  at det er et problem for dig. Kroppen administrer nervesystemet og I det øjeblik dit nervesystem reagerer på en måde som udløser, at din krop spænder op igennem længere tid, så er det et problem der skal håndteres.

Uanset problemets størrelse

Hvis du ikke lytter og reagerer, vil det forværres. Det kan være som soveproblemer eller ondt i maven. Konsekvenserne for Julie var, at hun oplevede sig holdt udenfor af kollegaerne. Hvor hun førhen havde haft gode kollegarelationer, var denne ændring derfor usædvanlig. Ud fra den betragtning er det egentlig ligegyldigt om problemet er lille eller stort.

#2- SKRU OP FOR OMSORGEN

Når du har erkendt, at noget går dig på, er det afgørende du udviser omsorg for dette.

Det kan være du synes det er ’pinligt’, at du eksempelvis har det svært med at være social. Det kan vise sig, når du skal på job, i skole, eller spise frokost med de andre.
Fremfor at presse dig selv til disse ting, kan det være: “Det er ok at gå med til frokost, efter 10 min. vil jeg gå en tur for at passe på mig selv.” På den måde kan du undgå at forværre din situation.

Berolig dig selv

At ignorere og presse sig selv, svarer til at tvinge dig til at springe ud fra 10 m. vippen, for du tør at springe fra 1 m. vippen. Det ender for mange med at være den største grund til, at uro og angsten bliver forværret. Sørg derfor for at dyrke omsorgsfulde ting. Det kan være alt, hvad der har en beroligende effekt for dig. Såsom… gåture, sidde omsluttet af tæppe, en hobby, eller blot samvær med positive og støttende mennesker.

#3- SÆT TIDS BEGRÆNSNING.

Det eneste du får ud af at gå for længe med problemet for dig selv er, at der kommer flere symptomer. Derud over isolerer nogen sig og det kan skabe så meget utryghed og uro at angsten forværres.

Mit råd til dig er derfor:

Sig til dig selv, hvis jeg ikke har fået det bedre efter x tid, så vil jeg opsøge hjælp. Sørg for at finde den rigtige hjælp. Desværre er der mange behandlinger der ene analysere, hvorfor du har angst, og efterfølgende foreslår dig forskellige handlinger for at komme ud af det. Dette er helt fint, NÅR årsagen er.

Undgå tilbagefald

Hvis ikke du har fundet ud af, hvad der dybest set piner dig, kan du på sigt opleve du egentlig ikke har fået det bedre. Du skal ned og have fået i roden. Lyt til om du føler dig hørt og hjulpet allerede efter et par sessioner.

TILBAGE TIL JULIE

Julie var blevet ekspert på alle symptomerne og ekspert i at analysere egne reaktioner. Det eneste problem. Det fik ikke angsten til at forsvinde.
Det var først da hun fik hjælp til at genkende og blive bevidst om et mønster, hun ikke anede, hvordan hun skulle komme ud af. Hun havde aldrig lært at det var muligt, at komme ud af det.

ØJENÅBNEREN

Det blev en kæmpe øjenåbner for hende, at hun kunne sørge for, at hun ikke blev overbebyrdet af opgaver, og ikke tillod andre at overlade det til hende. Hvor det førhen var naturligt for hende at løse de andres opgaver og finde sig i det – lige ind til det blev for meget – lærte hun nu at reagere fra starten. Lige så stille forsvandt problemerne og hun kunne smile til livet.

Jeg ønsker for dig, at du naturligt finder smilet frem – også selv om livet er uperfekt. / Liv :-)

 

 

Angst for altid?

 

Selvværd? Hmm…hvordan afgøre det?

Selvværd kan være så udefinerligt, at det er en udfordring at tage temperaturen på. Der er dog et nemt sted at få afklaring. Bemærk: ”Hvordan taler du til dig selv?” Især når du laver fejl.

Det er en enkel måde til at afgøre: Hvordan du Værdsætter dig selv. Er stemmen positiv og støttende eller anklagende og hård?

Hvad er selvværd?

Selvværd er en indre værenstilstand, der kommer fra selvforståelse, selvkærlighed og selvaccept. Du oplever det er nemt med selvledelse. Det er lige så meget en tilstand, der siger noget om, for, hvordan du værdsætter og betragter dig selv på trods af, hvad andre siger eller gør. Det er derfor noget, der ikke hurtigt eller let ændres, når eksterne faktorer eller omstændigheder ændrer sig.

Styrken kommer fra din Egenværd

Egenværd er konstant og ubøjelig og har derfor magten til radikalt at ændre dit liv til det bedre. Dette er selvfølgelig alt godt. Hvad betyder det egentlig at have et højt selvværd?

Når du har et højt selvværd

At have et højt selvværd, styrker også din selvtillid. Fordi du har en positiv mening om dig selv. Det får en urokkelig tro på dig selv og på din evne til at følge igennem og få tingene gjort.

Fortjener du lykke?

At have en høj grad af selvværd betyder også at føle sig værdig til gode ting. Det betyder, at du føler dig fortjent til lykke, sundhed, rigdom, succes og kærlighed. Uanset de vanskeligheder du står over for, eller andres meninger.

Accept giver selvindsigt

Accepter dig selv helhjertet. Det er en ubeskrivelig tryg tilstand at gå ud i verden med.  At have et højt selvværd betyder at acceptere dig selv helhjertet og at have selvindsigt. På trods af dine mangler, svagheder og begrænsninger. Beslut dig for at starte straks med at anerkende din reelle værdi af, hvem du er – lige her, lige nu, i dette øjeblik.

Hvordan forbedre dit selvværd?

Du kan starte med at beslutte, at Ingen Resultater, skal ryste din tillid, tro eller beslutsomhed på dig. Du alene er den mest betydningsfulde faktor for, hvordan du har det med dig selv, om dit liv og om dine omstændigheder. Og det er i det væsentlige, hvor din personlige magt kommer fra.

Tag din personlige magt tilbage

Begynd med at anerkende dig selv. Hvis fortiden holder dig tilbage, er det endnu vigtigere, bevidst at udvikle dig i den retning du ønsker. Selvværdet er et uvurderligt fundament at stå på. Sig disse 3 sætninger, medens du registrer, hvordan du reagerer:

  • Jeg føler mig værdsat og speciel …
  • Jeg elsker mig selv helhjertet …
  • Jeg er en værdig og dygtig person …

Opbyg dit selvværd, trin for trin.

Hav fokus på disse trin: SelvForståelse, SelvAccept, Selvkærlighed, samt SelvAnsvarsfasen. Fordi de alle giver dig større selvindsig og selvværd. SelvAnsvarsfasen er god, fordi når du tager ansvar betyder det, at du erkender, at du har den personlige magt til at ændre og påvirke begivenheder og omstændigheder i dit liv.

Her er et frisk eksempel. Jeg, Liv, er ved at lære at ro kajak sammen med en gruppe. På turen er min teammakker, en veninde, som også ror tæt sammen med instruktøren. Det viser sig, at jeg ror meget hurtigere end dem. Endvidere bemærker jeg at hun trækker sig fra mig, da vi kommer op. Hvilket jeg tolker som et problem. Da jeg kommer hjem erkender jeg, at jeg var en dårlig teammakker. Det var min SelvAnsvarsfasen. Samtidig var mit overlevesesinstinkt vigtigere. Det blev aktiverer, fordi jeg frygter at kæntre, når både er i uro, i det øjebliv, jeg ser mig tilbage. SelvKærlighed. For at bevare venskabet skriver jeg til veninden og beklager. Samtidig holder jeg fast i at jeg forstår, hvorfor jeg gjorde det. 

Du er din egen vinder

Når du har et højt selvværd, er du ikke længere afhængig af andre mennesker til at træffe beslutninger for dig. Du alene, holder dig selv ansvarlig, og du alene holder magten til at foretage positive ændringer i dit liv.

Livet er dit

Lev det, jeg ønsker dig al mulig fornøjelse med det. Liv :-)

Angst for altid?

Selv om jeg bliver lige rystet hver gang en klient gentager en behandlers om:

”Angst er nok noget du skal lære at leve med.”

Bliver jeg alligevel mere ærgerlig, når nogen er blevet bildt ind, at de skal træne det hele tiden. “Hellere for meget end for lidt”.

Dels fordi jeg vil aldrig selv vil have tid til at træne alle de ting, jeg igennem tiden har fundet vigtige. Dels fordi problemet i så fald stadig eksisterer.

Brug i stedet angsten som din skjulte gave

Forestil dig, at angst har samme funktion som sult. Hvis du er sund og fri af spiseforstyrrelser, vil du sørge for at løse det, hver gang du krop kommer med sult signalet.

Desværre findes der mod angst ikke Mad som løsning. I stedet findes der noget andet, som ved nærmere indsigt – på sigt –  vil være lige så enkelt

Angst den tavse meddeler

Angst er et udtryk for, at noget har aktiveret uro i dig. Det kan være noget ydre, indre tilstande, tanker eller lignende, der har fremkaldt uro.

Lyt og justér i stedet

Nej, du skal ikke træne resten af dit liv, eller hele tiden. Hvis jeg skulle træne alle de ting jeg gerne vil opnå eller bevare… det ville jeg ikke have tid til.

Igen er det mest enkelt at forstå ud fra det at opleve sult. Hvis du har regelmæssige spisetider, vil du som regel ikke være særlig forstyrret af sultfølelsen. På samme måde, vil du heller ikke opleve angst eller uro, når du lever som du gerne vil og ikke er forstyrret af psykiske sår, kaldet traumer.

De 3 veje ud af angst

  • Håndtere den akutte angst
  • Forstå angsten – evt. tidligere traumer
  • Forebygge angst

Når mine klienter bruger dette system, kan de som regel inden for 5 sessioner slippe den mere generaliserede angst

Ud pak gaven

Når du lytter til og tager korrektionerne alvorligt, så vil du opleve, at dit liv bliver mere i overensstemmelse med dig. Det vil betyde, at angsten ikke er nødvendigt for at du justerer dit liv.

Når du kommer derhen, vil du kunne opleve, at du bruger angsten som en form for ’guide eller vejleder’, der vil fortælle om noget du skal justere.

God fornøjelse med at bruge angst, som din værdifulde gave

 

Hjælp! Jeg har fået ADHD som voksen – “kommunikations-strategien”

Stress eller dårligt parforhold?

Når dårligt parforhold er forklædt som stress

Det er sket en del gange, at mennesker, der stress sygemelder sig fra job, bliver overrasket over at erkende, at det snarere omhandler et dårligt parforhold fremfor stress. Tankevækkende. Uoverskueligt.

Fordi din virkelighed snarer minder om dette scenarie…

  • Din partner kritiserer dig altid eller giver uopfordrede forslag til, hvad du skal forbedre.
  • De nægter at tage ansvar for deres handlinger og bebrejder dig, når de skader dine følelser.
  • Din partner lukker ned, når du prøver at diskutere noget vigtigt med dem

Tankevækkende.

Tankevækkende alligevel… at det har så stor betydning, at kommunikationen i forholdet er elendig. Det giver god mening, når det åbner  for frygt. Fordi: Tør du være så åben og ærlig? Det er uvant. Hvem er jeg så?

Vælge opgivelse eller håb?

Andre tanker er… Vil det løse noget? Vi har været her før. Relationen føles så kompliceret, og nu har det givet stress. Eller?

Omvendt.

Sikken lettelse det vil være, at du har et godt forhold igen.

Faktum er, at ofte skal der ikke så meget til.

Stress skyldes 

Stress er forårsaget af ’noget’ der aktiverer uro i os. Dette har det gjort gennem længere tid og derfor udvikler det sig til stress. Det konstante dilemma, der hænger over hovedet er stressende.

I forholdet kan det se sådan ud…

  • min partner kritiserer mig altid. På den anden side. Han er også sød mod mig
  • hun giver altid mig skylden. På den anden side. Jeg ved jeg gør det så godt jeg kan. Hmmm… har jeg også noget af skylden?
  • vi får ikke løst noget, når han lukker af. På den anden side. Er jeg for krævende?

Fra dilemma til ro

Frem for at gå rundt med uløselige spørgsmål, som aldrig bliver løst, er det bedre at få bugt med din stress ved at lytte til den.

Tag fat i frustrationen. Fortæl fx din partner:  ”Jeg føler mig utilstrækkelig, når jeg bliver kritiseret. Jeg har brug for din imødekommenhed.”

Du kan bruge denne model

Afklar om din partner også vil have forholdet til at ændre sig. Hvis i er parate til at tage ansvar for egen del, kan i også skabe et nyt og bedre forhold.

Kommunikation er nøglen

Kommunikation er nøglen til at håndtere toksicitet. Start med en åben og ærlig samtale, hvor i begge dele, hvordan i har det med forholdet.’

Enkel øvelse

For at kalibrere dine følelser, prøv denne enkle øvelse. Vurder hvert af følgende elementer i dit forhold fra 1 til 10, og få din partner til at gøre det samme:

  • meddelelse
  • forbindelse
  • forpligtelse
  • sjovt
  • vækst
  • tillid

Samarbejde er i gang

Del dine scores og tal gennem ligheder og forskelle. Tal om dine følelser, og fjern skylden ved at sige’ jeg føler ‘

Undgå at sige ‘ det gør du ikke ‘.

Bliv enige om, det ene skridt, som I begge vil tage, den uge, for at forbedre én prioritet. ‘

Hvis din partner nægter at arbejde på forholdet? Her får du klar besked. Det er tid til at vælge, hvilket forhold du vil være i.

Husk blot. Afklar forinden dette med din partner. Forklar, hvordan du oplever dette og hvad dit behov er.

 

God rejse. Væk fra stress og tilbring din tid sammen med en anden rejsende i livs- og kærlighedsrejse

Kærligst Liv

Vigtigere end de 3 hyppigste parforholds problemer? “Her & Nu -strategien”

‘Elsker, elsker ikke’? – Genovervejer du atter?

I går, var opstart for mange efter ferien, tankevækkende var det også, at i går mange, kom mange med det altoverskyggende spørgsmål: ‘Elsker, elsker ikke’? Skal jeg blive, eller ej?

Kan du huske bardommens leg… Blad for blad nærmer udfaldet sig, nervepirrende, fængslende, afgørende.

Sæt blomsten tilbage

I stedet for et svar fra barndommens ‘land’, satte de blomsten tilbage for at give den vand.

Fordi…

Det giver ikke mening, at manden, der er ved at bukke under over at være skaffedyr eller være handy manden, der ’redder’ men selv er ved at segne af udmattelse, hvis han forsætter med det samme i et nyt forhold.

Eller kvinden, der er træt af at ’være sød’ og opofrende, og desperat prøver at løse det ved at skælde manden ud i flere timer, for nu er det nok. Måske er hun bare begyndt at spise alt for meget.

Lader du det sidste blomsterblad afgøre?

Mit hovedformål med artiklen er at understrege, at alt alt for mange forsat leger barndommens leg. Vi står passivt og afventer på partnerens næste fejltrin eller Oh Skræk… ’vores følelsesmæssige rettergang’ for tænk nu, at det er ’elsker ikke!’

Fra leg til…?

De fleste af dem, der lægger legen fra sig, bliver i forholdet.

Hmmm… tankevækkende.

I stedet for at hive den ene blomst i stykker efter den anden, forholder de sig til forholdet som værende perfekt til at få det de længes efter. Endelig kan de finde den virkelige Indre frihed, ved at komme i kontakt med sig og give udtryk for dette.

Virkelighed.

Hvad jeg i stedet oplever i min klinik er, at ham der er træt af at redde, finder ud af, at det er sjovt og positivt at gøre op med barndommen, i det øjeblik, han eksperimenterer med at sige fra.

Kvinden lærer at have lytte til egne følelser, frem for at dyrke dem og bliver præcis i at udtrykke hendes behov

Lad blomsten leve

Ønsker du virkelighed bare at mærke kærligheden? Mærke, at du er elsket. Af dig selv og af din partner. Så kig ind ad. Vær aktiv i forholdet.

Undlad at sidde passivt, betragtende tilbage, hvor den uperfekte virkelighed bestemmer. Skab i stedet, det liv du vil have.

Barnets blomsterleg

Barnets leg symboliserer barnets afhængighed af forældrene.

Nu er du voksen og kan skabe dit eget liv.

Wow! Lad os leve det.

Lad os bringe mere kærlighed til jorden, frem for fordømmelse.

 

Vigtigere end de 3 hyppigste parforholds problemer? “Her & Nu -strategien”

Vigtigere end de 3 hyppigste parforholds problemer? “Her & Nu -strategien”

Hvor ville jeg ønske jeg kendte til den for flere årtier siden. Efter ALLE de årtier jeg har brugt på at analysere mine partnere… hvorfor, hverken gør dit eller date. “Her & Nu -strategien” har gjort, at hver dag i mit forhold har været levende og kærligt.

Igen og igen hører jeg om parforholdsproblemer såsom…

  • jeg er såret over…
  • jeg er så jaloux
  • skal vi gå fra hinanden / skilles?

Når nu jeg har fået dette store gennembrud vil jeg også dele det gladelig med dig. Ligesom jeg deler det med mine klienter.

Mange længes…

Desværre er det ikke kun de store temaer, der skaber forholdsproblemerne for mange. Det er lige så ofte store uforløste længsler. Mange fortæller om … ”jeg ville ønske, at han tog mere ansvar for det praktiske”, jeg drømmer om mere sex, eller bedre sex (jeg får mere ud af sex alene ,end sammen med ham. Jeg er så optaget af hans behov og mindre på mine egne. Alene kan jeg bedre slappe af og bare nyde min krop. Så giver jeg slip på alle forventninger.

Hvad er så de 3 hyppigste parforholdsproblemer?

Du skal lige have de 3 hyppigste parforholdsproblemer. For selv om jeg lige om lidt deler “Her & Nu -strategien” med dig, er de gode at skrive sig bag øret. Jeg vil være helt sikker på det ikke blot er mit skøn, der får du resultaterne af en psykologs phd undersøgelse. Her de 3 hyppigste

  1. Faldende entusiasme: vanskeligheder med at opretholde energi og entusiasme i et langvarigt forhold. Dem med problemer siger de langvarige forhold er trættende. De keder sig. Lidenskaben og den romantiske intensitet forsvinder hurtigere end forventet. Især problematisk blandt mennesker, der kæmper med rutiner.
  2. Lange arbejdstimer: Partnere, der bruger mange timer på at arbejde eller sætter deres karriere foran deres forhold, er ikke overraskende mindre tilbøjelige til at opretholde et romantisk forhold.
  3. Mangel på personlig tid og plads: At føle sig ”kvalt” eller mangler tilstrækkelig ”mig tid”. Dette gør det svært at opretholde romantiske forhold. I stedet føler de sig begrænset eller undertrykt af deres forhold.

Parforholdsproblemer? Du behøver kun gøre én ting

Mange år som parterapeut, har lært mig, at du kun behøver, hvad jeg her vil kalde Her & Nu strategien. Kort sagt, at du reagerer på, hvad der går dig på, OG at du reagerer hensigtsmæssigt og kærligt på dette. Glem din partner her, det handler om dig. Gør det enkelt. Kom i kontakt med dig selv. Mærk, hvordan det eksempelvis føles at blive fraprioriteret i forholdet (ondt i maven, spænder i kæberne, nakken, når din partner ikke har tid. IGEN!). Del det med din partner. Brug evt.  den yderst effektive ”Kærlig kommunikation” – se nederst.

Analyse af din partner er ukærligt

Ikke kun er analyse af din partner ukærligt. Lige så ofte svigter du dig selv ved ikke at være ikke at prioritere dit eget velvære i forholdet. Vær ærlig, frem for ukærlig. Tro på, at din partner gør det lige så godt som dig. Dette er kær-ligt.

At analysere din partner er ikke kun ukærligt. Det er også spild af tid. Det værste er, at det går ud over dig. Eftersom for megen tænkning og analyse skaber uro, som resulterer i angst. For mange omhandler analysering frem for fortielse frygten for at miste. Så skynd dig at række ud efter din partner i kærlighedens navn

“Her & Nu -strategien”

Her har du den enkle model til kærlig kommunikation. Brug korte sætninger.

  1. Anerkend kærligt – hvad du nyder ved din partner i forholdet.
  2. Hvordan ‘noget’ påvirker. Husk kun bruge jeg.
  3. Hvad er Dit behov…

 

Jeg ønsker dig et kærligt, godt og frugtbart forhold.

Virker det for uoverskueligt, skynd dig at få hjælp. Livet skal leves LIGE nu.

Hvis du er på ferie, kan du få onlinehjælp i dag – så du kan nyde din ferie uden for mange tanker, men i stedet kærligt deler og er i det forhold du drømmer om.

 

 

Vigtigere end de 3 hyppigste parforholds problemer? “Her & Nu -strategien”

 

Medfølelse, (compassion) – mærker du magien?

Få “venne-strategien”… 

Som barn hadede jeg, når min mor havde medlidenhed med mig… for jeg ville jo bare have hendes kær-lighed. Derfor et stort øjeblik, da jeg fandt ud af at adskille forskellen på medlidenhed og medfølelse.

Årsagen til vores problemer

Det vil jeg dele med dig fordi baggrunden til mange af vores problemer bliver ved med at eksistere, når vi ikke lytter til, eller føler med os selv. Når vi ikke kan tage vare på følelsen, forpasser vi muligheden for at gøre det bedre.

Først vil jeg spørge dig om:

”Har du tænkt over…

hvordan du taler til dig selv?

Hvis du talte til dine venner, som du taler til dig selv…

ville du have nogen? ”

Selvkritik er svaret

Ayda indrømmer “Nej!” Jeg ville aldrig tale til mine venner, som jeg taler til mig selv. Jeg siger ofte ting til mig selv som: ”Du er sådan en idiot! Hvordan kunne du gøre dette ?, “eller” Hvad pokker tænkte du? ”

Genkender du dig i Ayda?

Mange kan genkende Ayda, når hun siger. Når jeg taler til mennesker, jeg holder af, er jeg meget mere tilgivende og venlig over for dem, end mig selv. Jeg tilbyder opmuntring og støtte. Jeg er medfølende.

Vend medfølelse mod dig selv

Frem for at være selvkritisk eller fyldt med skam, har du et helt eminent værktøj i at være mere medfølende over for dig selv. Det hjælper dig på din vej, når du søger mod selv-medfølelsen. Som du både har brug for og fortjener :-)

Start med at øge din medfølelse

Medfølelse med dig selv, kan spænde lige fra at tillade dig selv at få hjælp til at komme ud af følelser af angst til, hvordan du kan håndtere de hårdeste situationer gennem medfølelse. Hvis du ligner Ayda vil du nok blive bange ved tanken om ikke at overøse din medmennesker med medfølelse. Betyder det at de går fra dig…

Først dig selv

Bare rolig medfølelsen til andre vil komme tilbage, og da med en langt stærkere dybde og kraft. Derfra vil du virkelig kunne hjælpe dine medmennesker. Fordi de kan mærke, du selv efterlever, hvad du hjælper med.

Medfølelsens store fordele 

Når du er medfølende over for dig selv, vil du leve et liv, der er åbent og medfølende. Accept af dig selv og accept af dem omkring dig giver dig større ro i sindet. Når du lever et liv med mindre angst og selvkritik, vil du have de bedst tænkelige ressourcer til et godt og spændende liv.

Venne-strategien

Jeg håber, du også vil mærke magien i at have medfølelse. Næste gang du fejler, træffer en usmart beslutning, eller simpelthen er bange for at gøre noget… Tænk, hvordan du kan være din egen bedste ven

 

Hjælp! Fanget i midtvejskrise (er det alt, hvad der er?)