December….singlernes hadetid?

December… singlernes hadetid? Når jule-rygsækken bliver for tung. 

December har en særlig måde at skrue op for alting på.

Forventninger, traditioner og alle de “burde‑aftaler”, der hober sig op, kan hurtigt sætte sig som et pres i brystet. Og midt i det hele bliver følelsen af at mangle en kæreste tydeligere — fordi december konstant minder dig om “os”.

Det er noget, december gør ved os alle. Men når du står alene, føles det ekstra intenst.

Hvorfor december er singlernes sværeste måned

Julen er fyldt med ritualer, par‑traditioner og sociale arrangementer, hvor man næsten forventes at dukke op som en del af et “vi”. Hvis du står alene, kan det føles som om hele måneden peger på det, du mangler — ikke det, du har.

Det er en stille smerte, som få taler om. Men den er reel. Og den er normal.

Når jule‑rygsækken bliver for tung

December er som en rygsæk, der bliver tungere dag for dag. Alle vil lægge noget i den. En invitation her. En familierolle der. Et “du plejer jo” fra sidste år. Og pludselig bærer du rundt på noget, der slet ikke føles som dit.

Rigtig mange kvinder — mig selv inklusiv — har lært at være hende, der tilpasser sig. Hende, der glatter ud. Hende, der bærer stemningen. Hende, der opfylder behovene, før nogen når at sige dem højt.

Men i år øver jeg mig.

Når selvværdet står i vejen for kærlighed

Mille skrev til mig, fordi hun længtes efter sundere relationer — især i sit parforhold. Men i hverdagen blev det svært at få til at fungere.

Hun tvivlede på, om hun overhovedet fortjente den “rigtige” kæreste. Hun sagde ja, når hun mente nej. Og hun endte med mennesker, der ikke respekterede hendes grænser.

Det er sådan, jeg selv lærte det:

Selvværd og grænser hænger uløseligt sammen. Når du styrker det ene, bliver det andet lettere.

Det er ikke kun en psykologisk sandhed — det er en kropslig erfaring. Du mærker det, når du står i det.

Et lille nej, der ændrede alt

Jeg sagde nej til en julefrokost. Bare ét lille nej. Og alligevel udløste det et helt lille december‑drama, som jeg allerede nu ved bliver en “klassiker” næste år.

Men ved du hvad? Det var det værd. For selvkærlige grænser skal sættes — også når andre ikke forstår dem.

At vælge, hvad du vil bære — og hvad du lægger fra dig

Når jule‑rygsækken bliver for tung, er det ikke dig, der er forkert. Det er vægten, der er ufordelt. Det er forventninger, der ikke er dine. Det er roller, du ikke længere passer ind i. Og det er en december, der ofte er designet til “vi” — selv når du står alene.

Men du må gerne pakke om. Du må gerne tage ting ud, der ikke tjener dig. Du må gerne sige: “Det her vil jeg ikke bære i år.”

Det er ikke svaghed. Det er selvkærlighed. Og det er sådan, du begynder at skabe plads til relationer, der faktisk kan holde.

En lille invitation til dig

Hvis der er noget i din december, der tynger dig — en aftale, en rolle, en forventning — så mærk efter:

Hvad er én ting, du kan tage ud af rygsækken i år?

Det behøver ikke være stort. Det behøver ikke være dramatisk. Det skal bare være sandt.

Du er ikke alene i det her. Vi er mange, der øver os sammen — én lille grænse, én lille lettelse ad gangen.

Kærligst Liv

Vil du gerne slippe fortiden og finde tilbage til dig selv?

Hvis du gerne vil stå stærkere i dig selv og skabe sunde relationer, så er her et webinar for dig.

 

Par i konflikt under ferie

Du behøver ikke kæmpe alene. Hvis du længes efter at slippe gamle mønstre og finde fornyet tro på dig selv – og på jeres forhold – så er du  også velkommen til en gratis og uforpligtende samtale.

Sms 27 48 04 26 eller Eller Book en gratis, afklarende samtale på 15 minutter – direkte her:

Utroskab der åbner gamle sår

Når utroskab åbner gamle sår –

Det blev en længere rejse for Line til mere selvkærlighed

Utroskab rammer aldrig kun i nuet. For Line blev det en katalysator, der trak tråde tilbage til barndommen og satte hendes relationelle mønstre i skarpt lys. I starten af  december blev det et vendepunkt – ikke kun i hendes forhold, men i hendes forståelse af sig selv.

Barndommens skygger

Heldigvis kan vi lægge fortiden bag os. Bagsiden af den evne er at den kan fungere som skyklapper. I Lines tilfælde bliver hun opmærksom på de gamle sår fra sin opvækst, især i relationen til sin far. De optræder ikke i hendes dagsbevidsthed, kun som en påvirkning. Hun får øjnene op for, at det har formet hendes selvbillede. Hvilket betyder at det er svært for hende at sætte klare grænser. Når hun nu står i et voksenliv præget af svigt, bliver disse mønstre tydelige. Det er svært at sætte grænser, når hun har følelsen af ikke at være god nok.

Offer eller styrke?

Ekskærestens utroskab får en stærk påvirkning på Line efter hun er gået fra kæresten. Hun pendler mellem to poler: følelsen af at være offer og oplevelsen af empowerment. Hun kan mærke styrken i at stå op for sig selv, men samtidig trækker gamle mønstre hende ned i tvivl og uro. Denne indre kamp gør det svært at finde stabilitet i hendes identitet. Ikke mindst fordi et dilemma i sig selv er en af vores største stressorer.

Lavt selvværd og usikkerhed

Selv om hendes empowerment har fået hende til at slå op, så forstærker hans utroskab hendes grundlæggende usikkerhed. Hun tvivler på sin værdi og har svært ved at tiltrække og fastholde positive relationer. Det er som om hendes lavt selvværd hele tiden står i vejen for den kærlighed og respekt, hun længes efter.

Sårbarhed i relationer

Tidligere forræderier og udnyttelse har efterladt Line med mistillid. Hun frygter at blive såret igen, og det gør det udfordrende at åbne sig og skabe sunde interaktioner. Utroskaben bliver endnu et bevis for hende på, at sårbarhed kan koste dyrt.

Behovet for selvkærlighed

Midt i smerten vokser en længsel: at genvinde følelsen af selv. Line ved, at hun har brug for at lære at prioritere egne behov og stå stærkt i sig selv. Hun har indsigten, men mangler endnu at omsætte den til handling.

Psykologisk kerneproblem

Lines egentlige udfordring er, at hendes traumehistorie ikke er integreret med hendes nuværende selvopfattelse. Hun ved, hvad hun har brug for, men kæmper med at leve det ud i praksis. Utroskaben har blotlagt denne splittelse og gjort det tydeligt, at hun har brug for støtte til at bygge bro mellem indsigt og handling.

Gør du det samme?

Hvis du og jeg forsat handler på samme måde som tidligere, så får vi også det samme resultast. For at slippe nældens rod endeligt, er det afgørende at indlære ny adfærd.

  • Struktureret støtteforløb: Et tre måneders kursus kan hjælpe hende med at omsætte indsigter til stabilt selvværd.
  • Kontinuitet: En månedlig samtale giver hende et trygt rum til at evaluere og fastholde momentum.
  • Daglige praksisser: Små øvelser i selvkærlighed og grænsesætning kan styrke hendes indre fundament.
  • Bearbejdning af traumer: At arbejde med tillid og sårbarhed i relationer er afgørende for at bryde gamle mønstre.

De 4 tilgange viser forskellige tilgange og afslører også årsagen til at vi kan bære på et selvsaboterende relationelt mønster i årtier. Line er fanget i gamle traumer og relationelle mønstre, som undergraver hendes selvværd og evne til at skabe sunde relationer. Hun har indsigten og viljen – men mangler struktureret støtte til at omsætte det til varig forandring. Utroskaben blev en smertefuld påmindelse, men også en mulighed for at tage de første skridt mod et liv med mere selvkærlighed og styrke.

Her er hvad du kan gøre

Hvis du genkender dig selv i Lines rejse, så husk at du ikke er alene. Mange af os bærer gamle mønstre med os, og det kræver mod at bryde dem. Det første skridt er at give dig selv lov til at prioritere dine egne behov og begynde at øve selvkærlighed i små daglige handlinger.

Utroskab vækker fortiden til live

Utroskab kan vække gamle traumer til live og forstærke lavt selvværd, usikkerhed og mistillid i relationer. Lines historie viser, hvordan gamle mønstre fastholder hende med en følelse af offer. Selv når hun længes efter styrke og selvkærlighed. Men det er muligt at bryde cirklen – med støtte, struktur og daglige praksisser, der hjælper dig til at genopbygge tillid og skabe sunde relationer.

Hvis du genkender dig selv i Lines rejse

Så tager du første skridt mod mere selvkærlighed ved at handle på indsigten. For vi forandre først, når vi handlere anderledes. og styrke i dag.

Når utroskab åbner gamle sår – og hvordan du kan finde styrke og selvkærlighed

Har du oplevet svigt, der har ramt dit selvværd? Eller føler du, at du ikke rigtig kommer videre, men støder ind i de samme partnere, så kan det skyldes at du kæmper med gamle traumer og relationelle mønstre.

Vil du gerne slippe fortiden og finde tilbage til dig selv?

Hvis du gerne vil stå stærkere i dig selv og skabe sunde relationer, så er her et webinar for dig.

 

Par i konflikt under ferie

Du behøver ikke kæmpe alene. Hvis du længes efter at slippe gamle mønstre og finde fornyet tro på dig selv – og på jeres forhold – så er du  også velkommen til en gratis og uforpligtende samtale.

Sms 27 48 04 26 eller Eller Book en gratis, afklarende samtale på 15 minutter – direkte her:  

 

 

 

Fra frygt til modig kærlighed

Fra frygt til modig kærlighed, hvordan lyder det?

Frygten for at miste gør, at du holder igen. Og først, når forholdet er ovre, opdager du, at du inderst valgte det lunkne frem for det levende.

Ikke fordi du ønskede det – men fordi det føltes mere sikkert.

Men dybt inde længes vi alle efter noget andet. Et forhold med nærhed, passion og kærlighed, der føles ægte.

Når frygt styrer kærligheden

Under mit seneste webinar delte flere deltagere, hvordan frygt for svigt, præstationskrav og følelsen af “ikke at være god nok” har fastholdt dem i mønstre, der gør kærligheden mindre tilfredsstillende.

Tre gennemgående temaer viste sig:

  • Sårbarhed og frygt – deltagerne delte åbent om angst, svigt og usikkerhed
  • Behovet for at blive set og anerkendt – længslen efter at blive mødt går igen
  • Håb og mod – som kontrast til frygten, længslen efter åbenhed og nye muligheder

Sårbarhed og frygt

Når du bærer på angst, svigt eller usikkerhed, bliver du mere optaget af at beskytte dig selv, frem for at åbne dig. Her viser frygten sit irriterende ansigt så du holder igen, eller tilpasser dig for meget. Hvis du trækker dig væk, netop i de øjeblikke hvor intimitet kunne vokse.

  • Konsekvens: Relationer bliver “lunkne” – trygge på overfladen, men uden den dybe nærhed og passion.
  • Mulighed: Når sårbarhed mødes med mod og tryghed, kan den blive en bro til ægte kontakt i stedet for en mur.

Behovet for at blive set og anerkendt

Når du længes efter at blive mødt og anerkendt, kan du komme til at søge bekræftelse udefra. Hvis du ikke føler dig set, tilpasser du dig,

overpræsterer eller mister dig selv i relationen.

  • Konsekvens: Du kæmper for at blive valgt, i stedet for at stå stærkt i dig selv.
  • Mulighed: Når du begynder at give dig selv anerkendelse og vælger dig selv først, tiltrækker du relationer, hvor du bliver elsket for den du er.

Håb og mod

Det er ofte barnet der mister håber, fordi det grundet lille erfaring – ikke ved hvad det skal gøre, når det skuffes. Uden håb og mod styrer frygten dine valg. Du vælger det sikre frem for det levende, og kærligheden bliver en gentagelse af gamle mønstre.

  • Konsekvens: Du holder dig tilbage, undgår at tage chancer og mister muligheden for dyb forbindelse.
  • Mulighed: Når du giver håb og mod plads, åbner du dig for nye muligheder. Du tør tage små skridt, være sårbar og lade kærligheden vokse – selv når det føles risikabelt.

Skab levende kærlighed

Du kan komme til at miste lovsglæden, hvis du ikke er dig selv i forholdet. Når du opdager dine mønstre og tør se dem i øjnene, kan de begynde at slippe dem. Og når du åbner dig for kærlighed, får du samtidig mere mod, styrke og lyst til at nærme dig kærligheden igen – på en ny måde.

Bliv inspireret

På mit webinar, kan du finde nye muligheder. Du er velkommen og du tilmelder dig her. 

Afslutning

Kærlighed kræver mod – men det starter med små skridt. Jeg glæder mig til at støtte dig på vejen.

Kærlig hilsen Liv Johns

Kærlighedstesten: Er du klar til den?

Kærlighedstesten: Er du klar til den?

Når kærlighed kalder – men frygten holder dig tilbage

Genkender du dilemmaet: at du længes efter kærlighed, men samtidig frygter, at du mister dig selv- igen? Så læs med her, hvor du også kan tage den hurtige og opklarende kærlighedsparatheds-test

Frygtens stemme

Du er en af de mange der ved, hvor svært det er at sætte de vigtige grænser i en tæt relation.

Især i starten.

Du tager måske tilløb… men når ubehaget bliver for stort – ondt i maven, trykken for brystet eller hedekinder – så føles det forkert at sætte grænsen. Og alligevel ved du, at hvis det var let at sætte de afgørende grænser, ville du kunne være mere dig selv i relationen.

Eller som Theresa der siger: “Når jeg indgår i et forhold…  jeg ved ikke hvorfor, men jeg bliver stille, jeg tilpasser mig. Og så mister jeg mig selv. Al den smerte, fordi jeg frygter afvisning.”

Så hendes sandhed var at finde sig selv i forholdet. Uanset, hvad der er din grund, så omhandler det at kærlighed føles for smertefuldt og besværgeligt.

Når kærlighed føles tryg

Hvis du ønsker at opleve, at kærlighed kan være tryg, enkel og enestående – så starter det med at stå solidt i dig selv. Det handler ikke om at tilpasse dig eller miste dig selv. Når du bare tør, være den du er, vil du opleve en frisættende frihed. Det er en lettelse, når du tør være i kontakt med dig selv i relationen.

Refleksionstest: Dit første skridt

For at støtte dig har jeg skabt en refleksionstest. Den giver dig et klart billede af, hvor du står lige nu – og kan være dit første skridt mod at slippe fortiden og åbne dig for kærligheden.

Tag >> Kærlighedstesten her <<her

Hvis du ikke kan komme ind på den digitale version, kan du lave testen manuelt – se nederst. Det tager kun få minutter – og du får straks en fornemmelse af, hvor klar du er til kærligheden.

Et lille frø til forandring

At tage testen er som at plante et frø: du begynder at se, hvor du holder dig selv tilbage, og hvor du kan vokse. Det er en enkel øvelse, men den kan åbne for en ny måde at møde kærligheden på – med tryghed og autenticitet.

Kærlig hilsen Liv

P.S. Vil du gå endnu dybere? Så kan du se mere om mit kommende webinar her

Kærlighedstesten  manuelt

Mister du nemt dig selv i forhold?

Mister du nemt dig selv i forhold?

Mange kvinder har betroet mig, at de – efter år med tavshed og tilpasning – er så trætte af at blive såret igen og igen.

At den eneste løsning til sidst er at gå. 

Oplever du også, at du nemt mister dig selv i forhold?

Du skammer dig over, at du forbliver stille – når der sker noget upassende.

Eller også tilpasser dig. Uanset din reaktion, kan du ikke mærke dig selv, fordi du har mistet dig selv.

Dén smerte har du heller ikke lyst til at gentage. Slet ikke når du også skal høre på dit ‘afviste Jeg’, der insisterende hvisker: Kærlighed er lig med fare.

Når du ser tilbage, ærgrer du dig over, at du ikke sagde mere fra. Men, men…

Mange andre har det som dig

Noget af det sværeste for de fleste er at sætte grænser. Nu’et er optaget af ondt i maven, trykken for brystet, varme kinder.

Hør, hvad der skal til for at det bliver mere naturligt at stå op for dig selv.

For der er de øjeblikke, hvor du længes efter kærlighed – men det eneste svar du har lært for at beskytte dig, er at livet er mere sikkert alene.

Vil du videre?

IG kvadrat

Find kærlighed efter svigt

Hvis du kunne lære dit ‘Fortidige Jeg’ at lytte til den modige og stærke voksne, der nyder følelsen af at sige fra – mens du står solidt på dine ben…

Hvor godt kunne kærligheden så ikke føles? Med tosomhed. Fortrolighed. Tryghed.

For dig der er klar til at finde kærligheden – uden at miste dig selv

Du har måske lært at beskytte dig. At tilpasse dig. At tie stille. Men det forhold du drømmer om findes – og det starter med, at du tør tro på dig selv først.

På mit webinar Find kærlighed – giv slip på fortiden viser jeg dig:

  • Hvordan du slipper gamle mønstre og slipper fortiden
  • Hvordan du genfinder dig selv, når du mister dig selv i forhold
  • Hvordan du skaber trygge og stabile tilknytningsmønstre og kærlighed
  • Hvordan du tør tro på dig selv – før du tror på kærligheden

Online – du får link ved tilmelding Du bliver ikke vist på replay. Du er tryg.

Ja tak – tilmeld mig nu

Du har længslen. Nu har du også muligheden. Tag det første skridt – og lad mig vise dig vejen hjem til dig selv.

Det koster: 0 kr. 

Det handler ikke om at finde en partner.
Det handler om at finde dig.

Jeg glæder mig til at se dig.

Du kan se mere om webinaret her  >>Klik her<<

Kærligst

Liv

Jeg havde opgivet kærligheden

“Jeg havde opgivet kærligheden”

Der var en tid, hvor jeg ikke længere turde tro på kærlighed.

Jeg satte punktum. Ikke med vrede. Bare med en stille resignation. Jeg havde forsøgt – gentagne gange – men det virkede som om min indre rygsæk blev tungere for hver relation. Mønstre jeg kendte ud og ind, men som stadig dukkede op som skygger i mine nye forhold. Og selv når jeg blev opmærksom på dem, styrede de mig forsat.

En rygsæk fyldt med gamle mønstre

De gamle mønstre havde lært mig at tilpasse mig, at være sød, forstående – og stille mine egne behov i skyggen af andres. Jeg havde gjort det så længe, at jeg troede det var sådan, kærlighed skulle føles.

Senere fandt jeg ud af, at det snarere var overlevelse – frem for kærlighed.

Rygsækken blev kun tungere, fordi den rummede:

  • Frygten for at være for meget eller for lidt
  • Smerten fra afvisninger og svigt
  • Overbevisningen om, at jeg skulle “fixes” før nogen kunne elske mig.

Alle de forvrængede holdninger var med til at gøre det hele mere kompliceret og uløseligt.

Bevidsthed var ikke nok

Jeg kunne analysere. Jeg kunne sætte ord på det hele. Jeg var opmærksom – men det ændrede ikke på, at mønstrene stadig smuttede med ind i relationen – ubevidst.

Forståelsen er en del af helingen – men ikke nok. Det var først, da jeg stoppede med at forsøge at være den “rigtige” partner og i stedet begyndte at være mig selv, at noget løsnede… og senere ændrede sig.

Tænk… den var aldrig pakket ud

Og så det eneste overraskende, fordi jeg kun sjældent betvivlede dem eller stillede spørgsmålstegn til dem

Så lå de ukærlige mønstre ned-proppet i rygsækken, som automatisk afspillede – aldrig rigtig udpakket. De kom fra:

  • Tidlige relationer, hvor jeg lærte at undertrykke egne behov
  • Tidspunkter i livet, hvor jeg blev overhørt, afvist eller tilpassede mig for at føle mig tryg
  • Steder hvor jeg lærte: “Jeg må ikke fylde for meget” eller “Jeg skal være nem at være sammen med”

Jeg besluttede mig for at begynde igen

Ikke fordi jeg var klar – men fordi jeg var træt af at føle mig forkert. Jeg vendte blikket indad og begyndte at undersøge min rygsæk med nysgerrighed, ikke dømmende.
Jeg stoppede med at spørge “hvad er der galt med mig?” og begyndte at spørge:
“Hvad forsøger jeg at beskytte mig imod?” Og især  “hvordan kan jeg få mig selv til at føle mig mere tryg” 

Hvad kan du gøre?

Du skal ikke “fikse” dig selv – du skal forstå dig selv dybere. Her er et blidt skifte:

  • Begynd at registrere hvornår du bliver trigget (hvem, hvad, hvordan)
  • Tillad dig selv at sørge over det, du ikke fik dengang
  • Søg en samtale, hvor du kan undersøge mønstrene trygt og nærværende.

Jeg ønsker dig en god rejse

Dit liv vil ikke være det samme igen

Kærligst Liv

 

 

Vil du gerne slippe de værste mønstre for good?

Par i konflikt under ferie

Du behøver ikke kæmpe alene. Hvis du længes efter at slippe gamle mønstre og finde fornyet tro på dig selv – og på jeres forhold – så er du velkommen til en gratis og uforpligtende samtale.

Sms 27 48 04 26 eller Eller Book en gratis, afklarende samtale på 15 minutter – direkte her:  

 

Han gik – og jeg blev efterladt med frygt og skam

Han gik – og jeg blev efterladt med frygt og skam.

Når en partner pludselig vil skilles, vækkes ofte dybe sår fra barndommen. Frygten for at være forkert, forladthed og identitetskrise kan opstå – men med bevidsthed og helingsarbejde kan du genfinde ro og dig selv.

Når din partner vil skilles: 3 gamle sår der vækkes og hvordan du heler dem

“Jeg skal lære mig selv at kende nu… måske for første gang nogensinde.” Ordene fra en deltager på mit webinar runger stadig i mit hjerte. Det gik langsomt op for hende at smerten stammede fra barndommen og var dyb som en uendelig brønd.  Da han gik og hun efterladt med frygt og skam.

Genkender du selv følelsen af at blive forladt? Smerte kan have et langt ekko og føles som et tungt pres i dit bryst. Måske smerten over, at dine forældre ikke fik dig til at føle dig vigtig nok, at du fik udviklet en svag og sårbar identitet eller  følelsen af ensomhed, så er denne blog for dig.

Mange oplever, at en pludselig skilsmisse ikke kun slår hul i deres nutid – men også åbner gamle sår, som har ligget skjult i årevis.

I dette blogindlæg dykker jeg ned i de 3 største indre udfordringer, der bliver aktiveret, når ens partner forlader én – og hvad du kan gøre for at hele dem.

Frygten for at være forkert – et ekko fra barndommens skam

Mange oplever en snigende følelse af, at bruddet skyldes, at de ikke var “nok”: ikke kærlige nok, ikke smukke nok, ikke interessante nok.
Denne smerte stammer ofte fra tidlige erfaringer, hvor man følte sig afvist eller overset – af forældre, lærere eller andre betydningsfulde voksne.

Tegn du genkender det:

  • Overdreven selvkritik efter bruddet
  • Behov for forklaringer og analyser: “Hvad gjorde jeg galt?”
  • En følelse af ikke at være værd at elske

Vej til heling:
At genkende denne skam som noget du lærte – ikke noget du er. Terapi, journaling og spejling i trygge relationer hjælper dig med at finde ro og selvaccept.

Forladthedstraume – angsten for at stå alene

Når partneren går, vækkes en dyb urfrygt: frygten for at blive forladt og stå alene i verden.
Den følelse kan stamme fra tidlige tab eller utrygge relationer – f.eks. en fraværende forælder eller opvækst uden følelsesmæssig støtte.

Tegn du genkender det:

  • Panik eller uro ved tanken om fremtiden
  • Overbevisning om at “ingen vil have mig nu”
  • Trang til at “fikse” eller redde forholdet – selv når det er usundt

Vej til heling:
At skabe en indre base, der føles tryg – så du ikke søger tryghed udenfor dig selv. Her hjælper nervesystem-regulering og følelsesarbejde effektivt.

Identitetskrisen – “hvem er jeg uden ham?”

Når en vigtig relation slutter, mister vi ikke bare en partner – men også en rolle, en rytme og måske et billede af fremtiden.
Mange oplever en identitetskrise:
Hvem er jeg nu? Hvad kan jeg? Hvad ønsker jeg egentlig?

Tegn du genkender det:

  • Tomhedsfølelse eller tabt retning
  • Eksistentielle spørgsmål du aldrig har stillet før
  • Følelse af at være “født på ny” – men uden manual

Vej til heling:
Her begynder en ny rejse. Som én sagde: “Jeg skal lære mig selv at kende nu… måske for første gang.”
Dette er ikke en ende – det er en begyndelse. Du kan skabe et liv i kontakt med dit autentiske jeg.

Er du midt i denne overgang?

livjohns.dk kan du læse mere om mit gratis webinar, hvor jeg guider dig gennem denne svære fase – og viser, hvordan du kan få både indre ro og ny styrke.
Her deler jeg, hvordan du bryder fri af fortidens begrænsninger og genfinder dig selv.

Klik her for at se mere eller for at tilmelde dig gratis – når du er klar til at tage første skridt.

Når kærlighed betyder at svigte dig selv

Når kærlighed betyder at svigte dig selv

– og hvordan du slipper pleasermønstre og skaber ægte kærlighed

Det er et mønster jeg ser hos mange, der opsøger parterapi. Typisk er forholdet blevet drænende for partneren med mønstreret efter at have været på overarbejde i årevis.

For mange med pleasermønstre føles det naturligt, at kærlighed føles som selvopgivelse.
At være i et forhold betyder at tilpasse sig, tie stille, bære byrden – og i værste fald: at tillade overgreb på egne grænser og værdighed i kærlighedens navn.

Men hvad nu hvis det ikke er kærlighed?
Hvad nu hvis det bare er det, du har lært?

1. Du gentager, hvad du har lært

Vi elsker, som vi blev elsket – eller som vi længtes efter at blive elsket.
Hvis du voksede op med at være den stærke, den søde, den forstående, så er det ikke mærkeligt, at du i dag tilsidesætter dig selv i dine relationer.

Du har lært, at kærlighed er noget, du skal gøre dig fortjent til.
At du skal bære mere, end du får.
At det er dig, der skal forstå – ikke dig, der skal forstås.

Det er ikke ægte kærlighed. Det er overlevelse forklædt som omsorg – og det er et mønster, du kan bryde.

2. Start med at prioritere dig selv mere i forholdet

At slippe pleasermønstret starter med at vælge dig selv.
Det føles i starten som egoisme – men det er faktisk selvrespekt.

Spørg dig selv:

  • Hvad har jeg brug for – lige nu?
  • Hvad ville jeg sige, hvis jeg ikke var bange for at miste?
  • Hvad ville jeg gøre, hvis jeg troede, jeg var værd at elske – uden at yde?

Når du begynder at sætte følelsesmæssige grænser og lytte til dine egne behov, begynder du at skabe et sundere forhold – både til dig selv og til den anden.


3. Omskab forholdet til ægte kærlighed

Ægte kærlighed kræver mod.
Mod til at være ærlig. Mod til at sætte grænser. Mod til at blive – uden at miste dig selv.

Når du viser dig selv i relationen – med dine behov, din smerte og dine længsler – sker der noget.
Enten vokser I sammen. Eller også bliver det tydeligt, at du har båret det hele alene.

Begge dele er en gave.
For ægte kærlighed starter med ægte dig.

Kærlig hilsen Liv 

Kvinde med pleasermønster, der reflekterer over kærlighed og selvopgivelse

Klar til at elske uden at svigte dig selv?

Du behøver ikke blive ved med at gentage gamle mønstre.
Du kan lære at elske på en ny måde – med respekt, nærvær og frihed.

Sms 27 48 04 26
Book en gratis, uforpligtende samtale her

Forandring starter, når du vælger dig selv – også i kærligheden.

 

Derfor udfordrer ferien dit forhold – og hvordan I undgår feriekrisen

Derfor udfordrer ferien dit forhold – og hvordan I undgår feriekrisen.

“Mange par oplever konflikter i ferien, fordi forventningerne er forskellige. Det kan føre til feriekrise i forholdet, hvis man ikke taler åbent om det – forinden.

Du tænker måske: ”Ferien burde være den tid, hvor vi endelig kan nyde hinanden. Og når det ikke er tilfældet, begynder du at tænker: Passer vi så overhovedet sammen?

Hvis du oven i købet har lært, uenighed er et faresignal for dig, så kan det bremse dig i at løse det.

Derfor opleves det for mange som en skilsmisse, når uenighederne er en stress-test for forholdet.

Hvorfor sker det først i ferien?

Fordi det, vi har skubbet til side i hverdagen, pludselig står lysende klart, når vi har tid

Både forventninger og hinanden – hele dagen!

Få styr på de tre hyppige ferie-konflikter, så er du godt på vej , når du også ved, hvordan i kan håndtere dem:

Typiske konflikter i ferien – og hvordan I håndterer dem

1.Uenighed om planlægning og tempo i parforholdet

“Hvad skal vi lave i dag?” Den ene vil slappe af ved poolen med en bog, den anden vil ud og opleve alt på én gang. Forskellige ferieforventninger skaber hurtigt gnidninger.

  • Den spontane partner føler sig kontrolleret.
  • Den planlæggende partner føler sig ignoreret.
  • Begge føler sig misforstået.

Tip: Lav en “din dag / min dag”-model

hvor I skiftes til at bestemme dagens program – eller find kompromiser, hvor begge får lidt af det, de ønsker.

2. Økonomiske konflikter i ferien

Ferieudgifter kan hurtigt blive en stressfaktor, især hvis I har forskellige forhold til penge og i hver især tænker: “Skal vi virkelig bruge penge på dét?” –

  • Den ene vil forkæle sig selv – “vi er jo på ferie!”
  • Den anden bekymrer sig om budgettet og fremtidige regninger.
  • Diskussioner om restaurantvalg, shopping og aktiviteter kan eskalere.

Tip: Lav et fælles feriebudget hjemmefra

Afdæk herefter i ferie-budgetet, hvor der er plads til spontanitet – og hvor der skal holdes igen.

3. ‍Mangel på nærvær og følelsesmæssig afstand”

“Du er her, men du er ikke rigtig her” – Mangel på nærvær

Ironisk nok kan ferien afsløre følelsesmæssig afstand. Når hverdagen ikke længere distraherer, mærker man tydeligere, hvis forbindelsen halter.

  • Den ene føler sig overset, måske fordi den anden er på mobilen.
  • Små irritationer bliver symboler på større problemer.
  • Tavshed kan føles tung, ikke fredelig.

Tip: Aftal “skærmfri tid” og lav små ritualer for nærvær – fx en daglig gåtur, hvor I taler om noget andet end logistik og planer.

Feriekriser er ikke farlige – de er vigtige

Feriekonflikter betyder ikke, at I er forkerte for hinanden. De betyder, at I har noget vigtigt at lytte til – i dig selv og i hinanden. Når du tør se på det, der skaber afstand, kan du nemmere finde vejen tilbage til nærhed.

Parterapi kan være en hjælp, hvis ferien har afsløret følelsesmæssig afstand eller kommunikationsproblemer.

Har I brug for støtte til at forstå hinanden bedre – og finde ind til det, I længes efter? Så er parterapi en kærlig investering i jeres forhold. Læs om parterapi

Par i konflikt under ferie

Klar til at slippe fortiden og finde tilbage til dig selv?

Du behøver ikke kæmpe alene. Hvis du længes efter at slippe gamle mønstre og finde fornyet tro på dig selv – og på jeres forhold – så er du velkommen til en gratis og uforpligtende samtale.

Sms 27 48 04 26 eller Eller Book en gratis, afklarende samtale på 15 minutter – direkte her:  

Det første skridt mod forandring er at række ud. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Er ferien en prøvelse for dit forhold? – 3 skjulte grunde til feriekrise i parforholdet

Er ferien en prøvelse for dit forhold? – 3 skjulte grunde til feriekrise i parforholdet.

Mange par oplever ferie og parforhold er et udfordrende makkerpar i de uger. Især flere konflikter i ferien, fordi gamle mønstre og uforløste følelser kommer op til overfladen. Det kan føre til feriekrise i forholdet.

Hvorfor bliver ferien en krise i parforholdet?

Der er flere grunde til at ferie bliver en prøvelse for mange parforhold.

Nå den faste rutiner fjernes, skal I dagligt kunne blive enige om, hvad i vil lave og i hvilket tempo. For andre er det økonomiske konflikter: “Skal vi virkelig bruge penge på det?” versus: “Det er jo ferie”.

Du oplever måske mangel på nærvær. Forde de digitale medier har skabt afhængighed hos mange, som er en relations killer.

Her vil jeg dog gå lidt mere til roden af problemet og give dig …

 3 Skjulte grunde til konflikter i ferien

Du tænker nok, at ferien burde være den tid, hvor I kobler af, nyder hinanden og skaber minder. I stedet blusser den ene konflikt efter den anden op. Og det har du til fælles med mange par. At ferien i stedet bliver en tid med konflikter, skuffelser og følelsesmæssig afstand. Hvorfor?

Her er de tre dybere grunde – se de løbende tip og konkrete løsninger til de enkelte udfordringer.

  1. Fortidens mønstre og feriekriser

Hvis fortidens stadig begrænser dig vil de gamle mønstre følge med i kufferten

Selvom du fysisk rejser væk, følger de gamle vaner og uforløste konflikter med. Ferie fjerner hverdagens distraktioner, og pludselig står vi ansigt til ansigt med det, vi normalvis prøver at undgå. Hvis vi så også er væk fra det ukendte og trygger, er vores nervesystem på overarbejde, hvilke giver os kort snor.

Det kan være reaktioner på helt enkle ting:

– Måske har I tidligere haft dårlige ferier, og kroppen husker det.

– Ubevidste forventninger fra barndommens ferier (eller mangel på dem) kan skabe spændinger.

– Når vi endelig har tid sammen, opdager vi måske, hvor langt vi er gledet fra hinanden.

Tip:

Derfor kan det være en god idé at lave  en “forventningssamtale” inden ferien. Hvis i ikke nåede det forinden, så tag snakken i aften. Find et dejligt sted, hvor i er afslappede.

Tal åbent om, hvad I hver især håber på – og frygter. Det skaber klarhed og forebygger misforståelser. Afsæt maks ½ time så i ikke ender ud i et skænderi.

Fasthold: Dette er en Ferie-forventnings-samtale.

 

  1. Tilknytning og følelsesmæssig afstand i ferien

Ferier betyder ofte mere tid sammen – og det kan aktivere gamle sår, der blusser op, når  nærhed føles farligt. Hvis en af jer (eller begge) har en utryg tilknytningsstil, kan det føre til:

  • – Overreaktioner på små konflikter.
  • – Behov for afstand eller kontrol.
  • – Følelsen af at blive kvalt eller forladt – selv i små situationer.

Tip:

Hjælp hinanden kærligt med at “regulere” hinanden. Når én bliver urolig, kan den anden hjælpe med at skabe tryghed – ikke ved at løse problemet, men ved at være nærværende og rolig.

Brug (kun jeg) sætninger som: “Jeg mærker uro i denne situation – vil du have et kram eller lidt ro?”

 

  1. Perfektionspres og urealistiske ferieforventninger

Forventningspres og illusionen om “den perfekte ferie” får vi rigeligt af også under ferien. Instagram og samfundets fortællinger om “drømmeferien” lægger et enormt pres. Vi tror, vi skal være lykkelige, afslappede og forelskede – hele tiden. Det skaber:

  • – Skuffelse, når virkeligheden ikke matcher idealet.
  • – Skyldfølelse over at være frustreret eller ked af det.
  • – Konflikter, fordi vi føler os forkerte.

Tip:

Giv plads til det uperfekte. Aftal, at ferien ikke skal være perfekt – den skal være ægte. Lav plads til både grin, stilhed, irritation og nærhed. Det er netop det, der gør ferien menneskelig.

Parterapi kan være en hjælp, hvis ferien har afsløret følelsesmæssig afstand eller kommunikationsproblemer.

Læs mere om hvordan parterapi kan hjælpe dig med at håndtere feriekriser og styrke jeres forhold.

Kærligst Liv

Er du klar til at slippe fortiden og finde tilbage til dig selv?

Du behøver ikke kæmpe alene. Hvis du længes efter at slippe gamle mønstre og finde fornyet tro på dig selv – og på jeres forhold – så er du velkommen til en gratis og uforpligtende samtale.

Sms 27 48 04 26 eller Eller Book en gratis, afklarende samtale på 15 minutter – direkte her:  

Det første skridt mod forandring er at række ud. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

 

 

Ødelægger fortiden dine forhold?

Ødelægger fortiden dine forhold? Læs hvordan gamle mønstre påvirker dit parforhold

Måske genkender du:

1.Det kan være du er hyper fokuseret på svigt grundet tidligere svigt og nu har svært ved at stole på din partner. Selvom du længes efter nærhed.

2.  At du frygter konflikter, men godt kan se, at når du ikke får sagt, hvad du virkelig føler, bygger frustrationerne sig op.

3.  Du har et stærkt behov for kontrol og følelsesmæssig afstand. Du er bare nødt til at have styr på alting for at beskytte dig selv, men du kan også se, at det fører til afstand i stedet for nærhed.

Når fortiden skaber afstand

Har du nogensinde oplevet, at fortiden sniger sig ind og skaber afstand mellem dig og din partner? Uden at du helt forstår, hvorfor det sker? Tidligere oplevelser, gamle mønstre og tidligere relationer kan være med til at styre dine handlinger i nuet.

Det kan også være at du genkender, at det er svært at skabe et stærkt og harmonisk forhold.

 

Men hvad sker der, når fortidens traumer styrer din nutidige kærlighed? Og hvordan kan du bryde fri fra de mønstre, der holder dig tilbage?

Tre mønstre, der dræber kærligheden

Hvis du genkender nogle af disse mønstre i dig selv eller din partner, er det tegn på, at fortiden måske styrer jeres forhold mere, end den burde:

 

Sådan bryder du fri fra fortidens fængsel

At genkende fortidens indflydelse på dit forhold er første skridt mod en ny begyndelse. Her er tre konkrete strategier, der kan hjælpe dig med at skabe en sund og stærk relation:

1. Bliv bevidst om dine gamle mønstre

– Hvilke gamle erfaringer påvirker dit forhold? Når du får øje på dem, kan du begynde at ændre dem.

2. Omskriv din fortælling

Du er ikke bundet af din fortid. Du kan aktivt skabe en ny version af dit forhold, hvor kærlighed og forståelse er i fokus.

3. Arbejd med tillid og sårbarhed

Jo mere du tør åbne dig, jo stærkere bliver jeres fundament. Kærlighed vokser, når du tør vise, hvem du virkelig er.

Friheden starter med et valg

At bryde fri fra fortidens fængsel er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden – men det begynder med din beslutning om at handle anderledes.

Når du tager det første skridt, opdager du hurtigt, at dine gamle mønstre ikke behøver at styre dit liv. Kærlighed kan blomstre, når fortidens skygger erstattes med nærvær og forståelse.

Så spørg dig selv: **Er det tid til at slippe fortiden og tage imod en ny begyndelse?**

Vil du gerne slippe fortiden?

I kan få en gratis og uforpligtende snak, hvor vi sammen undersøger, hvordan det vil være at slippe fortiden og tro på forholdet.

I er velkomne til at sende sms 27 48 04 26 eller booke en 15 min gratis afklarende samtale straks. Bestil her

Hvornår er det for sent til parterapi?

Hvornår er det for sent til parterapi?

Det kan være for sent til parterapi, når:

1. Viljen og motivationen er væk – Hvis ingen af jer længere ønsker at kæmpe for forholdet, vil terapi sjældent kunne gøre en forskel.

2. Respekt og omsorg er forsvundet – Når kommunikationen er præget af foragt, nedladenhed og ligegyldighed, kan det være svært at genetablere et sundt fundament.

3. Én af jer har allerede afsluttet forholdet mentalt** – Hvis én af jer reelt har givet slip og ikke længere ser en fremtid sammen, vil parterapi ikke kunne ændre på det.

Hvorfor kan parterapi stadig betale sig?

Selv hvis forholdet er udfordret, kan der være gode grunde til at prøve parterapi:

  1. Bearbejdelse af gamle traumer. Fortidens oplevelser kan blokere for nærhed og tillid. Traumeterapi kan give jer mulighed for at slippe disse mønstre og opbygge et sundere forhold.
  2. Forbedret kommunikation. Mange konflikter opstår på grund af misforståelser. Gennem parterapi kan I lære nye måder at tale sammen på og genoprette forbindelsen.
  3. En ny chance for kærligheden. Selv når alt virker håbløst, kan parterapi skabe en mulighed for at genopdage hinanden og finde nye måder at være sammen på. Det vigtigste er, om I stadig har en gnist af vilje til at arbejde med forholdet. Hvis I formår at vælger det, kan terapi være en vej til at skabe en stærkere og mere harmonisk relation.

Er det fortiden eller viljen der trykker?

For at et forhold kan blomstre, kræver det engagement og en fælles indsats. Hvis ingen af jer længere ønsker at kæmpe for forholdet eller ofre noget for det, er terapien sandsynligvis forgæves. Parterapi fungerer bedst, når der stadig er en gnist af håb og vilje til at gøre en forskel.

Men fortiden kan også være en skjult hindring for fremtiden. Gamle traumer, negative mønstre og ubevidste blokeringer kan hæmme jeres evne til at forbinde jer og skabe et sundt og kærligt forhold. Her kan traumeterapi spille en afgørende rolle.

Hvordan kan fokus på traumer hjælpe jer videre?

Traumeterapi giver mulighed for at bearbejde dybe følelsesmæssige sår, der kan have påvirket jeres forhold i årevis. Uforløste oplevelser kan skabe mistillid, skam eller frygt, som bliver en barriere for nærhed og forståelse. Ved at arbejde med disse traumer kan I skabe en ny dynamik, der ikke længere er præget af fortidens smerte. Det er rørende at se, hvordan din partner får sluppet noget der har forårsaget store problemer jer imellem.

Fra overlevelse til vækst

Mange par sidder fast i overlevelsesmodus, hvor konflikter og misforståelser styrer hverdagen. Traumeterapi kan hjælpe jer med at komme ud af dette mønster og i stedet skabe en relation baseret på styrke og bevidst nærvær. Når fortidens byrder ikke længere bremser jer, får I mulighed for at opbygge et sundere og mere harmonisk forhold.

Det er kraftfuldt at opleve et par, der pludselig begynder at samarbejde om noget der tidligere var kilde til konflikt

Et nyt fundament for kærlighed

Når tidligere sår er helet, kan kærligheden få nyt liv. I får mulighed for at møde hinanden med åbne øjne, uden de gamle forsvarsmekanismer, der har stået i vejen. Dette kan skabe et fundament for en stærkere, dybere og mere autentisk relation. Parterapi bliver derfor ikke kun en sidste udvej, men en mulighed for at vokse sammen – selv når det har virket håbløst.

Er I klar til at tage skridtet mod en ny begyndelse?

 

Vil du gerne slippe fortiden?

I kan få en gratis og uforpligtende snak, hvor vi sammen undersøger, hvordan det vil være at slippe fortiden og tro på forholdet.

I er velkomne til at sende sms 27 48 04 26 eller booke en 15 min gratis afklarende samtale straks. Bestil her