Genkender du de 3 typiske udfordringer der ses i parterapien?

“De 3 myter, der kan blive deal breakers”

Det er en almindelig myte, at parterapi kun er til forhold, der er ved at falde fra hinanden, eller for ægteskaber på vej mod skilsmisse. ”Så slemt har vi det jo ikke, at vi har brug for hjælp.”

Ofte er virkeligheden denne: Mange spilder gode udviklings år i parforholdet med elendig og nedbrydende kommunikation.  Derfor er parterapi eller parrådgivning især godt, når det bliver brugt til at forhindre jeres forhold i at nå til et sammenbrud eller opgivelse.

Sandheden er at de problemer, der er mest aktuelle i terapirummet, som regel er mere velkendte, end mange tror. De fleste par har de her 3 problemstillinger de bringer ind i terapirummet, fordi de sidder fast i…

1. Genkender du meningsforskelle i forholdet?

Almindelige problemer i parterapien involverer ofte uenighed omkring:

  • forældreskab
  • ægteskab
  • penge
  • livsstil
  • svigerforældre og andre familiemedlemmer.

Nogle gange i et forhold er det alt for nemt at blive forankret i ens eget perspektiv og egne følelser. Jo mere du taler om tingene, jo mere gentager du den samme konfliktcirkel. Derfor er det afgørende at få andre perspektiver på jeres uoverensstemmelser.

SÅDAN HJÆLPER PARTERAPI:

Parterapeuten kan fungere som en moderator, der hjælper dig gennem processen med at se tingene fra begge sider. De fortæller dig ikke, hvad i skal gøre. De guider dig bare i at udforske dine følelser på en sikker og rolig måde. Ved at genkende baggrundshistorien og virkelig høre hinandens baggrund for første gang, giver som regel nye indsigter og nye måder til at komme videre på.

2. Hvordan påvirker det forholdet, når oplever store hændelser?

Almindelige livsudfordringer, der ofte gør det nødvendigt at få hjælp af en parterapeut er:

  • utroskab
  • tab eller sorg
  • bagateller der køres op
  • konkurs
  • sygdom

Når livet kommer med en udfordring, er  det ideelle, hvis vores partnere er tilgængelige og støtte os på den helt rigtige måde. I virkelighedens verden sker dette, at udfordringer er noget, vi alle reagerer forskelligt på.

Du kan for eksempel være mere følelsespræget i dit behov for at håndtere udfordringen, hvor din partner hellere vil løse dem logisk og trækker sig væk fra voldsomme følelser. Den slags forskelle, når der er store hændelser på spil, vil med tiden føre til, at du føler dig fjern fra den person, du håbede at føle dig tættest på.

SÅDAN HJÆLPER PARTERAPI:

Parterapeuten skaber et trygt miljø, hvor i kan undersøge jeres forskellige reaktioner åbent. Hun kan hjælpe dig med at se faldgruberne, der medføre at i lukker ned for kontakten mellem jer. Så frem for at dømme, bebrejde hinanden eller projicere dine egne følelser over på din partner, kan i finde nye måde at være tilgængelige på over for hinanden.

3. Når frygt påvirker forholdet…

Dette kan være en af følgende:

  • frygt for at blive forældre
  • frygt for at begå sig
  • frygt for at slå sig ned
  • frygt for at købe hus
  • frygt for at flytte sammen
  • frygt for død og tab.

Angst og frygt kan være som en vejspærring i et forhold. Og det kan forhindre dig i at dele, hvad der bekymrer dig og skaber indre uro. Ikke mindst fordi dette tidligere har medført, at du kom til at føle dig endnu mere ængstelig. Det kan også være du er bekymret for, at din partner bare ikke vil kunne forstå dig.

SÅDAN HJÆLPER PARTERAPI:

En parterapeut kan hjælpe dig med at se, hvad der virkelig aktiverer din frygt. Det er ofte noget helt andet, end du tror! Derfor ligger der uanede ressourcer her. Såsom en frygt, du skammer dig over, eller endda et barndomstraume, der stadig påvirker dig. Terapeuten hjælper dig med at føle dig tryg og støttet i at identificere og håndtere den egentlige rod til din angst.

Vi ses, Liv

0 svar

Skriv en kommentar

Ønsker du at deltage i debatten?
Skriv gerne en kommentar!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *