Video om ud af Stress & Angst for altid

0 Kommentarer/i /af

Hvis du kunne komme ud af Stress og Angst på 3 juledage, ville du så tage imod hjælp?

Også selv om du kun har stressen eller angsten.

Se her, hvordan jeg ved du kun behøver  3 dage 

De 3 dage…

  • DAG 1 – Få afstresset og find roden til stress, uro el angst.

  • DAG 2 –Vend stress og angst til indsigt

  • DAG 3 – Forebyg, så en snert af angst og stress bliver til stærk indsigt.

Selv om både stress og angst er individuelt, er der også meget vi mennesker har til fælles.

Såsom at få ro på nervesystemet, inden vi dykker ned i dine specifikke problemstillinger. Dette er et generelt behov hos os mennesker.

Glæder mig til at høre fra dig

Gør det nemt send en sms 27 48 04 26 , ja tak. Så finder vi en tid til gratis afklarende samtale forinden

 

Ud af Stress & Angst for altid

0 Kommentarer/i /af
Læs mere

Aldrig mere Angst! – “De 3 vigtigste vaner hos dem undgår angst”

0 Kommentarer/i /af

Jeg har en gang haft et angstanfald i en tom S-togs kupé. Hmm… mærkeligt og ikke rart. Jeg frygtede, hvem der kom ind. Mødet mellem mig og verden var skræmmende. Hamrende hjerte. Nervøs.

Bare jeg havde fået hjælp

Havde jeg fået hjælp dengang havde jeg undgået en masse isolering derhjemme på sofaen. Det jeg havde lært frem til hændelsen, var at relationer er usikre. Nu havde jeg brug for at lære at gøre dem mere forudsigelige. Det vidste jeg bare ikke dengang.

Hvis du er som de fleste angstramte, bruger du meget af din dag på at kæmpe med fysiske symptomer, føle dig bange eller endda skjule dine angstfølelser for andre.

3 enkle vaner

Hvem har lyst til at dele, rysten, svimmelhed, tvangstanker og andre symptomer over for andre, når du ikke kan forklare, ’hvorfor’.

Angst kan få dig til at føle dig fanget.

Hvis du lider af angst, så kan du bruge simple angstreducerende vaner, som kan forbedre situationen.

Jeg vil dele 3 enkle vaner, du kan bruge til at besejre angst og tage kontrollen over dit liv tilbage.

1) Anerkend din angst

Når du skjuler dine ængstelige følelser i måneder eller år, kan du utilsigtet øge angsten. Til et omfang, hvor du bliver socialt isoleret og i værste fald mister dit job eller studie, fordi du får så mange symptomer, at det bliver for uoverkommeligt

Anerkend dine ængstelige følelser. Del hvordan du har det med en troværdig ven, partner eller slægtning. Tal med din læge. Tal med andre om, hvad du går igennem.

Når du anerkender dine ængstelige følelser, tager du et vigtigt skridt mod at få det bedre. At se sandheden i øjnene kan være meget styrkende. Fordi, når du navngiver problemet, kan du gå i gang med at løse det.

2) berolig dig selv straks

Mange beskriver angsten som noget, der pludselig sker. Frem for at gå til den mentale del af hjerne, er det afgørende, du bliver der hvor angstens sprog kommer til udtryk. I kroppen og følelsesmæssigt

Den mest enkle teknik er at rette din opmærksomhed på at du kan mærke du sidder i stolen og at du har fast grund under dine fødder. Herved flytter du fokus og du fortæller din krop, at du er sikker lige nu.

3) Forebyg angst

Mange har fortalt mig, at når de først har haft et stort angst anfald, er det frygten for at det sker igen, der fylder mest.

Du kan forebygge angst ved at tage bevidst kontrol i dit liv. Frem for at dømme dig selv for ikke at have lyst til at gå til et arrangement, så lave en aftale med dig selv om, hvor længe det er ok for dig at blive. Og hvis du bliver urolig, hvad kan du så gøre.

Mind set

Det afgørende er at have en selv-styrkende indre dialog, når ubehagelige tanker optræder eller der sker ubehagelig ting. Det at kunne erkende over for sig selv… ”Det er ærgerligt, men det er okay”.

Frem for at sige: ”Jeg kan ikke kontrollere min angst” sig i stedet” Jeg kan kontrollere min angst, og jeg lærer færdigheder til at overvinde den.”

En af de værste vaner, er analyse delen. Fordi vi vil alligevel aldrig kunne bruge forståelsen, når angsten er nærværende. Derfor.

I stedet for at spørge: “Hvorfor føler jeg mig altid så ængstelig?” erstat det med “Jeg føler mig ofte angst, men ikke hele tiden

Lyt til din angst

Ved at indse, at din angst og frygt ikke bare forsvinde, før du begynder at lytte til, hvad der er for voldsomt for dig, vil du kunne føle stor lettelse.

Der er mange ressourcer tilgængelige for dig til at hjælpe dig med at overvinde din angst – bøger, kurser, læger, rådgivere, støttegrupper og ikke mindst terapi, hvis du vil helt ud af angsten.

Mange venter på det “perfekte” tidspunkt til at overvinde din angst. Du siger måske til dig selv…”Jeg kan ikke håndtere min angst lige nu. Jeg venter, indtil mine symptomer ikke er så stærke, med at lave ændringer i mit liv.” Eller … “Jeg begynder at lave ændringer, når mit liv er mindre hektisk.” Listen bliver ved og ved.

Kom ud af angsten – gør noget

Her er, hvad jeg har opdaget: Du vil vente hele livet på, at disse ting skal ske. For når du venter på, at der sker noget andet for at forbedre dit liv, giver du din kraft væk. Du nærer din angst og følelser af tab af kontrol.

Det eneste perfekte tidspunkt til at overvinde din angst er lige nu … dette øjeblik. Du behøver ikke føle dig symptomfri eller selvsikker eller energisk eller noget andet for at begynde. Alt du skal gøre er at tage det første skridt.

Brug vanerne dagligt, og du vil se dine færdigheder forbedres, når du tager din kraft tilbage.

Jeg ønsker dig en god rejse hen mod Aldrig mere angst

Liv :-)

 

Hvorfor StressHjælpen ikke virker – (hvordan du eliminerer stress)

0 Kommentarer/i /af

Har du set, hvad der rent faktisk sker i hjernen, når den er stresset? Her er et slående foto fra, hvad der sker i hjernen, når vi er stressede.

Virker dette bekendt?

Jeg genkender mine tidligere stress klienters udsagn, når vi snakker sammen de første gange. Jeg genkender min egen hjerne i perioder. Det er ikke så mærkeligt, at vi kan føle det som om den er ved at brænde sammen. Det vil den forsat gøre, når behandlingen ikke hjælper. Hvis ikke det er den rette hjælp. Det starter med den ’selvfølgelige’ holdning vi har til at opfylde, hvad ‘livet’ forventer af os. Vi accepterer det. Hvad skal vi ellers gøre? Vi knokler bare hårdere ved flere opgaver. Især hvis du får børn eller gerne vil rykke op i din karriere eller tage din virksomhed til næste niveau.

Kører fortiden med dig?

Du skal bare forholde dig til det . Så stresshåndtering er blevet en virksomhed, der er milliarder værd i sig selv. Men hvad hvis det bare er én stor løgn? Hvad hvis den eneste grund til at du er stresset er fordi den forkerte virkelighed kører rundt i dit hoved?

-altså!… den negative historie

Hovedparten af livets stress kommer af negative fortællinger, vi fodrer os selv med. Din hjernes effektivitet er opbygget af uendelige netværk, og de forsætter også dem der er misforstået f en 5 årig. Det vil sige, hvad end du tror er sandt, er sandt. Som kun en 5 årig kan synes det AFSTRESS DIN HJERNE Vil du have fred i hovedet, skal du ændre fortællingen. Det betyder, at du er nødt til at opgive de konstruktioner, dit ego konstant forsøger at fodre dig med, og at du skal lære at se og adressere dybe underliggende problemer, i stedet for at lægge et plaster på problemer på overfladeniveau. “Opfattelse kan være meget misvisende,” siger Murphy. “Vi kan alle se på det samme og fortolke det forskelligt – en person, en trafikprop, en computer. Det er ikke noget ‘derude’, der forstyrrer os. Det er det, vi tror, der forstyrrer os. Sindet er det eneste, vi har kontrol over.

Stress er en rektion

Stress er en reaktion på sindet. Det sker ikke for os. Det kommer fra os. Derfor, når vi føler os angste eller bange, er det klogt at stoppe op og overveje baggrunden. Men først når du har fået lidt mere ro på dig selv. Her kan 10 min. Daglig meditation gøre underværker, som en start.

Stil de realistiske spørgsmål

I den aktuelle situation spørg dig selv; ”Hvad skal der til for at jeg ikke vælger at stresse ? Hvilke tanker eller overbevisninger har du i tankerne? Dette hjælper dig med at finde årsagen til problemet og løsrive dig fra det. Hvorfor administrere noget, når vi kan slette det? Hvorfor løse problemer inde i en kasse, når det er boksen (ego-tanke system) det er problemet?”

Case – om det egentlige problem…

Her er et ydre ledelseseksempel som illustrerer, vores egne historier, som ikke fungerer i voksenlivet. Alligevel fastholder vi fortiden fordi vores hjerne allerede har opbygget en måde at håndtere problemer på. Forestil dig et kundesupport callcenter. Opkald strømmer ind, så de hyrer flere teknikere som en løsning og beder teknikere om at begrænse tiden på hvert opkald, så de kan hjælpe flere mennesker. Problem løst! Bortset fra, at du stadig får hovedpine, fordi du ikke tager fat på, hvorfor så mange mennesker ringer til supportcentret til at begynde med. Teknikere er stressede af kvoterne, og kunderne er også utilfredse med hjælp af lavere kvalitet. Start med at bruge de fire trin til at hjælpe dig med at møde enhver frustrerende situation med omtanke.

1: Tillad Skift fra en tilstand af modstand til accept.

Det er, hvad det er. Vær til stede. Vær opmærksom. Vær vågen. Vær opmærksom. Vær tålmodig. Vær venlig. Erstat den mentale snak, der bliver til tankemylder med dyb vejrtrækning og meditation.”

2: Giv slip

Slip negative antagelser og forudsigelser. Giv slip på kritik og dømmekraft. Giv slip på frygt og dualitet – os-dem, vind-tab, rigtig-forkert tankegang. Giv slip på kontrolproblemer, usikkerhed og tvivl. Drop enhver følelsesmæssig bagage, der tynger dig, og tøm dig selv for konflikter.”

3: Lad os se det an

Du vil se en anden verden, når du fjerner filtrene, der forhindrer dit udsyn. Se mennesker og situationer i verden med oplyst perspektiv. Wow! Denne irriterende person kalder på kærlighed og påskønnelse – ligesom mig. Denne trafik minder om mit liv – overbelastet, ubalanceret, sidder fast. Brug i stedet situationen på at du her får lejlighed til at afstresse.

4: Lad ‘bækken’ risle…

Flow er ubesværet manifestation. Det er vores essens. […] Det er dag og nat, sommer og vinter, kraft og ynde, altid i perfekt harmoni og balance. Flow er, hvor det er meningen, vi skal være – når vi tillader det !” Alt i alt kommer eliminering af stress og accept af fred ikke nødvendigvis fra at ændre verden, men snarere fra at rydde alt det lærte rod væk, der forhindrer os i at ændre vores syn på verden.

Selv de største systemiske “realiteter” (f.eks. arbejde “MÅ” ske fra kl. 9.00 til kl. 17.00) er til genfortolkning og omskrivning, og velsagtens stammer indre ro og innovation begge fra den samme udfordring med opfattelser. Kommuniker dine nye tanker og måde at se på, og du vil også lære andre at nå flow.

God fornøjelse med at gøre noget andet.

Overvej om du vil gøre det hurtigere ved at få hjælp til det

God rejse hen til ‘den du gerne vil være’

 

Kom ud af mobning “Ja, helt ud!”

0 Kommentarer/i /af

Hvor tit hører, du når nogen fortæller, de har været mobbet, at det forsat har store konsekvenser for dem? Dette er hvad jeg hører hver gang, hvis der bliver skrabet lidt i overfladen.

Du kan finde mange gode strategier på nettet til at håndtere mobning. Det er rigtig godt til at få en følelse af, at du er en del af fællesskabet, at mange andre, ca. 1/3 af alle, har være udsat for mobning.

NÅR SELVVÆRDET LIGGER DYBT BEGRAVET

I går blev jeg chokeret over at høre en af mine unge klienter, der var kommet ud af voldsom angst, fortælle om mobningens omfang.

Det skete først efter vi blev ved at dykke ned i, hvorfor han troede han ikke var god nok, og, at der var så mange ting han undlod at gøre. Mobbehændelserne havde gjort ham så traumatiseret, han havde glemt dem. De var fortrængt. Tilbage var angsten, og uro

SKAL ALT OP TIL OVERFLADEN?

Dernæst gjorde vi noget af det aller, aller vigtigste. Vi snakkede om, hvordan han den kommende tid var særlig opmærksom på, hvad han udsætter sig selv for. Ellers kan det blive voldsom retraumatiserende. Og planen var jo at komme ud af mobningen. Derfor skal han ikke vende hver en sten, eller prøve at forstå hvorfor de andre skubbede ham ud af fællesskabet. Det fik ham til at genovervej om han skulle tage med til festen, eller til reunion, hvis ikke han var sikker på at være i gode hænder.

Han eksisterer. Derfor har han lige så meget eksistensberettigelse som andre. Han har lige så meget ret til at være i fællesskabet på hans helt egen måde. Punktum.

HAR DU VÆRET UDSAT FOR MOBNING?

Hvis du har været udsat for mobning er mit største råd til dig. Find en behandler der har specialiseret sig i traumer. Undgå en behandler, der analyserer for meget på det. For det først risikerer du, det ikke grundlæggende ændrer på noget. For det andet kan du blive alt for traumatiseret af det. Det sker ofte i form af angst, uro, for mange flash backs og det kan ende med at være svært at klare dit liv.

 

Husk… alle mennesker der lever på jorden, har automatisk livsberettigelse på jorden på lige fod med andre. Det gør dig lige så vigtig  som alle andre

 

Hemmeligheden bag stressens påvirkning

0 Kommentarer/i /af

Vi ved alle, at ansvaret ved arbejdsrelateret stress er ligeligt fordelt mellem medarbejder og arbejdsplads.

Når det drejer det sig om din generelle stress er det kun dig der kan ændre den. Det er kun dig, der ved du er stresset. Selv om omgivelserne som regel også er involveret.

NÅR VIDEN IKKE LØSER PROBLEMET

Jeg har for længst indset, at ikke alle uhensigtsmæssige stress mønstre, kan jeg nå at ændre. Heldigvis ved jeg, hvordan jeg hurtigt beroliger eller afstresser mig selv hurtigt igen. En del af grunden til det, er at de mønstre, der har skabt mest stress i mit system har jeg har jeg kigge på og afstresset. Det betyder at det ikke kun er en viden om, hvorfor jeg fx får angst eller uro i en bestem situation. Jeg får ikke længere så stærke reaktioner

HVAD ER GRUNDEN TIL DET?

Jeg vil dele lidt med dig omkring den fascinerende opdagelse, at hvis både hoved, følelser og krop bliver kørt op eller stresset, når vi gør eller tænker på noget specifikt, så er det denne konstellation der medfører, at du får stress i specifikke situationer. Hvis så der er flere specifikke situationer der er aktiveret i dit liv, vil du høst sandsynligt blive ramt af mere generel stress

URO

Lad os sige du skal i Go’ morgen Danmark og interviewes. Højst sandsynligt vil både hoved, følelser og krop være i en stresstilstand. For kan du nu huske, hvad du vil sige (hoved). Bliver det sagt godt nok. Hvad hvis du bliver så nervøst (følelser) du intet husker og dit hjerte hamre derud af eller du får diarré (krop) Hvis du ud over det, også har præstationsangst, vil endnu et mønster blive aktiveret, som stresser yderligere. Alt sammen vil være påvirket af de tidligere oplevelser du har haft, som kan generere stress. I værste fald angst. Det er et eksempel på, hvor meget vi, på alle 3 niveauer, bliver bevirket af, hvad der skaber uro.

BAG STRESSENS PÅVIRKNING

Bag stressens påvirkning ligger derfor flere allerede opståede historier som hver især tidligere har genereret stress. Desværre sker der til tider det, at fortiden på den måden er din virkelighed. Fordi det er blevet et mønster. I slemme tilfælde er det blevet til PTSD, kronisk stress eller udbrændthed. Derfor også en af de store grunde til at terapi kan være så vigtig, så du kan danne nye mønstre og få dit system mere grundlæggende afstresset. Dette er den stor hemmelighed

HEMMELIGHEDEN

Hemmeligheden er, at mange ikke er klar over, hvor meget de ubevidst går og er påvirket af fortiden. Derfor er de hvert sekund en slave af fortiden. Især, når uro og stress ubevidst vækkes. De fleste der starter i terapi er allerede bevidste om årsagen til deres problemer, men det har ikke hjulpet. Fordi hele hemmeligheden er, at du på flere planer skal have berolige dit system for at flere uheldige historier ikke forsat stresser dig. I stedet skal du have mulighed for at afstresse mere grundlæggende, når historien gentager sig.

KORT FORTALT

Det kan kort beskrives på den måde, at information ikke skaber transformation. Hvis vi vil lære noget andet, skal vi gøre noget andet.

God rejse… til mere fred, ro og glæde i dit liv, fra Liv :-)

P.S. Husk at opsøg hjælp, hvis det ikke lige lykkes, så du får lagt fortiden – HELT – bag dig.

 

 

 

Ung og angst. Løsningen? – “Nyt-Mønster-Strategien”

0 Kommentarer/i /af

Enig. Mange unge døjer med angst og piger med angst har ofte et perfekthedssyndrom. Jeg har dog endnu til gode, at når vi kradser lidt i lakken, at det er her hunden ligger begravet.

Undersøgelser viser at et vigtigt træk ved de perfektionistiske børn er, at de er “følelsesmæssigt investeret i ikke at begå fejl.” Det er ligegyldigt, hvor vanskelige eksamenerne er. Dem med høj perfektionisme forventer altid, at det vil gå dårligere, selvom de klarer sig godt i testene.

Til evig debat: Er jeg god nok?

Så hvordan hjælper vi de unge med angst? Ofte er de i tvivl om de er gode nok. De perfektionistiske børn, er fanget i en ond cirkel, som de ikke kan komme ud af? Angsten er blot symptomet. Denne psykiske belastning er i sig selv alvorlig, når de konstant frygter ikke at kunne lykkes. Det gør dem kun mere ængstelige, sårbare, angste og eksamener bliver til et sandt helvede. Og på et tidspunkt bliver det for meget.

Lad os kradse lidt i lakken

Lad os starte med en ’gad-vide-tese’. Først og fremmest forestil dig et barn, der i forvejen oplever sig elsket og grundlæggende god nok, fordi dets behov bliver opfyldt. Meget ofte af den årsag er et godt relations-mønster allerede opbygget. Ud fra dette kommer jeg med tesen…

Gad vide om det barn tænker, at det er vigtigt at være perfekt?

Jeg er ‘God nok’, når jeg oplever mig mødt

Min erfaring er, at de unge meget hurtigt får det bedre – ofte omkring 5 sessioner – når de oplever en relation, hvor der er plads til dem og hvor de bliver set. Altså noget af det, jeg definerer som en god relation.

Deres reaktioner, når deres oplevelser ikke bliver benægtet, bortforklaret eller… ”Du skal bare… ” er noget af det stærkeste at mærke.

Når relationen er tryg

Mange unge fortæller mig, hvor påvirket de er, hvis forældrene har en usund relation. Der er drengen, der tvivler på om han er accepteret i de forskellige sammenhænge. Fordi bedsteforældrene ikke synes om mor og far er fraværende i relationen til ham. Der er pigen, hvor mor har alt for kort lunte og ’slår’ datteren med negative bemærkning. Der er pigen, der har behov for mere mor-tid, men samtidig kan se, at mor er overbebyrdet. Gæt, hvad den pige ofte gør?

Hun sørger for, at mor har mere tid. Hun påtager sig et helt familie ansvar. Des yngre des værre. For hun har ikke de rette kompetencer. Mange gange viser presset sig først i gymnasiet. Selv i skolen, i gruppearbejdet og det sociale bruger hun samme livsnødvendige mønster. Det mønster der blev dannet, da hun savnede den nødvendige og kærlige relation.

Dét, som det hele startede med

var

Savnet af mor og andre ansvarlige voksne.

Det er aldrig for sent at om-lakere

Selv om der har samlet sig rust under overfladen og der er skabt mange dårlige vaner, er det en fantastisk evne vi mennesker har, at vi kan ændre på fastgroede negative mønstre.

Selv om vi ikke bare lige kan ændre et fastgroet familiemønster, så viser det sig ofte, at den unges vej ud af angsten også bliver familiens rejse mod større sammenhold, nærvær og mod til at vise kærlighed i familien.

Advarsel

Har den unge haft angst i mere end ½ år. Sørg for at den unge får den rette hjælp og forsæt indtil det sker. Forsæt, og forsæt, og forsæt. Ind til den rette hjælp er fundet! Hvad jeg ikke har hørt af forarmede historier, der ender ud i diagnoser, indlæggelser, stærk indskrænket fremtid… det skal du undgå.

Angst er uro der skal lyttes til. Gør den til familiens ressource frem for familiens handicap.

Lad den i stedet være hele familiens nye mulighed for et bedre fællesskab.

 

Et stort fravær er en alarmklokke der burde give genlyd i omgivelserne. Det er min påstand at mange diagnoser kan undgås og sengen er blevet den eneste løsning, begynder lige så stille at folde vingerne ud igen, når de bliver mødt.

Relationen er GUD

Nej vi sidder ikke og snakker en masse. Når den unge kommer hos mig er det snarere hvordan det er at være i relationen, der er aktuel. Ofte har den unge brug for at fortælle, hvordan det opleves at være dem. På den måde finder vi ud af, hvor det er ’kæden hopper af’. Der går lige så meget tid med at støtte dem i at være i kontakt med sig selv. Også når de er i en relation.

Her finde de langsom ud af, at det perfekthedsmønster de har fået skabt egentlig handler mere om overlevelse.

 

Terapi… hvad nu hvis det ikke virker?

0 Kommentarer/i /af

”Jeg har været så bange for at starte i terapi. Tænk nu, hvis det ikke virker?” Når en ny klient antyder dette ved jeg, at her skal jeg virkelig lytte… og undersøge.

Selvfølgelig kan jeg godt svare med: ”Ja, det er der mange der siger. Så, du er ikke alene.” Eller: ”Lad os undersøge, hvad der aktiverer så meget frygt, at du i årtier ikke har kunnet tage imod den fornødne hjælp?”

Hvis du i mange år har arbejdet med tanken om terapi og om det virker, så kan du her få nogle pejlemærker på, hvad terapi kan.

ER FORTIDEN IKKE SLUT?

Mange indleder med: ”Jeg gider ikke snakke om barndommen.” Det støtter jeg altid op om. Hvis det ikke giver mening, er det jo bare spild af tid.

Min erfaring har lært mig, at det er vigtigt at være skarp på, balancen mellem at lytte og undersøge. Eksempelvis den indledende sætning, viser ofte, at der ligger en dybere smerte, der omhandler grundlæggende svigt. Skal terapien virkelig hjælpe og være effektiv nok, så kan det være vigtigt at kigge på, det grundlæggende mønster om at have tillid til andre. Her kan det være personen første fase i livet der er underudviklet, og som konstant hæmmer personens håndtering af livets udfordringer. Derfor er det mere korrekt at sige, at når vi i vores personlighed ikke har fået lagt fortiden bag os, forsætter den med at blokere.

TILID ER ALT

Forestil dig en god ven, der har gået med en stor hemmelighed i flere årtier. Først nu er han klar til at dele den med dig og siger: ”Der er noget, jeg er nødt til at fortælle dig…” Når vi hører en betroelse af den art, lytter hver en fiber af kroppen.

Det samme sker, når bemærkningen kommer…”Tænk nu hvis det ikke virker.” I stedet for at slå det hen ved jeg, at en bemærkning som denne er hele forudsætningen for om klienten tør tro på, at her er en jeg kan have tillid til. For hvem har lyst til at gentage en lidelsesfuld. fortid. Tillid fungerer her som en afprøvning af: ”Er det ok at forsætte her?”

DEN BARSKE SANDHED BAG UDTALELSEN

Det har vist sig gang på gang at bag en bemærkning af den art, er der ofte tilknyttet så megen sorg og frygt for at blive svigtet igen, at det er for farligt at risikere noget.

Mange har fundet frem til at de er hypersensitive (som det udviklingstraume det er) og har i stedet brugt en masse kræfter på at beskytte sig selv for det ene og andet. Når de i stedet, får ro på nervesystemet og grænsesætningen, behøver de ikke trækker sig så meget væk fra livet. Sørg for at du føler dig mødt og forstået af behandleren, så er du godt på vej.

FRYGTER DU OGSÅ TERAPI?

Selv om du ikke har en lige så dyb smerte, er tillid stadig et fælles behov for alle mennesker. Den er afgørende i terapi.

Selvfølgelig skal du opleve, at det er sikkert og trygt at hengive dig til den hjælp du har brug for og det gør tillid

Du behøver ikke vente mere

Det bedste du kan gøre er at søge hjælp. Det kan være fra dine omgivelser, eller ofte endnu bedre en dygtig behandler.

God rejse mod det liv, du altid har drømt om er din virkelighed

Kærligst Liv

 

 

Hvad en klient ville ønske, at nogen havde fortalt om, hvordan terapi rent faktisk fungerer

0 Kommentarer/i /af

Klienten fortæller…”Da jeg første gang kørte hen til en terapisession, anede jeg ikke, hvordan oplevelsen ville være. De eneste billeder, jeg havde, var fra film, men de skildrer ikke egentlig terapi. Jeg var skeptisk, bekymret for at det ville være spild af tid og penge.” Sagt af klient Oliver .

Som terapeut, efter mange års snak med klienter, lærte jeg, at mange mennesker, der overvejer terapi, har det på samme måde, før de træffer beslutningen. Terapi opleves forskellig for alle. Oliver forsætter…”Mange går med myter og misforståelser, der ikke er sande. Det var lige ved at forhindre mig i alle fordelene.” Han gik i terapi pga depression. For at bryde denne stigmabarriere vil jeg dele med dig hvad terapi egentlig går ud på. Så du lærer sandheden om terapi at kende.

FREMSKRIDT SKER OFTE GRADVIST

Ofte ser vi på film store scener, hvor terapeuten fortæller “Det er ikke din skyld”. Klienten bryder sammen og græder for første gang. For derefter at vende om på livet og øjeblikkeligt overvinde tilknytningsforstyrrelse, angst, stress eller depression. Det sker ind i mellem, men det er ikke normen. Terapi er nærmere en række mindre gennembrud. Frem for store Aha-øjeblikke, hvor du overvinder dine problemer med jubel Nogen oplever øjeblikke i terapien med stor erkendelse og katarsis, uden umiddelbart at ændre adfærd. Andre ændrer straks adfærd og overbevisning til det punkt, hvor det ikke længere er et problem. Medens andre igen synes de må arbejde på det uden for terapien og genoverveje problemet i min næste session.

TERAPI ‘REPARERER’ DIG IKKE, FORDI DU er IKKE ØDELAGT

Dette er et af de områder, hvor terapi og medicinsk adskiller sig fra hinanden. Med medicinsk behandling er det bedste resultat en kur, hvor du udrydder sygdommen og sikrer, at den ikke vender tilbage. I terapi er dette ikke muligt, fordi psykiske sygdomme, negative overbevisninger og utilpasset adfærd ikke er sygdomme. Terapi hjælper klienter med at afdække styrker og lære nye færdigheder, der giver dem mulighed for at håndtere de udfordringer, der opstår i livet. En vellykket terapioplevelse betyder ikke, at en klient er helbredt, det betyder, at personen har de indre og ydre ressourcer til at håndtere livets op- og nedture.

DER ER IKKE ALTID EN SOFA, OG FOLK SIDDER OP

Det er fortid fra psykoanalyse og Freuds indflydelse på psykologi, at terapeuter insisterede på, at patienterne lagde sig på en sofa og kiggede væk fra dem, fordi de mente, at det gjorde patienten mere åben. Det ved man i dag gør det vanskeligere at knytte bånd til terapeuten, ligesom der anvendes andre metoder end psykoanalysen i dag.

HVAD SKER DER UNDER BEHANDLINGEN?

Terapisessioner kan ses som problemløsende workshops. Ved hver session analyserer en diskussion med din terapeut, hvor du arbejdet med dit problem. Husk, at terapi er en trinvis proces, der sker med progression. Hver terapisession fungerer som et skridt i din fremgang. Under behandlingen kan du tale om alt, hvad du tænker på, og din terapeut vil lytte. Du kan tale åbent og sårbart om dig selv; dine samtaler med din terapeut er fortrolige. TERAPEUTER GØR MERE END AT LYTTE Klichéen “blank skærm”, hvor terapeuter knap nok interagerer med klienter, er endnu en rest fra psykoterapiens tidlige dage. “Terapi er en interaktiv proces, fordi det er et forhold,” Den gode terapeut vil spejle dig og spørge ind, så du lærer at forholde dig til hele dig selv som person. Både tanker, følelser og sansninger. Det kan være hovedpine, mavepine eller stærk hjertebanken, som fortæller hvordan det specifikke emne påvirker dig.

TERAPEUTER FORTÆLLER DIG IKKE, HVAD DU SKAL GØRE

Terapeuter er anderledes end trænere. De guider dig til løsninger, de mener er bedst, men vil ikke direkte foreslå ting. Det er op til klienten at anvende, hvad de lærer under sessioner.

TERAPI BEHØVER IKKE AT HANDLE OM DIN BARNDOM

Når vi taler om Freud, har hans indflydelse fået potentielle patienter til at bekymre sig om, at deres terapeuter unødigt vil forbinde alt til deres barndom og besættelse af sex og grave efter ubevidste problemer, der ikke eksisterer. Du skal muligvis tale om din barndom, hvis det er relevant, men det vil langt fra være det eneste, du diskuterer. Borte er Freuds dage og fokus på ubevidste faktorer.

TERAPI ER IKKE LET

Mange nyder terapien og de muligheder det giver for at dele konfliktstof, de aldrig har talt med andre om. Det er ikke det samme som det altid er let at gøre fremskridt. Det kan være svært at udfordre negative overbevisninger, der føltes lige så dybe som din marv, ting som du har holdt fast ved i næsten et årti. Til tider kan de virke umuligt at ændre. Når du kommer frem til en overbevisning om, hvad der er bedst for dig, vil det oftest føles let at ændre.

TERAPI BEHØVER IKKE AT VARE RESTEN AF DIT LIV

Folk forpligter sig sjældent til terapi, endnu sjældnere indtil de dør. Der er ikke noget galt med at fortsætte behandlingen resten af dit liv, men du behøver ikke. Terapeuten skal gerne fortælle dig, hvis du ikke har brug for terapi længere. Fordi du har gjort nok fremskridt til permanent at forlade behandlingen. Jeg arbejder altid med klinetnes mål og hvis de ikke har sat sig nye mål så kan behandlingen slutte.

ONLINE TERAPI ER LIGE SÅ EFFEKTIV

Det er først efter covid-19 at der er sket en stor udbredelse af onlineterapi. Nogen veksler mellem online- og klinikterapi. Mange fortæller, at de ville ønske, at de var begyndt på onlineterapi tidligere. Ofte kommer det i stand, fordi der opstår en akut fraværssituation. For ikke at miste pengene siger de ja til mit tilbud om en onlinesession, hvor de befinder sig, dette kan også foregå over mobil. De fleste plejer så at blive hængende i online terapi Det kan være pga. familien, eller fordi det er svært at overbevise chefen om lov til at holde fri fra arbejde for at gå til terapisessioner. Med online terapi er tidsplanen mere fleksibel, og du behøver ikke at holde fri fra arbejde.

EN MANDLIG ELLER KVINDELIG TERAPEUT GØR INGEN FORSKEL

Det er OK at have en kønspræference for din terapeut, men tro ikke, at det at vælge en terapeut af samme køn vil forbedre kvaliteten af dine sessioner væsentligt. Køn vil sandsynligvis heller ikke ændre måden, en terapeut behandler dig på. Da Oliver ledte efter en terapeut, var han bange for at vælge en kvinde. Han troede, at kvindelig terapeut ville være lige så kvalificeret og effektiv, men var bekymret for, at hun ville dømme ham. Når han fortalte, om at sove med kvinder eller ved politisk ukorrekt sprog. Nu hvor han har haft flere kvindelige terapeuter, ved han, at bekymringerne var ubegrundede. Mand eller kvinde, terapeuter dømmer dig ikke. De vil have dig til at føle dig fri til at være dig selv og sige, hvad du tænker på.

TERAPEUTER ER IKKE TANKELÆSERE

Nogle potentielle klienter bekymrer terapeuter vil forudsige, hvad de tænker eller nedbryde deres problemer i en demonstration af analytisk dygtighed i Sherlock Holmes-stil. Husk, gode terapeuter vil gerne hjælpe dig. Du er ikke et eksemplar for dem. Du er en klient, en, de holder af.

TERAPEUTER KAN ikke ORDINERE MEDICIN

Vær ikke bekymret for at smide ind med en pille -skubber. Kun læger og psykiatere kan lovligt ordinere medicin såsom antidepressiva

FORSTÅELSE ER DET FØRSTE SKRIDT TIL ET BEDRE LIV

Da Oliver forstod, hvordan terapi fungerede, og hvordan han kunne udnytte det, ændrede det hans liv og verden. Efter en lammende episode af depression, hvor han ikke sov i fire dage hjalp terapien ham med at blive på arbejdet. Ændre på symptomerne og udvikle overbevisninger, der forbedrede mit sociale og romantiske liv.

Fordi han ikke havde læst noget som det her, måtte pårørende presse ham.

 

Medicin mod Angst? – eller 3 grundregler.

0 Kommentarer/i /af

Om du skal tage medicin mod angst er et stort spørgsmål, fordi det ikke kun afhjælper mod graden af uro. Det er min erfaring, at de fleste ønsker at undgå at få medicin. Derfor vil jeg dele nogle guidelines med dig

Jeg kender selv til angst. Havde jeg fået medicin dengang, havde jeg aldrig fundet ud at, hvad der skulle til for at gøre mit liv så rigt som det er blevet nu.

Uanset hvilet navn angsten har handler det om uro. Det kan være du lider af panikangst, præstationsangst, social angst, generaliseret angst eller endda svinger mellem angst og depression

Når hjælpen forveksles med magi

Problemet er, at hvis du har døjet med angst i mange år uden at få det bedre, vil lægen typisk til sidst sige: ”Nu er der nok ikke andet at gøre end, at du får medicin.” og du tænker det samme. For angsten er jo ikke forsvundet, og hvor er det hårdt.

Det beskæmmende er, at hjælpen mod angst er forvekslet med et håb om, at hvad der forårsager angst er forsvundet. Det svarer til en magisk tilgang

Pejlemærker mod et svar på, om medicin er løsningen eller ej, vil jeg foreslå du først besvare de 3 nedenstående grundregler. Kan du ikke besvare ja til dem alle 3, vil jeg anbefale dig at afprøve god og effektiv hjælp mod angst. Dvs. at du ikke kun analyserer angsten, men også får adskilt dig fra, hvad der har forårsaget angst.

#1 JEG VED HVAD DER SKABER URO

Ind til videre har alle mine tidligere angst-klienter – hvis de ikke i forvejen er på medicin – fået det bedre.

Årsagen?

De finder frem til, hvad der aktiverer konstant uro.

Der er meget der kan skabe uro. Det kan være ikke at føle sig god nok, have et for stort ansvar eller evige uløste dilemmaer der skaber uro. Hvis ikke det er et uforløst traume der ubevidst aktiveres, navligt i stressede perioder.

Uro skaber angst

Et dilemma kan omhandle: Du har lyst til at leve livet på din måde, men fordi du ikke har fået adskilt dig fra andre, vil det betyde (for) meget, hvad andre mener. Mange oplever at et styrket selvværd har stor betydning. Fordi den evig uro over at tænke og vurdere, hvad andre synes om dig, ikke har samme betydning. Det er svært at leve det liv du gerne vil, hvis du bruger energien på, hvad andre mon synes. Det afgørende er, hvis du ikke ved, hvad der skaber uro, at du begynder at finde ud af dette. Det kan medicin ikke. Den kan berolige dig.

#2 JEG VED HVORDAN JEG FOREBYGGER

Der er forskellige måder at forebygge på. Den nemmeste måde er at undgå, hvad der skræmmer dig. Såsom af aflyse den fest der skaber uro, glemme en vanskelig aftale eller blive hjemme på sofaen. Hvis det blot skubber problemet fremad bliver snebolden kun større.

Derfor er det afgørende du foretager dig noget, der mere grundlæggende beroliger dig, så du nemmere kan opsøge situationer, der lindrer eller udføre de ‘ubehagelige’ ting der skal gøres.

#3 JEG VED HVORDAN JEG HURTIGT BEROLIGER MIG SELV

Når angsten er i udbrud, er det rigtig svært at udholde det bankende hjerte, maven eller halsen der snører sig sammen, åndedrætsproblemer m.m.. Det er ikke så mærkeligt, når din krop er i alarmberedskab. Derfor er det godt at kende til teknikker der beroliger og afstresser. Afprøv, hvad der hjælper dig. Det kan være noget så enkelt og effektivt som at gå en tur. Hvis det føles som en uovervindelig ting, så opsøg hjælp.

Har du svaret ‘Ja’ til de ovenstående 3?

Hvis du har svaret ja til ovenstående, har jeg svært ved at forestille mig, at du har så voldsom, at du har brug for medicin. I stedet vil jeg anbefale, at du bruger angsten som din skjulte gave.

Pak den op. Vigtigt! At de sker kontrolleret. Ingen kan ene håndtere en helt hær.

Undersøg, hvad den forsøger at fortælle dig og skab den fornødne forandring.

Husk! Hvis du kun ser løven i øjnene, når du er ubeskyttet er den alt for farligt. Og så kan medicinen opleves som en sidste udvej.

Giv dig i stedet lov til være løbende ’beskyttet’, ved at leve efter de 3 grundregler.

God rejse ud i friheden.

 

 

 

Stress kan også være et traume

0 Kommentarer/i /af

For et par måneder siden var jeg udsat for en bilulykke. Jeg gik derfra uskadt, men som traume-terapeut vidste jeg, at det var afgørende mit fokus var på at forebygge.

Især fordi stress og traumer påvirker det fysiske og følelsesmæssige velvære. Det kan mange hundrede tusinde, omkring  2% danskere, skrive under på.

Forskel mellem stress og traumer

Det er svært med nøjagtig information om forekomsten af stress og traumer og tilhørende påvirkninger på grund af de komplekse hændelser og variation i individuelle reaktioner.

Ifølge Gomes 2014 er ‘Trauma en oplevelse af ekstrem stress eller chok, der på et tidspunkt var en del af livet’. Traumatiske hændelser er ofte livstruende og omfatter begivenheder som naturkatastrofer, ulykker med motorkøretøjer, en nær’s sygdom, barndomstraumer, seksuelle overgreb. Stress er en reaktion på mindre dramatiske og faktiske livshændelser såsom tab af job, eksamener, deadlines, økonomi eller skilsmisse fra en ægtefælle. Selvom stress ikke altid er skadeligt, er traumer næsten altid.

Hvad er stress?

Stress er en fysisk, mental eller følelsesmæssig faktor, der forårsager kropslig eller mental spænding’. Stress kan være ekstern – fra miljøet, psykologiske eller sociale situationer – eller interne – sygdom eller fra en medicinsk procedure. Stress kan starte en tilbagevendende “kamp eller flugt” reaktion.

Undgå langvarig stress

Kontinuerlig stress uden lindring kan føre til fysiske symptomer som hovedpine, tab af appetit, øget blodtryk, brystsmerter, seksuel dysfunktion og problemer med at sove. Stress kan også forårsage eller påvirke en lang række fysiske helbredstilstande .

Hvad er traume?

Traume direkte oversat betyder, psykisk sår. Det opstår af enhver begivenhed, der indebærer udsættelse for faktisk eller truet død, alvorlig personskade eller seksuel vold kan have en traumatisk karakter. De fleste mennesker vil gennemgå mindst 1 traumatisk hændelse i deres liv, men ikke alle vil reagere på samme måde. De mest almindelige traumatiske hændelser er: • oplever en uventet død af en nær elsket en • vidne til en person kritisk såret eller dræbt, eller finde et lig • befinder sig i en livstruende bilulykke.

Forebyg efter særlig belastning

Som jeg indledte med var jeg udsat for en bilulykke for et par måneder siden. Eftersom jeg i forvejen hjælper mennesker med at komme ud af traumer, brugte jeg et par måneder på at forebygge. Især ville jeg undgå piskesmæld, Psykisk handlede det om sikre mig, min krop var klar over at ulykken var ovre, så kroppen igen faldt til ro. Mine behandlinger har været fra osteopati, fysioterapi og traume terapi. Det viste sig at jeg havde et medfølgende barndomstraume, som havde forårsaget stress visse perioder i mit liv. Nu fik jeg i stedet mulighed for at opløse dem.

Reducer følgevirkningerne

Eftersom jeg bevidst har reduceret følgevirkningerne, har dette medført, at jeg i stedet har fået fokus på taknemmeligheden for livet. I stedet er oplevelser blevet en ny ressource.

Ellers kan de traumatiske skader og andre traumatiske hændelser spille en uhensigtsmæssig stor rolle. Den primære forebyggelse af akutte stressforstyrrelser og PTSD er afgørende.

Primær forebyggelse

Primær forebyggelse – at gribe ind, før der opstår helbredseffekter gennem foranstaltninger såsom ændring af risikabel adfærd (dårlige spisevaner, alkohol- eller tobaksbrug) og forbud mod stoffer, der vides at være forbundet med en sygdom eller sundhedstilstand.

Sekundær forebyggelse

Den Sekundær forebyggelse omfatter målrettede interventioner for personer med størst risiko for at udvikle PTSD efter traumer, angst, herunder dem med allerede eksisterende psykiatriske lidelser, en familiehistorie med lidelser og/eller barndomstraume. Mennesker påvirkes negativt af stress, når de ikke har udviklet et stabilt sæt strategier til at håndtere stressfaktorer.

Lær at stresshåndtere

Stresshåndtering anerkendes som en effektiv behandlingsmetode og kan være psykologiske og afslapningsmetoder, herunder meditation og yoga og vedtagelse af en sund livsstil inklusiv motion. Er du det mindste i tvivl, som jeg var, så søg hellere hjælp for at få en afklaring af din egen tilstand.

Jeg ønsker dig det bedst tænkelige liv