“Jeg havde opgivet kærligheden”

Der var en tid, hvor jeg ikke længere turde tro på kærlighed.

Jeg satte punktum. Ikke med vrede. Bare med en stille resignation. Jeg havde forsøgt – gentagne gange – men det virkede som om min indre rygsæk blev tungere for hver relation. Mønstre jeg kendte ud og ind, men som stadig dukkede op som skygger i mine nye forhold. Og selv når jeg blev opmærksom på dem, styrede de mig forsat.

En rygsæk fyldt med gamle mønstre

De gamle mønstre havde lært mig at tilpasse mig, at være sød, forstående – og stille mine egne behov i skyggen af andres. Jeg havde gjort det så længe, at jeg troede det var sådan, kærlighed skulle føles.

Senere fandt jeg ud af, at det snarere var overlevelse – frem for kærlighed.

Rygsækken blev kun tungere, fordi den rummede:

• Frygten for at være for meget eller for lidt
• Smerten fra afvisninger og svigt
• Overbevisningen om, at jeg skulle “fixes” før nogen kunne elske mig.

Alle de forvrængede holdninger var med til at gøre det hele mere kompliceret og uløseligt.

Bevidsthed var ikke nok

Jeg kunne analysere. Jeg kunne sætte ord på det hele. Jeg var opmærksom – men det ændrede ikke på, at mønstrene stadig smuttede med ind i relationen – ubevidst.

Forståelsen er en del af helingen – men ikke nok. Det var først, da jeg stoppede med at forsøge at være den “rigtige” partner og i stedet begyndte at være mig selv, at noget løsnede… og senere ændrede sig.

Tænk… den var aldrig pakket ud

Og så det eneste overraskende, fordi jeg kun sjældent betvivlede dem eller stillede spørgsmålstegn til dem

Så lå de ukærlige mønstre ned-proppet i rygsækken, som automatisk afspillede – aldrig rigtig udpakket. De kom fra:

• Tidlige relationer, hvor jeg lærte at undertrykke egne behov
• Tidspunkter i livet, hvor jeg blev overhørt, afvist eller tilpassede mig for at føle mig tryg
• Steder hvor jeg lærte: “Jeg må ikke fylde for meget” eller “Jeg skal være nem at være sammen med”

Jeg besluttede mig for at begynde igen

Ikke fordi jeg var klar – men fordi jeg var træt af at føle mig forkert. Jeg vendte blikket indad og begyndte at undersøge min rygsæk med nysgerrighed, ikke dømmende.
Jeg stoppede med at spørge “hvad er der galt med mig?” og begyndte at spørge:
“Hvad forsøger jeg at beskytte mig imod?” Og især  “hvordan kan jeg få mig selv til at føle mig mere tryg” 

Hvad kan du gøre?

Du skal ikke “fikse” dig selv – du skal forstå dig selv dybere. Her er et blidt skifte:

• Begynd at registrere hvornår du bliver trigget (hvem, hvad, hvordan)
• Tillad dig selv at sørge over det, du ikke fik dengang
• Søg en samtale, hvor du kan undersøge mønstrene trygt og nærværende.

Jeg ønsker dig en god rejse

Dit liv vil ikke være det samme igen

Kærligst Liv

Vil du gerne slippe de værste mønstre for good?