Fra frygt til modig kærlighed
Fra frygt til modig kærlighed, hvordan lyder det?
Frygten for at miste gør, at du holder igen. Og først, når forholdet er ovre, opdager du, at du inderst valgte det lunkne frem for det levende.
Ikke fordi du ønskede det – men fordi det føltes mere sikkert.
Men dybt inde længes vi alle efter noget andet. Et forhold med nærhed, passion og kærlighed, der føles ægte.
Når frygt styrer kærligheden
Under mit seneste webinar delte flere deltagere, hvordan frygt for svigt, præstationskrav og følelsen af “ikke at være god nok” har fastholdt dem i mønstre, der gør kærligheden mindre tilfredsstillende.
Tre gennemgående temaer viste sig:
- Sårbarhed og frygt – deltagerne delte åbent om angst, svigt og usikkerhed
- Behovet for at blive set og anerkendt – længslen efter at blive mødt går igen
- Håb og mod – som kontrast til frygten, længslen efter åbenhed og nye muligheder
Sårbarhed og frygt
Når du bærer på angst, svigt eller usikkerhed, bliver du mere optaget af at beskytte dig selv, frem for at åbne dig. Her viser frygten sit irriterende ansigt så du holder igen, eller tilpasser dig for meget. Hvis du trækker dig væk, netop i de øjeblikke hvor intimitet kunne vokse.
- Konsekvens: Relationer bliver “lunkne” – trygge på overfladen, men uden den dybe nærhed og passion.
- Mulighed: Når sårbarhed mødes med mod og tryghed, kan den blive en bro til ægte kontakt i stedet for en mur.
Behovet for at blive set og anerkendt
Når du længes efter at blive mødt og anerkendt, kan du komme til at søge bekræftelse udefra. Hvis du ikke føler dig set, tilpasser du dig,
overpræsterer eller mister dig selv i relationen.
- Konsekvens: Du kæmper for at blive valgt, i stedet for at stå stærkt i dig selv.
- Mulighed: Når du begynder at give dig selv anerkendelse og vælger dig selv først, tiltrækker du relationer, hvor du bliver elsket for den du er.
Håb og mod
Det er ofte barnet der mister håber, fordi det grundet lille erfaring – ikke ved hvad det skal gøre, når det skuffes. Uden håb og mod styrer frygten dine valg. Du vælger det sikre frem for det levende, og kærligheden bliver en gentagelse af gamle mønstre.
- Konsekvens: Du holder dig tilbage, undgår at tage chancer og mister muligheden for dyb forbindelse.
- Mulighed: Når du giver håb og mod plads, åbner du dig for nye muligheder. Du tør tage små skridt, være sårbar og lade kærligheden vokse – selv når det føles risikabelt.
Skab levende kærlighed
Du kan komme til at miste lovsglæden, hvis du ikke er dig selv i forholdet. Når du opdager dine mønstre og tør se dem i øjnene, kan de begynde at slippe dem. Og når du åbner dig for kærlighed, får du samtidig mere mod, styrke og lyst til at nærme dig kærligheden igen – på en ny måde.
Bliv inspireret
På mit webinar, kan du finde nye muligheder. Du er velkommen og du tilmelder dig her.
Afslutning
Kærlighed kræver mod – men det starter med små skridt. Jeg glæder mig til at støtte dig på vejen.
Kærlig hilsen Liv Johns

