Tag Archive for: eksamens angst

Ung og angst – overvind din EKSAMENSANGST

Ung og angst. Løsningen? – “Nyt-Mønster-Strategien”

Enig. Mange unge døjer med angst og piger med angst har ofte et perfekthedssyndrom. Jeg har dog endnu til gode, at når vi kradser lidt i lakken, at det er her hunden ligger begravet.

Undersøgelser viser at et vigtigt træk ved de perfektionistiske børn er, at de er “følelsesmæssigt investeret i ikke at begå fejl.” Det er ligegyldigt, hvor vanskelige eksamenerne er. Dem med høj perfektionisme forventer altid, at det vil gå dårligere, selvom de klarer sig godt i testene.

Til evig debat: Er jeg god nok?

Så hvordan hjælper vi de unge med angst? Ofte er de i tvivl om de er gode nok. De perfektionistiske børn, er fanget i en ond cirkel, som de ikke kan komme ud af? Angsten er blot symptomet. Denne psykiske belastning er i sig selv alvorlig, når de konstant frygter ikke at kunne lykkes. Det gør dem kun mere ængstelige, sårbare, angste og eksamener bliver til et sandt helvede. Og på et tidspunkt bliver det for meget.

Lad os kradse lidt i lakken

Lad os starte med en ’gad-vide-tese’. Først og fremmest forestil dig et barn, der i forvejen oplever sig elsket og grundlæggende god nok, fordi dets behov bliver opfyldt. Meget ofte af den årsag er et godt relations-mønster allerede opbygget. Ud fra dette kommer jeg med tesen…

Gad vide om det barn tænker, at det er vigtigt at være perfekt?

Jeg er ‘God nok’, når jeg oplever mig mødt

Min erfaring er, at de unge meget hurtigt får det bedre – ofte omkring 5 sessioner – når de oplever en relation, hvor der er plads til dem og hvor de bliver set. Altså noget af det, jeg definerer som en god relation.

Deres reaktioner, når deres oplevelser ikke bliver benægtet, bortforklaret eller… ”Du skal bare… ” er noget af det stærkeste at mærke.

Når relationen er tryg

Mange unge fortæller mig, hvor påvirket de er, hvis forældrene har en usund relation. Der er drengen, der tvivler på om han er accepteret i de forskellige sammenhænge. Fordi bedsteforældrene ikke synes om mor og far er fraværende i relationen til ham. Der er pigen, hvor mor har alt for kort lunte og ’slår’ datteren med negative bemærkning. Der er pigen, der har behov for mere mor-tid, men samtidig kan se, at mor er overbebyrdet. Gæt, hvad den pige ofte gør?

Hun sørger for, at mor har mere tid. Hun påtager sig et helt familie ansvar. Des yngre des værre. For hun har ikke de rette kompetencer. Mange gange viser presset sig først i gymnasiet. Selv i skolen, i gruppearbejdet og det sociale bruger hun samme livsnødvendige mønster. Det mønster der blev dannet, da hun savnede den nødvendige og kærlige relation.

Dét, som det hele startede med

var

Savnet af mor og andre ansvarlige voksne.

Det er aldrig for sent at om-lakere

Selv om der har samlet sig rust under overfladen og der er skabt mange dårlige vaner, er det en fantastisk evne vi mennesker har, at vi kan ændre på fastgroede negative mønstre.

Selv om vi ikke bare lige kan ændre et fastgroet familiemønster, så viser det sig ofte, at den unges vej ud af angsten også bliver familiens rejse mod større sammenhold, nærvær og mod til at vise kærlighed i familien.

Advarsel

Har den unge haft angst i mere end ½ år. Sørg for at den unge får den rette hjælp og forsæt indtil det sker. Forsæt, og forsæt, og forsæt. Ind til den rette hjælp er fundet! Hvad jeg ikke har hørt af forarmede historier, der ender ud i diagnoser, indlæggelser, stærk indskrænket fremtid… det skal du undgå.

Angst er uro der skal lyttes til. Gør den til familiens ressource frem for familiens handicap.

Lad den i stedet være hele familiens nye mulighed for et bedre fællesskab.

 

Et stort fravær er en alarmklokke der burde give genlyd i omgivelserne. Det er min påstand at mange diagnoser kan undgås og sengen er blevet den eneste løsning, begynder lige så stille at folde vingerne ud igen, når de bliver mødt.

Relationen er GUD

Nej vi sidder ikke og snakker en masse. Når den unge kommer hos mig er det snarere hvordan det er at være i relationen, der er aktuel. Ofte har den unge brug for at fortælle, hvordan det opleves at være dem. På den måde finder vi ud af, hvor det er ’kæden hopper af’. Der går lige så meget tid med at støtte dem i at være i kontakt med sig selv. Også når de er i en relation.

Her finde de langsom ud af, at det perfekthedsmønster de har fået skabt egentlig handler mere om overlevelse.