Omsorgssvigt, er det dig?
7 tegn på, at du er vokset op i følelsesmæssig
forsømmelse.
Omsorgssvigt er både enkel i sin definition og kraftig i dens virkning. Svigt sker, når dine forældre ikke reagerer nok på dine følelsesmæssige behov, mens de opfostrer dig. Omsorgssvigt er en usynlig og måske glemt barndomsoplevelse. Men hvis det er ubearbejdet, kan det hænge over dig som en sky, der farver hele dit voksne liv.
Hvad forårsager at omsorgssvigt er usynligt og at vi er ubevidste om, at det er foregået?
Der er flere vigtige faktorer.
For det første kan det ske i ellers kærlige, omsorgsfulde familier, der ikke mangler noget materielt. For det andet er dine forældres manglende reaktion ikke noget, der sker for dig som barn. I stedet er det noget, der ikke skete for dig som barn. Vores øjne ser ikke de ting, der ikke sker. Og så kan vores hjerner heller ikke registrere dem.
Årtier senere erkender en voksen, at noget ikke er rigtigt, men ved ikke, hvad det er. Du kan se på din barndom og lede efter svar, men du kan ikke se det usynlige. Så du er ladt tilbage med at måtte antage, at der nok er noget forkert med dig.
“Hvad end der er forkert, så er det min egen skyld” tror du i hemmelighed. “Jeg er forskellig fra andre mennesker. Noget mangler…Jeg er forkert. ”
Men det er ikke din skyld. Der er svaret. Og når du forstår problemet, kan du begynde at helbrede det. Eller søge hjælp.
Her er de 7 tegn på, at du er vokset op i følelsesmæssig forsømmelse
1. Følelser af tomhed.
Følelsen af tomhed føles forskellig for forskellige mennesker. For nogle er det en tomheds følelse i mave, bryst eller hals, der kommer og går. For andre er det følelsesløshed.
2. Frygt for at være afhængig.
Èt er at opleve sig som et selvstændigt menneske. Nogen andet er, at hvis du føler dig dybt ubehagelig tilpas ved tanken om at være afhængig af andre, er der noget helt andet på spil. Hvis du finder det ubehageligt at behøve hjælp, støtte eller pleje af andre, kan du have denne frygt for at være afhængig af andre.
3. Urealistisk selvvurdering.
Er det svært at vide, hvad du er i stand til? Hvad er dine styrker og svagheder? Hvad kan du lide? Hvad vil du have? Hvad betyder noget for dig? Kæmper du med at besvare disse spørgsmål er det et tegn på, at du ikke kender dig selv så godt som du burde.
4. Ingen medfølelse for dig selv, masser for andre.
Er du hårdere ved dig selv end du nogensinde ville være ved en ven? Taler andre til dig om deres problemer, mens det er svært for dig at dele dine?
5. Skyld, skam, selvhad og selvanklage.
Skyld, skam, selvhad og selvanklage: “De Fantastiske Fire”, som alle kan være rette mod dig selv. Nogle mennesker har en tendens til strakt at opleve direkte skyld og skam på dem selv, når der sker en negativ begivenhed i deres liv. Skammer du dig over ting, som de fleste mennesker aldrig ville skamme sig over? Som at have behov, lave fejl eller have følelser?
6. Føler sig grundlæggende forkert.
Det er den dybe følelse, jeg talte om ovenfor. Du ved, at noget er forkert i dit liv, men du kan ikke finde ud af, hvad det er. “Det er mig,” siger du til dig selv, og du føler, at det er sandt. “Jeg er ikke én andre kan lide.” “Jeg er anderledes end andre mennesker.” “Der er noget galt med mig.”
7. Vanskeligheder ved at føle, identificere, styre og / eller udtrykke følelser.
Føler du dig mundlam, når du er ked af det? Har du et begrænset ordforråd af følelsesord? Føler du dig ofte forvirret over, hvorfor folk (herunder dig selv) føler eller handler som de gør?
Forældre, der er uopmærksomme, undervurderer eller som ikke responderer på deres barns følelser, kommer utilsigtet til at videreformidle en stærk besked til barnet:
Dine følelser er ligegyldige.
For at klare sig som barn, skubber barnet naturligvis følelserne væk for at forhindre dem i at blive et “problem” i barndomshjemmet.
Derefter forsætter de som voksen med at leve som en voksen uden tilstrækkelig adgang til egne følelser: De følelser, som skal lede, styre, informere, forbinde og berige dig som voksen. Dine følelser, som skal fortælle dig, hvem der betyder noget for dig og hvad der betyder noget for dig og hvorfor.
Den fantastiske nyhed
Og nu til dagens gode nyhed
Det er ikke for sent for dig.
Når du har forstået årsagen til din evindelige “fejl”, og hvordan det skete, kan du helbrede dig fra din barndoms følelsesmæssige forsømmelse ved at stille spørgsmålstegn til dine selvanklager.
Du kan etablere en ny rørledning til dine følelser.
Du kan lære den færdighed det er at bruge den viden, du får fra dine følelser.
Du kan -langt om længe – acceptere, at dine følelser er virkelige, og at de betyder noget.
Du kan endelig se: “At du betyder noget!”
Når du indser din barndoms omsorgssvigt, kan du ændre på det, og da vil dit liv ændre sig.
Pas godt på dig selv og giv dig det allerbedste – et nyt liv.
Liv