Tag Archive for: hvornår skal i gå i parterapi?

Hvornår skal I gå i parterapi?

Hvornår skal I gå i parterapi? Kan nemt blive aktuel med tilbagevendende konflikter

En del par frygter at hvis de tidligt i deres forhold går i parterapi: Vil det betyde, at de ikke passer sammen.

Måske har du tænkt er vores forhold så en fiasko, allerede måneder efter vi er begyndt at date? Mit svar er altid:

“Jo tidligere, jo bedre!”

Jo længere du venter efter at have opdaget problemer i forholdet, jo mere tid og muligheder har du til at skabe dårlige vaner, skabe afstand og vrede mellem jer begge. Hos mange udvikler det følelser af håbløshed. Her er fem gode grunde til at søge hjælp:

1. Løs problemerne i opløbet

En af grundene til, at jeg opfordrer par til at komme tidligt i parterapi, er, at vi kan stoppe problemer, før de bliver til vane-problemer. Hvis du har automatiseret, hvordan du reagerer på din partner i 5, 10 eller 15 år på en ineffektiv måde, er det meget sværere at ændre. Det er ikke umuligt, men det kræver erkendelse, selvbevidsthed, engagement og færdigheder. Hvis I opdager problemerne tidligt og gør en fælles indsats for at erstatte dem med mere effektiv adfærd, kan I bruge energien på at opbygge et kærligt og intimt forhold, som giver energi til et mere succesfuldt liv.

2. Lær færdigheder, du aldrig er blevet undervist i

Der er ingen lektioner i skolen, der lærer dig, hvordan du er i et forhold, hvad du kan forvente, hvordan du håndterer konflikter, eller hvordan du kommunikerer tydeligt. Mange gange famler vi i blinde i forholdet. Hvis vi ikke føler, vi er blevet elsket tilstrækkeligt i barndommen, fortsætter vi med denne forventning. Parterapi kan hjælpe dig med at opbygge værdifulde relationsevner og blive en god og nærværende partner.

3. Afliv falske (forholds-)myter

Samfundet lærer os en række fuldstændig falske og skadelige ting om forhold, som:

  • Hvis du kæmper, er dit forhold dømt.
  • Hvis du har seksuelle problemer, må der være parforholdsproblemer.
  • Hvis din partner ikke automatisk ved, hvad du vil eller har brug for, elsker han/hun dig ikke.

Disse myter er forvirrende, vildledende og fører til unødvendig hjertesorg.

4. Identificer, adressér og løs deal-breakers tidligt

Deal-breakers er ting, der potentielt kan forårsage problemer i forholdet, hvis de ikke håndteres effektivt. Det kan være noget som at få børn eller ej, religiøse forskelle, livsstilsforskelle, eller hvor og hvordan I skal bo. Mange par bemærker tidligt en potentiel deal-breaker og udsætter at tage fat på det, indtil de er gift eller flyttet sammen. Men så betyder det endnu mere, at de skal arbejde sig igennem det.

5. Forstå og bliv fortrolig med mulighederne af parterapi

Parterapi kan hjælpe jer med at forstå hinanden bedre, forbedre jeres kommunikation og løse konflikter på en sund måde. Det er en investering i jeres forhold og jeres fremtid sammen.

 

God rejse fra Liv

Du kan få 10 min. gratis snak om, hvordan du kan gøre det nemmere at have et godt forhold.

Du kan kontakte mig via min hjemmeside www.livjohns.dk

Eller book nemt en tid her  her
27 48 04 26
✉️ johns@livstrivsel.dk