Tag Archive for: god terapi

MYTEN i samtale og parTERAPI

0 Kommentarer/i /af

Hvorfor overhovedet gå i terapi?

Hvis du ønsker en forandring i dit liv. Eller hvis du synes livets udfordringer er uløselige eller umulige at håndtere, så skynd dig at få hjælp.

Terapeuten kan hjælpe dig med at bevæge dig hen i den rigtige retning, hvor du synes du trives og mærker glæde over livet. Jo før du får kæden sat rigtig på cyklen igen, des hurtigere kommer du videre med dit liv

I terapi taler man altid om sin barndom

Njahh… man behøver ikke tale om sin barndom. Det er langt mere afgørende du kan håndtere dit unge- eller voksenliv.

Det er for mange en myte om, at man altid skal tale barndom. Som regel ledsages den af en undertone af, at dét der terapi jo er dybt irrelevant og ligegyldigt.

Det er dog vigtigt at du erkender, at er der noget, du uhensigtsmæssig har lært for at overleve som barn. Hvis dette påvirker din psykiske udvikling, og besværliggør dit liv i dag, så kan det være at få adskilt dig selv fra dengang. .

Mange af vores fortællinger bygger ofte på indgroede ideer, der stammer tilbage fra ens forældre eller episoder i barndom. Her kan det være relevant at få luget ud.

Svaret er at vi sandsynligvis berører barndommen, men at det ikke er centrum for samtalen.

Det vigtigt at snakke barndom, hvis det har noget at gøre med, hvad der sker i dit liv i dag.

Terapi er lige som at snakke med min veninde

Nej, ikke hvis du går hos den rette. Ellers skynd dig at skifte.

Det kan være godt at hive fat i dine venner og familie, hvis du kan opleve støtte i dem. For de ER vigtige, og kan bruges til rigtig mange ting.

MEN en terapeut kan nogle flere ting.

HER ER SÅ MYTEN…

OG GRUNDEN TIL Hvornår terapi IKKE virker

Hvis vores problemer ligger i den følelsesmæssige del af hjernen, og vi snakker om, hvorfor du har det specifikke problem, så vil det hovedsagelig være hjernegymnastik at gå i terapi.

Det betyder terapi enten ikke virker, eller bliver alt for langtrukken.

Snak hellere med gode venner eller studiekammerater om livets udfordringer og, det vi mennesker nu engang er fælles om. Det er også billigere.

Terapi har først den tilsigtede positive effekt, når du kan mærke, at du rent faktisk bliver bedre til at tackle livets udfordringer.

Oven i får du så den positive sidegevinst, at du bedre forstår din egen psyke, og de mekanismer den består af.

Forandringen er dog det afgørende!

De terapeuter, der selv har gået i terapi er også uddannet i virkelig at lytte og at respondere på, hvad du fortæller.

Fordi de da vil kunne forstå det på et dybere plan. Det betyder du vil føle dig forstået, fremfor sygeliggjort eller i fare for at få en diagnose.

Modsat venner, der ikke magter dette i samme omfang. Det er heller ikke rart at udsætte dig selv for omgivelser, der pludselig kobler fra, fordi de ikke ved, hvordan de skal hjælpe.

Derfor får du mere ud af en terapeut, der lytter og er aktivt deltagende. Det giver mange en helt ny oplevelse af, at blive set og hørt.

Terapi er sådan noget, der gør ondt.

Nej, som regel ikke.

At være i et terapiforløb, bliver ofte beskrevet som et langtrukkent og smertefuldt forløb.

Terapi handler snarere om, at kunne håndtere sine problemer bedre. Det er altså ikke meningen, at du skal gennemgå en smertefuld proces i sig selv.

De fleste klienter udbryder, at det er en stor lettelse i sig selv, endelig at kunne tale ud om noget af det, der tynger. Og når de går derfra er de høj på de nye erkendelser, de har fået.

FORANDRING ER IKKE LIG MED SMERTE.

At ændre på noget i sit liv kan faktisk være så tiltrængt og rigtigt, at det føles som om, at alt pludselig falder mere på plads.

Desuden er der flere der går i samtaleterapi, når de har det godt!

Jeg oplever flere i min klinik, der kommer, fordi de vil fastholde en god udvikling, eller som ønsker at gennemgå en selvudviklingsproces. Det er altså ikke folk, der nødvendigvis er i smerte eller vil mærke intens smerte for, at forbedre nogle ting i deres liv.

Det skræmmer mange, at tro det skal gøre ondt, at blive klogere på sig selv. Heldigvis er gamle dage overstået. For 100 år siden

De fleste oplever mere glæde og lettelse i samtaleterapien, end smerte.

Og har du svære følelser omkring nogle emner, går jeg altid nænsomt til værks. Det vigtigste er, at du ikke bliver for overvældet.

I stedet vil det være et terapeutisk rum, hvor du er tryg og har mulighed for at sige fra. Det har du altid.

Hav en skøn dag!

 

Ung og angst. Løsningen? – “Nyt-Mønster-Strategien”

0 Kommentarer/i /af

Enig. Mange unge døjer med angst og piger med angst har ofte et perfekthedssyndrom. Jeg har dog endnu til gode, at når vi kradser lidt i lakken, at det er her hunden ligger begravet.

Undersøgelser viser at et vigtigt træk ved de perfektionistiske børn er, at de er “følelsesmæssigt investeret i ikke at begå fejl.” Det er ligegyldigt, hvor vanskelige eksamenerne er. Dem med høj perfektionisme forventer altid, at det vil gå dårligere, selvom de klarer sig godt i testene.

Til evig debat: Er jeg god nok?

Så hvordan hjælper vi de unge med angst? Ofte er de i tvivl om de er gode nok. De perfektionistiske børn, er fanget i en ond cirkel, som de ikke kan komme ud af? Angsten er blot symptomet. Denne psykiske belastning er i sig selv alvorlig, når de konstant frygter ikke at kunne lykkes. Det gør dem kun mere ængstelige, sårbare, angste og eksamener bliver til et sandt helvede. Og på et tidspunkt bliver det for meget.

Lad os kradse lidt i lakken

Lad os starte med en ’gad-vide-tese’. Først og fremmest forestil dig et barn, der i forvejen oplever sig elsket og grundlæggende god nok, fordi dets behov bliver opfyldt. Meget ofte af den årsag er et godt relations-mønster allerede opbygget. Ud fra dette kommer jeg med tesen…

Gad vide om det barn tænker, at det er vigtigt at være perfekt?

Jeg er ‘God nok’, når jeg oplever mig mødt

Min erfaring er, at de unge meget hurtigt får det bedre – ofte omkring 5 sessioner – når de oplever en relation, hvor der er plads til dem og hvor de bliver set. Altså noget af det, jeg definerer som en god relation.

Deres reaktioner, når deres oplevelser ikke bliver benægtet, bortforklaret eller… ”Du skal bare… ” er noget af det stærkeste at mærke.

Når relationen er tryg

Mange unge fortæller mig, hvor påvirket de er, hvis forældrene har en usund relation. Der er drengen, der tvivler på om han er accepteret i de forskellige sammenhænge. Fordi bedsteforældrene ikke synes om mor og far er fraværende i relationen til ham. Der er pigen, hvor mor har alt for kort lunte og ’slår’ datteren med negative bemærkning. Der er pigen, der har behov for mere mor-tid, men samtidig kan se, at mor er overbebyrdet. Gæt, hvad den pige ofte gør?

Hun sørger for, at mor har mere tid. Hun påtager sig et helt familie ansvar. Des yngre des værre. For hun har ikke de rette kompetencer. Mange gange viser presset sig først i gymnasiet. Selv i skolen, i gruppearbejdet og det sociale bruger hun samme livsnødvendige mønster. Det mønster der blev dannet, da hun savnede den nødvendige og kærlige relation.

Dét, som det hele startede med

var

Savnet af mor og andre ansvarlige voksne.

Det er aldrig for sent at om-lakere

Selv om der har samlet sig rust under overfladen og der er skabt mange dårlige vaner, er det en fantastisk evne vi mennesker har, at vi kan ændre på fastgroede negative mønstre.

Selv om vi ikke bare lige kan ændre et fastgroet familiemønster, så viser det sig ofte, at den unges vej ud af angsten også bliver familiens rejse mod større sammenhold, nærvær og mod til at vise kærlighed i familien.

Advarsel

Har den unge haft angst i mere end ½ år. Sørg for at den unge får den rette hjælp og forsæt indtil det sker. Forsæt, og forsæt, og forsæt. Ind til den rette hjælp er fundet! Hvad jeg ikke har hørt af forarmede historier, der ender ud i diagnoser, indlæggelser, stærk indskrænket fremtid… det skal du undgå.

Angst er uro der skal lyttes til. Gør den til familiens ressource frem for familiens handicap.

Lad den i stedet være hele familiens nye mulighed for et bedre fællesskab.

 

Et stort fravær er en alarmklokke der burde give genlyd i omgivelserne. Det er min påstand at mange diagnoser kan undgås og sengen er blevet den eneste løsning, begynder lige så stille at folde vingerne ud igen, når de bliver mødt.

Relationen er GUD

Nej vi sidder ikke og snakker en masse. Når den unge kommer hos mig er det snarere hvordan det er at være i relationen, der er aktuel. Ofte har den unge brug for at fortælle, hvordan det opleves at være dem. På den måde finder vi ud af, hvor det er ’kæden hopper af’. Der går lige så meget tid med at støtte dem i at være i kontakt med sig selv. Også når de er i en relation.

Her finde de langsom ud af, at det perfekthedsmønster de har fået skabt egentlig handler mere om overlevelse.

 

Hvad en klient ville ønske, at nogen havde fortalt om, hvordan terapi rent faktisk fungerer

0 Kommentarer/i /af

Klienten fortæller…”Da jeg første gang kørte hen til en terapisession, anede jeg ikke, hvordan oplevelsen ville være. De eneste billeder, jeg havde, var fra film, men de skildrer ikke egentlig terapi. Jeg var skeptisk, bekymret for at det ville være spild af tid og penge.” Sagt af klient Oliver .

Som terapeut, efter mange års snak med klienter, lærte jeg, at mange mennesker, der overvejer terapi, har det på samme måde, før de træffer beslutningen. Terapi opleves forskellig for alle. Oliver forsætter…”Mange går med myter og misforståelser, der ikke er sande. Det var lige ved at forhindre mig i alle fordelene.” Han gik i terapi pga depression. For at bryde denne stigmabarriere vil jeg dele med dig hvad terapi egentlig går ud på. Så du lærer sandheden om terapi at kende.

FREMSKRIDT SKER OFTE GRADVIST

Ofte ser vi på film store scener, hvor terapeuten fortæller “Det er ikke din skyld”. Klienten bryder sammen og græder for første gang. For derefter at vende om på livet og øjeblikkeligt overvinde tilknytningsforstyrrelse, angst, stress eller depression. Det sker ind i mellem, men det er ikke normen. Terapi er nærmere en række mindre gennembrud. Frem for store Aha-øjeblikke, hvor du overvinder dine problemer med jubel Nogen oplever øjeblikke i terapien med stor erkendelse og katarsis, uden umiddelbart at ændre adfærd. Andre ændrer straks adfærd og overbevisning til det punkt, hvor det ikke længere er et problem. Medens andre igen synes de må arbejde på det uden for terapien og genoverveje problemet i min næste session.

TERAPI ‘REPARERER’ DIG IKKE, FORDI DU er IKKE ØDELAGT

Dette er et af de områder, hvor terapi og medicinsk adskiller sig fra hinanden. Med medicinsk behandling er det bedste resultat en kur, hvor du udrydder sygdommen og sikrer, at den ikke vender tilbage. I terapi er dette ikke muligt, fordi psykiske sygdomme, negative overbevisninger og utilpasset adfærd ikke er sygdomme. Terapi hjælper klienter med at afdække styrker og lære nye færdigheder, der giver dem mulighed for at håndtere de udfordringer, der opstår i livet. En vellykket terapioplevelse betyder ikke, at en klient er helbredt, det betyder, at personen har de indre og ydre ressourcer til at håndtere livets op- og nedture.

DER ER IKKE ALTID EN SOFA, OG FOLK SIDDER OP

Det er fortid fra psykoanalyse og Freuds indflydelse på psykologi, at terapeuter insisterede på, at patienterne lagde sig på en sofa og kiggede væk fra dem, fordi de mente, at det gjorde patienten mere åben. Det ved man i dag gør det vanskeligere at knytte bånd til terapeuten, ligesom der anvendes andre metoder end psykoanalysen i dag.

HVAD SKER DER UNDER BEHANDLINGEN?

Terapisessioner kan ses som problemløsende workshops. Ved hver session analyserer en diskussion med din terapeut, hvor du arbejdet med dit problem. Husk, at terapi er en trinvis proces, der sker med progression. Hver terapisession fungerer som et skridt i din fremgang. Under behandlingen kan du tale om alt, hvad du tænker på, og din terapeut vil lytte. Du kan tale åbent og sårbart om dig selv; dine samtaler med din terapeut er fortrolige. TERAPEUTER GØR MERE END AT LYTTE Klichéen “blank skærm”, hvor terapeuter knap nok interagerer med klienter, er endnu en rest fra psykoterapiens tidlige dage. “Terapi er en interaktiv proces, fordi det er et forhold,” Den gode terapeut vil spejle dig og spørge ind, så du lærer at forholde dig til hele dig selv som person. Både tanker, følelser og sansninger. Det kan være hovedpine, mavepine eller stærk hjertebanken, som fortæller hvordan det specifikke emne påvirker dig.

TERAPEUTER FORTÆLLER DIG IKKE, HVAD DU SKAL GØRE

Terapeuter er anderledes end trænere. De guider dig til løsninger, de mener er bedst, men vil ikke direkte foreslå ting. Det er op til klienten at anvende, hvad de lærer under sessioner.

TERAPI BEHØVER IKKE AT HANDLE OM DIN BARNDOM

Når vi taler om Freud, har hans indflydelse fået potentielle patienter til at bekymre sig om, at deres terapeuter unødigt vil forbinde alt til deres barndom og besættelse af sex og grave efter ubevidste problemer, der ikke eksisterer. Du skal muligvis tale om din barndom, hvis det er relevant, men det vil langt fra være det eneste, du diskuterer. Borte er Freuds dage og fokus på ubevidste faktorer.

TERAPI ER IKKE LET

Mange nyder terapien og de muligheder det giver for at dele konfliktstof, de aldrig har talt med andre om. Det er ikke det samme som det altid er let at gøre fremskridt. Det kan være svært at udfordre negative overbevisninger, der føltes lige så dybe som din marv, ting som du har holdt fast ved i næsten et årti. Til tider kan de virke umuligt at ændre. Når du kommer frem til en overbevisning om, hvad der er bedst for dig, vil det oftest føles let at ændre.

TERAPI BEHØVER IKKE AT VARE RESTEN AF DIT LIV

Folk forpligter sig sjældent til terapi, endnu sjældnere indtil de dør. Der er ikke noget galt med at fortsætte behandlingen resten af dit liv, men du behøver ikke. Terapeuten skal gerne fortælle dig, hvis du ikke har brug for terapi længere. Fordi du har gjort nok fremskridt til permanent at forlade behandlingen. Jeg arbejder altid med klinetnes mål og hvis de ikke har sat sig nye mål så kan behandlingen slutte.

ONLINE TERAPI ER LIGE SÅ EFFEKTIV

Det er først efter covid-19 at der er sket en stor udbredelse af onlineterapi. Nogen veksler mellem online- og klinikterapi. Mange fortæller, at de ville ønske, at de var begyndt på onlineterapi tidligere. Ofte kommer det i stand, fordi der opstår en akut fraværssituation. For ikke at miste pengene siger de ja til mit tilbud om en onlinesession, hvor de befinder sig, dette kan også foregå over mobil. De fleste plejer så at blive hængende i online terapi Det kan være pga. familien, eller fordi det er svært at overbevise chefen om lov til at holde fri fra arbejde for at gå til terapisessioner. Med online terapi er tidsplanen mere fleksibel, og du behøver ikke at holde fri fra arbejde.

EN MANDLIG ELLER KVINDELIG TERAPEUT GØR INGEN FORSKEL

Det er OK at have en kønspræference for din terapeut, men tro ikke, at det at vælge en terapeut af samme køn vil forbedre kvaliteten af dine sessioner væsentligt. Køn vil sandsynligvis heller ikke ændre måden, en terapeut behandler dig på. Da Oliver ledte efter en terapeut, var han bange for at vælge en kvinde. Han troede, at kvindelig terapeut ville være lige så kvalificeret og effektiv, men var bekymret for, at hun ville dømme ham. Når han fortalte, om at sove med kvinder eller ved politisk ukorrekt sprog. Nu hvor han har haft flere kvindelige terapeuter, ved han, at bekymringerne var ubegrundede. Mand eller kvinde, terapeuter dømmer dig ikke. De vil have dig til at føle dig fri til at være dig selv og sige, hvad du tænker på.

TERAPEUTER ER IKKE TANKELÆSERE

Nogle potentielle klienter bekymrer terapeuter vil forudsige, hvad de tænker eller nedbryde deres problemer i en demonstration af analytisk dygtighed i Sherlock Holmes-stil. Husk, gode terapeuter vil gerne hjælpe dig. Du er ikke et eksemplar for dem. Du er en klient, en, de holder af.

TERAPEUTER KAN ikke ORDINERE MEDICIN

Vær ikke bekymret for at smide ind med en pille -skubber. Kun læger og psykiatere kan lovligt ordinere medicin såsom antidepressiva

FORSTÅELSE ER DET FØRSTE SKRIDT TIL ET BEDRE LIV

Da Oliver forstod, hvordan terapi fungerede, og hvordan han kunne udnytte det, ændrede det hans liv og verden. Efter en lammende episode af depression, hvor han ikke sov i fire dage hjalp terapien ham med at blive på arbejdet. Ændre på symptomerne og udvikle overbevisninger, der forbedrede mit sociale og romantiske liv.

Fordi han ikke havde læst noget som det her, måtte pårørende presse ham.

 

Kronisk sygdom, såsom angst- hvordan helbrede det med god terapi?

0 Kommentarer/i /af

Den psykologiske virkning af sundhedsproblemer

Sundhedsmæssige og psykiske forhold har ikke kun en fysisk indvirkning på dit velbefindende, men kan resultere i psykologiske oplevelser, der påvirker din evne til at fungere i det liv som du ønsker.

Du har måske en kronisk fysisk sygdom, eller du har oplevet at eksempelvis din angst er diagnosticeret som livsvarig.

Er udfordringen for stor?

At leve med kronisk sygdom kan føles som en uoverstigelig udfordring.

Det kan være demoraliserende, skræmmende, isolerende og frustrerende.

Men der er håb.

Derfor vil jeg dele nyttige strategier med dig til at håndtere kronisk sygdom.

Når du hører…

”acceptere de ting, du ikke kan ændre” og ”forsøge at ændre de ting, du kan.”

Det kan lyde så enkelt, men hvordan komme derhen

Hvad kan du ændre?

Så hvad kan du ændre, hvis kronisk sygdom? Uanset om du har Parkinson, diabetes, hjertesygdomme eller en psykisk sygdom, er der normalt nogle aspekter af tilstanden, du kan ændre, og andre, du ikke kan.

De fleste, jeg har hjulpet ud af angst fortæller, at viden omkring angsten, når den først er i gang i sig selv har fået angsten til at aftage. Uanset om angsten skyldes kronisk sygdom eller det er en diffus årsag til angst.

Få ro,  fred og handlefrihed

At identificere hvad du kan ændre på ved kronisk sygdom, kan bringe dig mere fred og en følelse af handlefrihed tilbage i dit daglige liv.

Hvad er aktuelt for dig?

Afhængigt af din sygdom kan kronisk sygdom omfatte ting som at få regelmæssig motion, at undgå visse aktiviteter eller fødevarer, spore blodsukkerniveauet, regelmæssige besøg hos dine læger eller styre aktivitetsniveauer.

Måske ved du allerede alt dette, men kan ikke tage dig sammen

Hvordan finde motivation til forandring?

Mange med kronisk sygdom oplever at ét af disse skridt virker forgæves – som en “bundløs brønd” – i dit generelle helbredsbillede.

Fra opgivelse til handling

Uden at prøve vil du aldrig vide, hvilken effekt det kan have. Bare det at gøre noget andet har en afgørende påvirkning

 

Diagnosen, der forværrede angsten

En tidligere klient startede hos mig grundet en nylig alderdomsbaseret diagnose. Fordi denne aktiverede en slumrende angst opsøgte hun min hjælp. Da hun først fandt sammenhængen til angstens ophav og teknikker til at berolige sig selv igen, opdagede hun til sin forbløffelse at symptomerne på den kroniske sygdom samtidig aftog mærkbart.

Er du selv klar til at gå i gang?

Vil du selv gå i gang, kan det være en god idé at være systematisk i dine ændringer, sørge for tilstrækkelig tid til at afklare, om dine ændringer påvirker, hvordan du har det.

Eksempelvis at undgå visse fødevarer i et par dage. Dette kan du ofte først få resultatet af efter et par uger.

Smerten ved at acceptere det, du ikke kan ændre

Det er lettere sagt end gjort at acceptere det, du ikke kan ændre ved at leve med kronisk sygdom. Dette gælder især, hvis du oplever et langvarigt fald i din livskvalitet – som at skulle opgive en yndlingsaktivitet eller har svært ved at gå.

 

Find de ressourcer der kan hjælpe dig

Disse er ikke lette ændringer at acceptere! Husk, at dine læger er en ressource, og overvej at tale med dem om, hvor længe et givet problem kan vare.

Der er ikke en enkel måde at få dig til at acceptere de sværere aspekter ved at leve med kronisk sygdom.

Hjælp til at acceptere

Mange mennesker genkender alligevel, at accept kommer fra en kombination af tre ting

  1. at erkende, at noget ikke kan ændres,
  2. bevidst arbejde på at justere forventningerne
  3. og aktivt søge mere tilfredshed og mening med de ting, du kan gøre.

 

Kend dit Nye Jeg

Mange mennesker finder det nyttigt at forstå og tilpasse sig det “nye normal”, som sygdommen skaber. Denne ændring i perspektivet, får dig ud af den vane med at sammenligne, hvor anderledes dit liv er nu, mod tidligere, hvor du følte dig bedre.

Dette skift hjælper med at flytte dit fokus fra fortiden til nutiden.

Værdien af mindfulness

En anden tilgang, der kan hjælpe dig med at acceptere de vanskelige aspekter ved at leve med kronisk sygdom er mindfulness. Mindfulness hjælper dig med at blive mere opmærksomme på de øjeblikke, hvor du afviser den nuværende situation i stedet for at acceptere den. Mindfulness hjælper også med at give slip på uhjælpsomme tankemønstre om kronisk sygdom.

 

Har du brug for hjælp?

Giv dig selv lov til at mærke efter, om du har brug for hjælp til at komme videre.

For mange år med denne tilstand, kan forværre dit velbefindende. Frem for at køre dig selv ned, eller udvikle angst grundet en håbløs situationen , kan du hurtigt få hjælp til at ændre på din indstilling og negative tankegang om, hvordan kronisk sygdom, har forværret dit liv

 

Du kan kontakte mig her