4 måder at starte helbredelse af barndomstraume

4 måder at starte helbredelse af barndomstraume

Stil de rigtige spørgsmål og ændre dit bandoms manuskript.

 

Benjamins mor begik selvmord da han var 8 år gammel. Teresa blev ramt af en bil, da hun var 10 og tilbragte måneder på hospitalet, ofte uden nogen familie til at støtte. Olivers forældre blev skilt, da han var 12, og mor blev alkoholiker.

Hvad er et traume

Traume er den pludselige begivenhed, der eksploderer i dit liv. En død. En tragisk ulykke. Overgreb. I kølvandet opstår sorgen, frygten, den fysiske smerte, men også kampen for at forstå hvad der skete. Voksne har den samme udfordring, men børn oplever det med et ’handicap’. De har ikke den fuldt funktionelle, rationelle hjerne, som den voksne har. Deres coping færdigheder er begrænsede og deres syn på verden er forståeligt nok selvcentreret. 8-årige, kan, når de blev spurgt, hvorfor deres forældre skiltes, sige, at det var fordi de ikke afslutte deres lektier en dag. Benjamin, Teresa og Oliver vil sandsynligvis føle på samme måde.

Det, som et barn gør, er at danne en ubevidst eller halvbevidst beslutning om, : ”Hvad jeg fremover skal gøre for at forhindre det sker igen.” Uanset om ’det’ er overgivelse, smerte, frygt eller tab af kontrol –  så det ikke sker igen.

Når vi er truet finder vi på overlevelses-strategier

De mest almindelige overlevelsesstrategier eller muligheder:

“Jeg er nødt til at passe på mig selv. “

Verden er usikker. Jeg kan ikke stole på nogen. Der er kun mig til at tage sig af mig. Jeg er uafhængig. Jeg læner mig ikke ind i relationer, jeg åbner ikke op og lader andre komme ind. I stedet håndterer jeg andre ved at være god og imødekommende.

“Jeg er kompatibel og passiv. “

Verden er usikker. Jeg føler, at jeg har ringe kontrol, og ikke meget selvtillid, så jeg beslutter, at jeg bare skal følge andre. De kender mig bedre end jeg selv gør, og nogle gange, når jeg er overvældet, hjælper de mig ud eller fortæller mig, hvad jeg skal gøre.

“Jeg skal være på vagt.”

Verden er usikker, så jeg skal være over-opmærksom. Jeg er altid ivrig, altid på udkig efter fare, og forventer altid det værste. En ven der er sen til aftalen? Han er ude for en bilulykke. Min kæreste har ikke ringet i dag? Så tænker han nok på at slå op. Mennesker kan fejlfortolke min angst som irritabilitet, som om jeg altid er på vagt.

“Jeg skal være i kontrol, og jeg er vred.”

Verden er usikker, og der er intet, der skal snige sig over mig. Jeg har ansvaret og intet må ske, medmindre jeg siger det. Hvis andre gør livet surt for mig? Kæmper jeg tilbage. Hvis jeg ikke er enig, er du ikke i tvivl om det.

Disse holdninger, opstået af trauma, hager sig fast. De fungerer, fordi de giver barnet mulighed for at bevæge sig fremad i livet og overleve barndommen. Problemet er, at de holdninger ligger i dvale og ofte ikke virker godt i den voksnes verden. En person kan gifte sig, men aldrig skabe danne ægte intimitet i deres forhold. Deres passivitet ikke kun irriterer andre, men holder dem ude af at opdage og udvikle deres liv.

Deres angst holder dem i live i fremtiden, deres negativitet overskygger de positive, deres overreaktioner forstyrrer deres forhold. Eller vreden dominerer. De har måske kontrol, men er krig med verden.

Målet er at være mere fleksibelt og mindre bange.

 

Ændring kan komme i flere trin:

1. Start med at genkende og tage et kig på din holdning og dens begrænsninger.

Hvordan ser du verden og hvordan håndterer du den? Ved at gøre dette, gennem selvobservation, er du ikke alene ærlig over for dig selv, men du begynder at adskille fortiden fra nutiden.

2. Få afsluttet.

Du vil begynde at helbrede nogle af traumerne ved at forsøge at skabe lukning og udtrykke det, du ikke kunne udtrykke på det tidspunkt. Prøv at skrive et brev i Benjamins tilfælde til sin mor. Teresa, til bilføreren eller lægerne på hospitalet eller måske sin familie, der ikke altid var der. Oliver, til sine forældre – siger hvad du ikke kunne sige dengang. Skriv derefter et andet brev fra dem til dig og sig selv, hvad det er, du har mest brug for at de siger: At de er ked af det, at det ikke var din skyld, at de elskede dig. Gør det så detaljeret som muligt. Tillad lad selv at skrive ned, hvad du kommer til at tænke på.

3. Gå uden for dine komfortzoner og mønstre.

Tid til at være voksen i stedet for at være det skræmte barn. Eksperimentér med at træde uden for din komfortzone: Sig din mening, frem for at være passiv. Øv dig i at åbne op og være til stede, frem for lukket og isoleret. Fokusér på nutiden. Neddrosle det at se fremad og tro på en skræmmende fremtid. Eksperimenter med at slippe af vrede og kontrol.

4. Få support og hjælp.

Alt dette er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Støtte og hjælp er det, du aldrig rigtig har fået. Her kan du anbefales, at du løber risikoen og opsøger professionel hjælp. Det er afgørende, du får støtte til at starte med. Små skridt, gør det lettere at foretage adfærdsændringer. Det handler ikke om at gøre det rigtige. Det handler om at gøre det anderledes, så du kommer ud af det gamle fastlåste mønster.

Vær modig, vær tålmodig. Det vigtige er at komme videre, udvikle dig, så du ikke altid behøver at beskytte dig mod fare. Så du kan leve dit liv. Som Benjamin Button siger: ”Det er aldrig for sent at være den, du vil være ….”

 

Har du brug for hjælp til at komme ud af dit udviklingstraume kan du finde mig her…

Sms 27 48 04 26  Email: johns@livstrivsel.com

0 svar

Skriv en kommentar

Ønsker du at deltage i debatten?
Skriv gerne en kommentar!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *